lørdag den 16. august 2014

Krammedyr - og to vigtige erindringer

Her den anden dag havde jeg sådan en flad dag. Jeg har dem ret så tit, og jeg er blevet en sand mester i at opdage det og straks krybe ind i alkoven. Kunsten er at flankere mig med gode ting og sager, så der bliver mægtig rart at være.

Jeg har været igang med et hemmeligt evighedsprojekt af dimensioner på det sidste. Men derudover har hæklingen ligget stille for mig. Men pludselig fik jeg lyst igen. Dagen før havde jeg været inde i lejligheden og grabbet nogle kugler garn og Lutter Løkker-bogen.



Jeg havde fuldstændig glemt, hvor fedt det er at lave et lille projekt. Hygge, hygge, hygge og bum, så er du færdig og har haft det top-hyggeligt imens - hvilket klart nok fungerer allerbedst med simple opskrifter ligesom den her. En almindelig amigurumi var aldrig gået for mig på sådan en dag (okay faktisk ever-never: aaaarhhhh flænse, rive, flå og se rødt). Men sådan to kvadratiske stykker som skal hækles sammen, det er top-hyggeligt. Så tak til Jeanette for den finestes og dejligste opskrift. Fordi det mindede mig om det, som jeg startede med at være helt pjattet med ved hækling: at du starter med lidt garn og ender ud med en dims.


Det var den ene vigtige erindring: glæden ved at lave en dims ud af ingenting. Den anden vigtige kom som en gave. For da jeg skrev om min alkove-retræte på IG, fik det en anden IG'er til at hækle. Fordi hun kom i tanke om, hvor fedt det er at hækle, når man har en off-dag. Og lige der, da hun skrev det, gik det hele op i en højere enhed for mig.

Som jeg skrev om i sidste blogpost, kan jeg godt miste fodfæste om formålet med min blog og IG, fordi det hurtigt kan komme til at handle meget om "doing". Men hvis jeg kan være med til at minde og lære andre om glæden ved at hækle, så er min lykke gjort. Jo! Sådan er det. Ikke så meget alt det med at hækle meget og hækle nyt sådan i sig selv. Jeg kan aldrig nogensinde synes, at det er vigtigt absolut at nå at hækle en flagranke for at holde en børnefødselsdag. Men hvis man er flad og har brug for ro, så vil jeg klappe i mine små hænder, hvis det får en til at sætte sig ned og hækle 20 flagranker. For repetitionen og garn kan være en lise for sjælen.

Hækling er fantastisk for HSP (særligt sensitive), depressive, angste, urolige, bekymrede usw. Det er der alle mulige fine lægelige forklaringer på. Men helt basalt får det os ned i gear og rammer "being", hvor vi er med det, som er. Hvor det handler om det taktile - om garn og stoflighed og farver og håndens arbejde. Især hvis vi kan lade den indre BS og kontrollen på hylden og bare være i det, uden at det skal være perfekt på kontrol-måden, men derimod perfekt på den måde, hvor øjnene på ranglen gerne må være udstående (fordi du afskyr at hæfte ender) og fyldet ender med at være et gammelt viskestykke (fordi det var det, som var). Og lige præcis derfor kunne min kramme også blive færdig i ét hug istedet for at ende som en UFO i håbet om, at den skulle være "perfekt".

Nu jeg er ved, hvad der er godt for sensitive, så har jeg ikke puttet raslehalløj eller bjælder eller klokker i ranglen. Seriøst, jeg ville blive helt bims af at skulle hækle på noget, som larmer. Og så forestillede jeg mig at være en lille baby, som blev leget med af de voksne, ved at de vinkede med noget bjælende-rasle-halløj lige foran mit ansigt. Jeg ville give mig til at græde på stedet. Eller bare blive totalt overstimuleret og bims. Så var den beslutning taget og det er altså Verdens Mest Stille Rangle, jeg har lavet. Voksne er dog velkomne til selv at tilføje lyde: brrriiiiiiingggg wrrrooooommm.
 
Wooop, det skete vist lige der, at jeg fik rystet noget af græsplænen af ryggen og kom på banen her på bloggen igen efter en lang juli. Glæder mig til at høre, om du er enig og kan genkende noget? Eller er helt uenig?

KH
tina

PS. Mønsteret hedder Kramme og er som sagt fra Jeanette Bøgelund Bentzens (aka Lutter Idyl) bestseller Lutter Løkker.  Jeg har lavet den version der hedder kanin. Selvfølgelig har jeg det. Og selvfølgelig har jeg en hel opslagstavle på pinterest kun med kaniner. Så deeeet…..


torsdag den 7. august 2014

Så småt


Jeg kom lige i tanke om at skrive, at jeg så småt er tilbage på bloggen igen. Kun så småt. Tusind tak for kommentarer. Jeg skal nok vende tilbage til jer. Men jeg er ikke helt færdig med at ligge på ryggen, så der går nok lidt tid.

Men jeg kan meddele, at jeg har revideret opskriften på harlekinshåndklæderne. Yay. De af jer, som har haft problemer med at spejlvende trekanterne, får forhåbentlig hjælp nu. Yay. Find opdateringen via fanebladet i toppen af bloggen. Yep, nyt faneblad. Wooop. (For en kontorartikel-nørd som mig, så er det en stor glæde at lave et nyt faneblad. Også selvom det er online. Sådan er dét bare).

De af jer som er ved at være træt af at høre om harlekinshåndklæder kan kigge en blogpost tilbage. Den er der kun have i. Når jeg har fået fotograferet, har jeg en del nyt at vise frem. Når jeg har fundet en måde at gøre det på. Er ikke så vild med at puste til bølgen af, at os kreatyper nødvendigvis skal producere i et væk. Altså jo, når det er af lyst. Men jeg bryder mig ikke om, når det bliver præstationsagtigt. Så går jeg nærmet mere ind for bare at trevle op. Eller noget. Nå, det er jeg ikke helt færdig med at tænke på. Det kommer hurtigt til at lyde forkert. Men det er ned af boldgaden med human-being og ikke kun human-doing. Ja, du lurer nok hvor jeg vil hen. Hmmm… Nå, jeg ligger mig tilbage på ryggen under tæppet. August er ligesom lidt køligere end juli.

Glædelig august folkens.

KH
tina


onsdag den 6. august 2014

Kolonihaveglimt fra julidage


Julidagene i kolonihaven. 

Med et spontant bed som er blevet mit yndlings. Med squash som kaster sig rundt og indover alt, de finder på deres vej. Og med stolte kavalerer og en agurk, som jeg plantede i den tro, at den var en squash. Med pralbønner med dannebrogsblomster. Og hjemmesylt og pølse fra skønne venner til min kærestes fødselsdag. En anden slags natlige gæster, engletrompeter og blomster, der er så store, at en bi ikke er nok.  Juli var en god måned.

KH tina

PS. Nu vi er i havehjørnet: Der er groet en rigtig fin, ny blog frem i bloghaven. Tag godt og kærligt imod: Natskygge.

PPS. Nu vi er ved natskygge, så har Signe Parkins netop lavet en natskygge-illustration. Jeg er fan. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Og nu har jeg oven i købet set en udstilling med hende. Mere om det senere. Hvis ikke jeg bliver grebet af natskyggen, selvfølgelig. Billedet er lånt hos Signe Parkins (6.aug2014).




torsdag den 3. juli 2014

Hækling er den nye hund

Hækling er den nye hund. Hvis du hækler offentligt, er der ret stor sandsynlighed for, at nogen nikker indforstået, smiler til dig eller ligefrem falder i snak. Omvendt er det også en god mulighed for at sidde lidt for sig selv, hvis man er ude blandt andre. Hvis al voksen-kedlig-snakken bliver for meget, kan man altid lege lidt med hunden, lege gemme med børnene eller ja, hækle.

Til fejring af hæklingens lyksagligheder har jeg derfor startet tagget #herhæklerjeg. Brug det frejdigt når du er ude på de vilde vover med hæklenålen. Jeg kan slet ikke vente med at se, hvor i verden du og andre finder på at nørkle. Det er nemlig ikke så få steder, har jeg en fornemmelse af. Fx så jeg for nyligt den gode Astrid fra rocknrollhausfrau, havde haft gang i garnet på musikfestivalen Copenhell. Det er da så ROCK - og får mig til at tænke på finsk metal-hækling. Det vender jeg lige tilbage til.

Først skal der nemlig lige være plads til nogle kolonihaveglimt fra juni:


Og nu er juli så landet og sommeren danser sin søde dans med mig. Det er så skønt. Det betyder også, at jeg for det meste har jord over det hele og er i gang med at lave endnu et nyt bed ude i kolonihaven (selvom jeg godt ved, at få nye bede giver mere sikker succes - men hey, nu sad jeg på mine hænder hele sidste år, så nu kan jeg altså ikke stoppe igen).

Og nu tilbage til sammenhængen mellem metalmusik og hækling. Måske har du læst med herinde før og kan huske, at jeg skrev om den finske hækler Molla Mills? Hun blevet en stor star …. på et black metal online magasin inferno. Artiklen lå i starten af året længe nummer 1. Wihiii, to meget nørdede verdener mødes. Molla Mills hækler simpelthen metalmusik-logoer og arbejder på at få mænd til at hækle. Og i det hele taget på at bruge hæklingen til at rykke vores opfattelser af æstetik.  


Du kan se den finske artikel med fotos på inferno (fotoet er Molla Mills eget - og her er hendes blog.

Okay, jeg stopper nu før jeg associerer ud af endnu flere tangenter. Men en sidste ting: taaaaak for jeres skønne kommentarer og spørgsmål her og på instagram. Jeg læser dem og smiler og klukker - de gør mig altid glad-i-låget (også selvom jeg ikke altid får svaret)! Hvis du har konkret brug for hjælp - fx til at knække koden på harlekinshåndklæder, så er det smartest at hoppe ind på Instagram og poste dit spørgsmål der. Lur mig om der ikke er nogen i samme knibe som dig. Jeg kan ikke huske opskriftens tal og detaljer. Men det er der mange andre mere talkløgtige folk som kan!

Hav nu en rigtig sødmefyldt sommer! Håber du vil dele med mig og alle andre, hvor du har fragtet dig og dit hækletøj hen med tagget #herhæklerjeg. Ses vi på tagget?

KH
tina


tirsdag den 17. juni 2014

Jeres harlekinshåndklæder


Wooooohoooo! Jeg er simpelthen så overrasket og taknemmelig over alle de #harlekinshåndklæder, der har oversvømmet Instagram, siden jeg fik opskriften trykt i Hendes Verden. Oversvømmet? Ja, oversvømmet, sådan føles det faktisk. Altså på den gode, livgivende måde :-)

Lige nu nærmer vi os de 150 hashtags (i aug 2014 nærmer vi os hastigt 500!). Og så har jeg ikke regnet alle dem med, som tagger med variationer. Men altså, hvis du gerne vil have lige netop din udgave til at være med i samme feed, som de andre, så husk, at mærke det #harlekinshåndklæder (harlekin/harlekinhåndklæde osv er også dejlige tags, men så er du ikke sikker på at blive fundet).

Lad os lige se nogle af alle de skønne kreationer:


De fotos jeg bringer her bærer alle tagget #harlekinshåndklæder på Instagram. Her kan du kun se de nyeste, du skal ind i programmet, hvis du vil have hele historikken med.

Det er fantastisk at se, hvordan I inspirerer hinanden. En af dem, som virkelig har inspireret mange er Jeanette fra Lutter Idyl  Udover at vælge ultra lækre farver, har hun tilføjet en kontrastkant, som virkelig mange andre har taget til sig. Det kan jeg virkelig godt forstå. Über top-klasse! Jeg har lånt et foto fra hendes blog, så I kan se det: 


Noget andet der virkelig har slået mig er, hvor hjælpsomme I er. Flere gang har jeg set, hvordan en har stillet et spørgsmål eller delt en frustration - og vups, en anden mere garvet harlekiner er trådt til og kommet med gode råd og konstruktiv vejledning. Det er jeg helt vildt taknemmelig for. Så giver det virkelig mening for mig at dele sådan en opskrift, når det generer hjælp og nye fællesskaber. I like it!

Til min store overraskelse er der rigtig mange nybegyndere, som har kastet sig over mønsteret. Nogle har klaret det bare sådan vups, andre har kæmpet. Alt i alt: jeg er sgu imponeret!
   
Flere bloggere har lavet simpelthen så fine blogposter om deres harlekinshåndklæder:
Har jeg overset dig? Så skriv en kommentar nedenfor.

TAK allesammen!

KH
tina

PPS. Her er spørgsmål og svar ang harlekinshåndklæderne.
PPS. "Alt" om harlekinshåndklæderne.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...