Sidste efterår var jeg et smut i Aarhus, hvor jeg blandt andet købte øko-garn hos Camilla i Yarnfreak (viiiildt hyggeligt i øvrigt, kaffe og det hele). Garnet købte sig selv, hoppede bare ned i armene på mig. To gange blå og lidt coral. Sådan elsker jeg at købe garn - det der springer i øjnene på mig. Mønsteret det skulle blive til gav også sig selv, hæklenålen også. Nu er der jo mange måder at afgøre, hvilken størrelse nål man skal bruge. Men altså, jeg har en favorit i guld ("guld"). Og nogen gange (ret tit) matcher den bare så flot, at det må blive den uanset hvad. Også denne gang. Halsedissen har egentlig været færdig længe, og jeg er superglad for den, så nu skal den altså have sit shine her på bloggen.
Samtidig med garnet skaffede jeg mig en stinestregen-pose. Det gav ligesom helt sig selv, fordi hun havde trykt mit personlige yndlingsmotiv: bjørnehi. Den har været med hele vejen i processen. Ligesom guld-hæklenålen, selvfølgelig:
Tidligere har I set et lille glimt her på bloggen.
Det var alt for nu. Men jeg er ikke færdig med at være i Aarhus og finde ting, der matcher.
Over and out.
tina
