lørdag den 24. august 2013

Kunstnere i Berlin og Guys With Fancy Lady Hair



Jeg er træt. Træt med træt på og så lidt mere træt. Eller nok nærmere udmattet. Udsplattet.

Så jeg vil bare lige linke jer til en rigtig fin film. Jeg kan ikke lægge den herind på siden, men du kan se den via linket. Den hedder Ich Bin Kein Berliner - danske kunstnere i Berlin og er lavet af Ane Schjødt Koch - som også kalder sig Ane Kulturknokler. Den rammer også meget, hvad Berlin er for mig. Smuk og grim. Venlig og let.

Hvorfor har jeg så lagt GIF-billeder op, som ikke har noget at gøre med filmen? Fordi de er helt vildt sjove! Mænd med opsat hår. WUHU! Se mange flere billeder af Guys With Fancy Lady Hair - fra The Bold Italic. Så fint. Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at der er Copenhagen Pride i dag. Men det har da klart noget at gøre med, hvad køn er.

Såeh, værsgod. To meget forskellige bud på underholdning til din lørdag.

Nu vil jeg nappe mig en lur.

KH
tina

PS. Flere film lige her


mandag den 19. august 2013

Håndarbejs-quiz


Argh! Jeg fik kun 6 ud af 10 rigtige i en norske håndarbejds-quiz. Men hey, hvem ved da også hvad pjoning er?

Tag selv testen her.

Hvor mange point får du?

KH
tina

PS. TUSIND TAK for jeres fantastiske jubilumshilsener. De er så fine og motiverende. Jeg er stor fan af jer! Og "jer" betyder faktisk DIG.



fredag den 16. august 2013

2 år!

"TICH TACH - en kreativ logbog" har jubilæum i dag. TO ÅRS JUBILÆUM.

VILDT!

For lidt over to år siden spurgte en psykiater mig, hvad jeg egentlig havde af interesser? "Hm, mine venner", svarede jeg. Helt tørt kom svaret: "Det er ikke en hobby".

OKAY. Point taken.

Så var det jeg starede min blog. Min helt egen elektroniske logbog.

Og nu er jeg sådan en, som uden at blinke kan svare, at jeg interesserer mig for alt det, jeg laver på min blog [indsæt selv: hækling, strik, illustration, fotografi, kolonihaveliv - og alt det rundt om med blogging, opstøvning af kreative personligheder og finurlige kreationer, kreative fællesskaber usw]. Vigtigst af alt er mit æstetiske øje kommet i træning igen. Jeg har fundet ud af, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det havde jeg fuldstændig mistet føling med.

Så 2 år forsinket er mit svar. Jeg er vild med min nye have, hvor jeg i dagens anledning samlede alt, der kunne spises derude til den vildeste jubilæumsmiddag (SHYSH jer typer, som har vildt mange afgrøder i jeres jord, lidt har også ret, selvom det er så lidt, at der skal en tændstikæske (totalt yndlingsfund fra skuret, i øvrigt, den har den der helt old-school lugt af svovl) til at vise deres egentlige mini-put-format):



Og så er jeg vild med alt med garn. Så vild med garn at andre har opdaget det og min skønne veninde har købt en hel favnfuld uldgarn med hjem fra Island til mig. Og hey, WHAT? neongarn i 100% tyk uld? JEP!


Tak til alle jer, som læser med! I er for seje og gør mig vildt glad med alle jeres sjove, rørende og ærlige kommentarer. Det er stadig så vildt at opdage, at når jeg har været væk fra bloggen, så er I der stadig, vips, når jeg pipper igen. Det er jeg vild med!

KH
tina

PS. Jeg har en give away parat til jer. Den er bare ikke samme sted som mig lige nu, så det må vente lidt.

PPS. Tusind tak for al jeres feed-back på mit indlæg i går. Jeg er også vild med det mønster og vild med, at I er vilde med det :-D


onsdag den 14. august 2013

Clamshell hæklemønster


Jeg har virkelig ikke hæklet særlig meget, mens den varmeste sommer har stået på. Alt det havevæsen som har været lige udenfor min dør, har trukket min opmærksomhed i sin retning. Men på det sidste har jeg været opslugt af et nyt mønster. Og det vil ikke stoppe igen. 

Jeg startede op med et tilfældigt tag i den relativt begrænsede koloni-garnbeholdning:


Men det blev for fesent, så jeg tilføjede noget blåt og pink: 


Og vupti, så arbejdede jeg med en farveskala, som næsten er en tro kopi af den hæklede trøje (som stadig er undervejs):


Clamshell-mønsteret er lavet af Sandra Paul fra Cherry Heart. Tjek linket ud hvis du også vil prøve det. Giv endelig lyd, hvis du går i gang. 

Mønsteret har også en hel ravelry-gruppe. Voldsomt hyggeligt - og hjælpsomt, vil jeg tro. Og for instagram-typerne er kendetegnet #CSCAL. 

* * *

I adore working with this pattern! It's made by Sandra Paul - the blogger behind Cherry Heart. The link directs you to the pattern. It's free. 

There is also a Crochet-along group for this specific pattern at ravelry. SO cozy!

 I've been working in cotton yarn - still figuring out some nice color combinations. 

* * *


KH
tina

Find me on facebook to keep in touch.



fredag den 9. august 2013

Filmtid: Strikkepanel i fjerneren

ÅH! Jeg har lige set en halv times paneldebat om strik hos HUFFPOST LIVE: "Knitting a New Generation Of Traditions". 


Der er seje folk med. Fx forfatteren til en af de strikkebøger, jeg har på hylden, som jeg overhovedet ikke har fået læst endnu - hrmph, ok, sorry, ikke ligefrem need-to-know. Anyways. Du kan se med lige her, så grib noget garn og nogle popper:


På hjemmesiden er der nogle ret fine kommentarer til programmer. Min yndlings er den her fra Mary_Betowt "Don't forget crochet! I love crochet, its a great way to meditate and stay in-the-moment...I can save money on housewares, bedding and gifts. The possibilities are unlimited! Best of all when the world ends I will have the skills to make almost anything I need out of yarn/string".

Præcis!

Sjov nok sad jeg netop i går og lavede lister over det bedste og værste ved at hækle. Denne udsendelse kan lige være en kickstart. Så kommer de her på bloggen senere. Måske.

Men jeg kan da løfte sløret for, at jeg synes, at noget af det allerbedste er, at der er lidt som fodbold. Eller at spille guitar. Man har venner over hele verden, som taler samme sprog.

Men til de kære engelsktalende folk i udsendelsen, som siger, at Ravelry er facebook for strikkere. Jo tak. Måske. Men facebook kan man udtale. Ra-vel-ry. Umuligt. Der mangler bestemt et kaldenavn - som fjæset. Men-øh, nogen bud? 

Hedder det måske allerede noget andet på dansker-engelsk, som jeg bare ikke har hørt? Lad mig i det hele taget endelig høre, om der er noget, som udsendelsen får dig til at tænke på? Jeg bliver i hvert fald totalt inspireret og får lyst til bare at lave mere og være endnu mere med til at ændre verden. For den måde bloggeren bare svarede JADA til det spørgsmål, gik lige i hjertet på mig. 

Såeh, hej hej fra tina. 

PS. Jeg er endu ikke lykkedes med at finde ordnli gode strikke-potcasts. Men mange fine strikke-videoer efterhånden. Især får jeg lyst til at gense videoen med den islandske fyr, som laver tunesisk hækling og lige tager maskulinitetsbegrebet under behandling samtidig. Den er her på siden et sted. Tænk "Find Holger", så bliver det sjov at finde den ... 


torsdag den 8. august 2013

Grrr


Okay. Det kan godt være, at jeg virker som sådan en "Jeg snakker med dyrene og skadedyr er også gode dyr som ikke er panda-nuttede men stadig har lov til at være her"-typen. Men når man æder mine tomatplanteblade, så ser jeg rødt!

I må æde alt muligt (eller, det gør I i hvert fald). Men mine 2 meter høje tomatplanter? Nix! Totalt forbudt land.

Nu ved i det, ukente planteæder-typer (som jeg så lige håber læser med her, men hey, man ved jo aldrig, hvem der er med på en lurer).

Grrr
Tina


tirsdag den 6. august 2013

Røgsignaler



Puf, puf, puf.

Skysignaler fra Amager. 

Jeg er her stadig. Der er ikke noget som helst med, at jeg har lagt al min aktivitet over på instagram. Men der er noget med, at jeg har lagt al min aktivitet på et lille stykke græs - enten med rüfen i vejret eller nede i en liggestol. 

Selvom bloggen er stille er der nyt på garnfronten. Fx er jeg helt kulret og nyforelsket i et nyt hæklemønster. Og min plaid er blevet færdig. Men mit kamera er til reparation, så der er ingen billeder, før jeg får taget mig sammen og starter op med mit lånekamera. Ja, Photografica har simpelthen lånt mig et Canon PowerShot G1X i ventetiden. God stil. Og ren nostalgi - for det er tæt på en model, jeg tidligere har haft. 

Men faktisk var der også en solskinsdag eller to sidste sommer, hvor billederne er fra. Den her 2013-sommer er for vild. Den lille kolonihave har meget tit gispet voldsomt efter vejret og græsset er så tørt, at det næsten stikker at gå på det. Det er fedt! Det absolut bedste år at starte ud som kolonist.

Jeg håber du nyder sommeren!

KH
tina