Hæklede smykker fra En Lille Anelse

Som jeg allerede har annonceret, har jeg været den vildeste kartoffel på det sidste. Ikke en sofa-kartoffel, men en heldig kartoffel. 

Jeg vandt frit valg i butikken hos en lille anelse. Lækre sager. Tak!

Hun har lige lagt en masse nyt op, såeh, du kan jo tage et kik forbi og gøre et kup.

Hov, hvad? Klam negl på billedet? Jamen sådan er det, når du er på besøg hos den ny-udsprungne kollonihave-blogger. Så er der ingen fancy-negle. Kun negle med jord under. Ikke at der nogensinde har været lækre pastelnegle herinde, egentlig.

KH

tina

Skvalderkål og kokasser

Som sprit-ny haveejer jubler jeg over skvalderkål! Jeg har hørt om det mange gange. Ved man skal synes det er noget stygt noget. Ved at det overtager alt andet af skønhed i haven, så det med at have sådan en demokratisk alle-må-være-her-tilgang fungerer ikke (Hvilket min stille pige indeni i øvrigt jubler over. Yayh, endelig må man smide dem der larmer og råber ud af klassen). Ved også at man kan spise det.

Lige nu ved jeg allermest, at jeg er kommet med ind i en ny familie. Sådan en hvor man taler indforstået om skvalderkål. Så jeg har nydt at ligge på knæ og snakke med det og fjerne det. En næsten-genbo Rigmor var helt forfærdet. Om jeg dog havde tænkt mig at ligge på knæ hele sommeren? Havde jeg dog ikke en greb?

Måske. Måske ikke. Lige nu er jeg bare vild med at være helt nede i jorden og lære min skvalderkål at kende.

Når jeg bliver træt af det, kan jeg gå hen og snakke med mine mælkebøtter.

Mine naboer siger, at der ikke er nogle blomster af værdi i haven. Derfor er jeg specielt glad for de liljer og pæoner som titter frem. Og for min skvalderkål, selvfølgelig. Nogle steder står den sammen med nogle fine, små, gule blomster. Nogle af jer der ved, hvad det er for nogen? Skal de holdes nede med lige så hård (og kærlig) hånd som skvalderkål, eller hvordan?

For tiden er min vej fra lejlighed til kolonihave det vildeste sansebombardement. Der er små, hvide blomster overalt. Ret fantastisk.

På min vej kommer jeg forbi Kalvebod Fælled. Meget apropos har jeg netop opdaget keramiker Helle Grejsen Nissen, som laver kaffestel ud af kokasser fundet på netop Kalvebod Fælled. Som hun siger: ”Der er stadig rigtig mange ko­kasser på fælleden, som trænger til en hvidvaskning”. Læs mere om den fantastiske porcelænsserie her. Du kan lige nu vinde en kokasseskål hos by.bak.

Er det egentlig kun køers lorte som hedder kasser?

KH
tina

PS. Mere fra porcelænsrillen her.

Nyt om kommentarer

Nu er det slut. Slut med at man skal have en blog for at kunne kommentere på min blog. Nu er der fri fest for alle igen.

Der vil fremover være kommentarmoderation på alle indlæg ældre end 30 dage. Dvs at hvis du kommenterer på de indlæg, vil din kommentar først være online, når jeg har siddet i kontroltårnet og godkendt det. Siden de russiske spam-robotter typisk kaster sig over ældre indlæg tror jeg, at det er en god vej. Yayh!

Hønsene på billedet? Om det er jer? Nej da :-) Jeg har fundet dem ude i kolonihaven, og de vil bare gerne hilse på.

På det sidste har jeg været helt vildt heldig og vundet hele 4 give aways. FIRE! Det er helt crazy. Der kommer mere om det senere. Også om besøg fra selvstrik og om kolonihaven og om hækling og om alt muligt. Men først: en lur!

KH
tina

Den Montag heldenhaft in Angriff nehmen

Tag den, mandag. Vi angriber dig som en superhelt. Yeah!

Det er den altid smadderdygtige Hallo Heute, som har tegnet.

Superpowers til din dag! Yeah, tada-da-da!
tina

Status på garnfronten

Jeg er ved at hækle mig mit første stykke tøj - altså som ikke går under kategorien accessories. Strik sidder ligesom med måsen udover ting lavet i garn til kroppen. Men nu forsøger jeg mig altså, selvom hækling i sagens natur er tungere end strik. Nå, men jeg har kastet mig over Wensleydale Longwool garn. Lækreste farveskala ever og perfekt at hækle i.  

Nu gror jeg ikke salat i porcelænskopper for ingenting. Det forpligter. Så jeg strikker selvfølgelig stadig karklude, når jeg har alt for meget postyr i mit hoved til at kunne koncentrere mig om andet end en ret, en vrang:

Hos Rasmilla fik jeg det her postkort den anden dag. Det er en reklame for en bog med opskrifter på strikkede bukser i vendestrik. Oh my, det er den skønneste bog! Jeg kan ikke huske, hvad hun hedder lige nu og her, men hvis du er til strik og kan overskue mere end en ret, en vrang, så er den et kik værd!  Især hvis du har lyst til at gå sommeren i møde i en strikket buks eller hot pants!

Det var status på hæklefronen. Sådan cirka ihvertfald. Og så lige lidt mad, bare fordi jeg er så glad for, at årstiden giver mig lyst til salater igen, og fordi jeg er så glad for, at der kommer spiselige sager ud af mine porcelænskopper, selvom foråret stadig kun er noget vi kan drømme om.

KH

tina

PS. Tjek, jeg har opdaget regnefejlen. Ville bare se, om I var vågne, for lige at ekko mine folkeskolelærere :-)