Guld-fugl og andre kup

Samlet pris? Treogtredive danske kroner.

Jeg har været til loppemarked på et torv lige ved min nye kolonihave. 

Egentlig var det hele lidt for uoverskueligt. Meget hyggeligt. Med snobrødsbagning og boder overalt. Men også ret støjende og overvældende. Så jeg gik mere uopmærksomt rundt end jeg normalt ville. Indtil der var en Holmegaardsvase, som jeg lige måtte have op. Men jeg ville ikke betale dyrt for den, så jeg satte den igen. Lige indtil damen sagde: "Du kan få den for en 5´er". 

Okay, så. Og så var jeg ligesom i gang.

For lang tid siden så jeg porcelænsfugle som den på det øverste billede og blev helt forelsket. Så jeg blev mega-glad, da den lå og pippede i en af boderne. Manden ville også sælge mig nogle hæslige ællinger til en ti´er stykket. Han syntes de passede sammen. Sådan nogle sælgere elsker jeg. De aner ikke, at der mellem alle deres "helt ens fugle" er guld-fugle, som jeg raskvæk ville betale 100% mere for. Jeg håber, at jeg kan finde guld-fuglen en mage!

Den visne hortensia blomst har jeg ikke købt. Den kom flyvende en dag. Jeg blev så glad, og jeg købte mig en levende. 

Men nattefrosten tog Hr. Tensia. RIP.

KH

tina

Skvalderkål og kokasser

Som sprit-ny haveejer jubler jeg over skvalderkål! Jeg har hørt om det mange gange. Ved man skal synes det er noget stygt noget. Ved at det overtager alt andet af skønhed i haven, så det med at have sådan en demokratisk alle-må-være-her-tilgang fungerer ikke (Hvilket min stille pige indeni i øvrigt jubler over. Yayh, endelig må man smide dem der larmer og råber ud af klassen). Ved også at man kan spise det.

Lige nu ved jeg allermest, at jeg er kommet med ind i en ny familie. Sådan en hvor man taler indforstået om skvalderkål. Så jeg har nydt at ligge på knæ og snakke med det og fjerne det. En næsten-genbo Rigmor var helt forfærdet. Om jeg dog havde tænkt mig at ligge på knæ hele sommeren? Havde jeg dog ikke en greb?

Måske. Måske ikke. Lige nu er jeg bare vild med at være helt nede i jorden og lære min skvalderkål at kende.

Når jeg bliver træt af det, kan jeg gå hen og snakke med mine mælkebøtter.

Mine naboer siger, at der ikke er nogle blomster af værdi i haven. Derfor er jeg specielt glad for de liljer og pæoner som titter frem. Og for min skvalderkål, selvfølgelig. Nogle steder står den sammen med nogle fine, små, gule blomster. Nogle af jer der ved, hvad det er for nogen? Skal de holdes nede med lige så hård (og kærlig) hånd som skvalderkål, eller hvordan?

For tiden er min vej fra lejlighed til kolonihave det vildeste sansebombardement. Der er små, hvide blomster overalt. Ret fantastisk.

På min vej kommer jeg forbi Kalvebod Fælled. Meget apropos har jeg netop opdaget keramiker Helle Grejsen Nissen, som laver kaffestel ud af kokasser fundet på netop Kalvebod Fælled. Som hun siger: ”Der er stadig rigtig mange ko­kasser på fælleden, som trænger til en hvidvaskning”. Læs mere om den fantastiske porcelænsserie her. Du kan lige nu vinde en kokasseskål hos by.bak.

Er det egentlig kun køers lorte som hedder kasser?

KH
tina

PS. Mere fra porcelænsrillen her.

Mere dip-dye æstetik

(Fotokilde: decor8)

Min kærlighed for porcelæn og akvarel går op i den smukkeste enhed her. 

Love.

tina

Hjælp til fixering?

Faktisk ved jeg ikke engang, om det er dét det hedder. Men det jeg har brug for hjælp til er, at jeg har malet på porcelæn med Posca-tusch. Det virker super og er vandfast og det hele. Men jeg kan kradse i det. Jeg vil derfor gerne give det en gang lak/spray/whatever, som kan gøre det slidfast.

Har du nogle forlag til, hvad jeg kan gøre?

kh 

tina

Kaffen er endelig varm

Jeg har fået hæklet en kaffevarmer i uld til min lille stempelkande.

kh

tina

Flower me Happy

(Meyer-Lavigne)

Hos den skønne blogger Frejvald fandt jeg Flower me Happy Pots fra Meyer-Lavigne. De er virkelig fine - og så passer de simpelthen så godt sammen med de potter, som jeg netop har købt:

kh

tina

Meget mere porcelæn.

National branding i en global verden

For en måneds tid siden udgav jeg et indlæg om porcelæn designet i tværkulturelle samarbejder og nævnte i den forbindelse også Anne Black. Da det blev juleaften fik jeg nogle af hendes "Black is Blue"-kopper, som jeg havde ønsket mig. Totalt jubii - og den vågne læser vil også allerede have opdaget, at de følger mig som en nuttet lille hund, lister sig ind på mine blog-billeder og sågar kommer til at hælde kaffe i min computers tastetur (som ak ak, ikke er kommet til at virke igen, så jeg sidder stadig med eksternt tastetur).

Nå, det var Anne Black jeg kom fra. Jeg er vild med hendes design. Men efter jeg fik gaven med en vedlagt brochure, er der nogle tanker, som jeg ikke rigtig har kunne slippe. I mit tidligere blogindlæg viste jeg et billede fra produktionen, som foregår i Vietnam. Her er lidt flere fotos lånt hos DR (som i øvrigt har lavet en radioudsendelse om Anne Black, du kan høre via samme link):

Jeg tror egentlig ikke, at man skal vide ret meget om Anne Blacks produkter for at vide, at hun netop kan leve af det, hun laver, fordi produktionen er outsourced til Asien, hvor lønningerne er lavere end her i Danmark. Præcis ligesom Royal Copenhagen også gør det.

Derfor blev jeg også overrasket over den brochure, som var vedlagt:

Teksten er ret lille på billedet, men der står blandt andet: "I dag foregår al idé og designudvikling fra hendes værksted i København". Og det er helt sikkert rigtigt. Men der er ikke ét ord om Vietnam.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det ikke ville være skønt og forfriskende, hvis Anne Black gjorde en dyd ud af sin outsorcing, også i brandingen? Vil det ikke netop være en god branding-historie, at være åben med den moderne, tidstypiske produktionsform, i stedet for at skjule den bag blonde, danske piger. Eller vil vi gerne snydes? Vil vi helst ikke tænke på Vietnameserne? Eller er det fordi, at vi stadig ikke ser det som tegn på god kvalitet, når det er en asiatisk hånd, som har lavet benarbejdet?

Royal Copenhagen har også outsourset deres produktion. I dag er det kun flora danica og halv blonde, som males i Danmark. Resten males i Thailand. Det betyder, at det stadig hedder Royal Danish Design  men mærkes "painted in Thailand".  Mon ikke der er en asiat eller to, som bliver lidt lange i mælet, når de står hos Royal Copenhagen i CPH og skal købe souvinirs med hjem...

Personligt synes jeg, det ville være vildt blæret, hvis de asiatiske porcelænsmalere skulle sætte deres signatur i bunden af royal copenhagen - helt ligesom de danske håndmalere plejede at gøre det, og hvor man kunne samle på den del af stellet, som var malet af ens favoritmaler.

Nå, jeg vil have mig en kop etipoisk kaffe i min dansk designede kop, produceret i Vietnam.

Hav en rigtig dejlig fredag.

KH 

tina

Her kan du downloade en pdf-fil om historien bag Anne Blacks succes.

Porcelænshaler

Jeg er lidt stille i disse dage. Men nu jeg har fået tændt computeren, vil jeg alligevel vise jer min nyeste porcelænskærlighed: japanske mugtail:

Nogle gange tænker jeg, at verden er stopfyldt med ting og sager, og at der umuligt kan produceres noget nyt, som ikke allerede er lavet. Men sådan er det jo ikke. Mug-tail, jamen, det er da så godt tænkt. Egern-koppen, synes jeg, er den smukkeste, men der er flere slags eventyrkopper. 

Jeg fandt kopperne via fjellby. Foto lånt hos my modern met.

KH

tina

Moderne traditionalister i blåt og hvidt

Jeg er en sand traditionalist, når det kommer til porcelæn. Hvis det er hvidt og malet med den traditionelle blå arsenik-farve (kongeblå, hedder den vist også), er jeg solgt. Min nyeste fascination er at finde i Japan og Holland.

Selvfølgelig har jeg forelsket mig i ham, som står på billedet nedenfor. Han er lavet i et tværkulturelt samarbejde mellem Maruwakaya (Japansk, traditionelt porcelænsdesign siden 1879) og den spanske designer Jaime Hayon:  

Det Hollandske modstykke er Royal Delft (Hollandsk Royalt porcelæn siden 1653), som har inviteret Arian Brekvel til at nyfortolke deres traditionelle porcelæn. Resultatet er underskønt: 

 

(dezeen)

For lige at lande hjemme i good-old-andedam igen er der nok ikke mange, som ikke kender Louise Campbells nyfortolkning af Royal Copenhagens musselmalede. Men for god ordens skyld er der et eksempel her:

(royal copenhagen)

Og Anne Blacks "Black is Blue":

(kilde: anneblack.dk)

- som i øvrigt bliver malet i Asien, i Vietnam:

(lånt hos dr)

Og så er cirklen sluttet i den globale rundtur i det arsenik-blå porcelænsunivers i denne omgang. Hvis det var lidt tørt, så får du her et par dameben som punktum. Hvorfor det lige er dé ben, er (forhåbentlig) ikke så svært at gætte:

(Kilde)

Fabriksromantik

Jeg har opdaget etcy.com. Eller, jeg vidste godt det fandtes, men havde ikke snuset dybt nok. Og nu er jeg desværre solgt. Man kan jo købe hjertefabrikker!

(heart factory - easy)

Jeg har ikke helt luret, hvordan det fungerer endnu. Men jeg tror nok, at andre kan se min profil - og så synes jeg da bare, at alle skal føle sig helt frie til at købe løs! Se det er en version af inspirations e-ønskeseddel, som jeg kan forstå...

I øvrigt minder hjertefabrikken mig om min absolutte favoritfabrik (ja, det kan man godt have), som er lavet af den tjekkiske kunstner Maxim Velcosky, som i det hele taget laver nogle superfede porcelænsting:

(this next)

KH
tina

Fuglene i mit liv

Jeg indrømmer det. Jeg har fuglefobi. Især overfor måger, krager og defekte byduer. Men da jeg for noget tid siden havde besøg af min mor opdagede vi, at jeg pudsigt nok har fugle overalt i min lejlighed. 

Min underbevidsthed arbejder åbenbart ihærdigt på at få min fobi udryddet - og ja, jeg synes da også at de er super dekorative og fantastiske sådan nogle fugle. Men altså ikke når de flakser rundt om mig. Men her et lille udpluk af fuglene i mit liv:

En papmachefugl, som jeg lavede for et par år siden, som nu flyver rundt i mit køkken

Professorfuglene - en gave fra mine forældre

Fugle, som ville laves af mine perler. Og de pipper om, at de vil blive flere og danne en hel fuglekoloni på min væg. 

Mit nyeste billede af en af mine absolutte nutidige, danske yndlingskunstnere Anne Sophie Malmberg købt i mit yndlingsgalleri CMYK kld. Og ja, billedet med alle fuglene i kollage blev købt helt bevidst for at stå ansigt til ansigt med fuglefobien :-)

Og så købte jeg for nyeligt en the, uden at tænke nærmere på udsmykningen, men jeg syntes farven var så fin :-)

En ældre kaffekop, som, ta-da, er udsmykket med: en fugl! (Langekeramik.dk).

Summasummarum: fuglene er vist kommet for at  blive i mit liv ...

Der er gået et par dage siden jeg udgav dette indlæg. Men der er altså sket det, at en af de fugle jeg ikke havde vist, er blevet enormt fornærmet og føler, at hele dens IT- og X-potentiale er overset i en grad, der kun er en tilfældig passager i en asisatisk metro værdig. Så okay, her følger et par fugle mere til sværmen:

En ørnefugl som min mor har lavet til mig

Find selv Holger Fuglen i min nye yndlings-zoo

Her har vi Den Fornærmede, som udpeger flere fra flokken

kh
tina

Pimpning

Da jeg var ude at se min lejlighed for første gang, stod der en jesusfigur i vindueskarmen. Ellers var der ikke andet i lejligheden. Det havde jeg det lidt ambivalent med. Jeg er ikke typen, som har en jesus stående. Omvendt kan man da heller ikke smide jesus ud. Svaret kom heldigvis lynhurtigt til mig: den skulle pimpes. Så ville den godt kunne integreres.

Men da jeg så kom med mine flyttekasser, var jesus fløjet og lejligheden stod tom tilbage. Men nu var jeg blevet så opsat på at pimpe, at jeg kastede mig over en porcelænsfigur, som jeg arvede allerede da jeg var lille. Jo ældre jeg er blevet, jo længere har den stået i skabet. Men det er overstået. Den måtte bøde for, at jesus var fløjet af sted: 

Og sådan gik det til, at den lille gås og frøken blev pimpet. Og min blog blev skudt i gang. Forhåbentlig kommer der endnu flere hæklerier til.

KåHå

TichTach