mandag den 29. april 2013

CC #29: tan og æblegarn


Tan. Solbrændt. Det bliver jeg nærmest aldrig. 

Men mine garnkasser er da sådan lidt tanned. 

Jeg har i øvrigt skaffet dem fra min lokale irma - direkte inspireret af Stine Hoelgaard, som havde skaffet de fineste banankasser for snart længe siden. Det vil jeg også tænkte jeg. Og fik samlet mig en ordentlig omgang tanned æblekasser. Giver det overblik over mit garn? Nej. Kan der være meget garn i dem? Ja.

Apropos garn: I maj måned afholder jeg en give away i samarbejde med web-garnshoppen Selvstrik. Det bliver mega-fint og jeg glæder mig til at kunne give mine fantastiske læsere et treat (ja, det er dig, jeg mener). For et treat er det virkelig. Såeh, jeg tror da nok lige, at jeg ville give mig til at glæde mig og sidde på spring, hvis jeg var dig.

KH
tina

PS. Det her er endnu et forsinket indlæg i den Creative Challenge, som jeg har deltaget i hele april måned.


torsdag den 25. april 2013

CC #25: Kelly Green og Hæklet Græsplaid

Jeg er ved at hækle et gemmetæppe. Sådan et tæppe til at nappe med på græsplænen, når det egentlig er for varmt, men hvor det er rart, at have noget over sig.

Ideen til tæppet stammer fra en yogaferie i Grækenland, hvor jeg lå i højt, højt græs:
 

Jeg er også inspirereret af sådan nogle jeg-er-helt-inde-i-naturen-og-hygger-med-moder-jord-billeder, som jeg har samlet på en opslagstavle på pinterest her.

Fx det her fra Dan-ah Kim på etsy:



Jeg har gang i noget blankt vævegarn, som gør det ud for saftspændt græs. Farven på fotoet her er alt for lys, så det er ret misvisende. Tænk mere ala billederne ovenfor.



Lige nu ligger projektet stille, fordi jeg ikke helt ved, om jeg skal fortsætte i det mønster, jeg er startet i, eller om jeg skal ændre lidt - sådan plante et træ der kaster en ordentlig skygge over dele af tæppet. Jeg ved det ikke. Det ligger lige til overvejelse.

Når tæppet bliver færdig, og jeg fremover lige skal overveje noget via en lur, så kan jeg komme til at ligne en lille græstue ude på plænen. Det kan jeg godt lide tanken om. Man er en lille mulvarp så, eller sådan en af dem her tegnet af Oliver Jeffers:




Alt det her fik jeg skrevet, fordi dagens farve er Kelly Green. Anede ikke at en farve hed det. Men som stor BH 90210-fan, er det en gave at få sådan et navn til en af mine absolutte yndlingsfarver.

KH
tina


tirsdag den 23. april 2013

CC #23: silver


Okay. Sølv er dagens farve. 

Det minder mig om et lysegråt halstørklæde i merionuld, jeg har fået lavet færdig. Egentlig bare en stor, strikket fletning. Den er også fin som smykke. Statement smykke kalder nogle det vist. 

Måske får jeg taget nogle billeder, så man kan se, hvordan det ser ud på. Måske ikke. 

Men noget man kan se er, at der er kommet blå blomster op overalt i kolonihaven. Bunkevis ved hækken - dem på billedet foroven, som jeg ikke ved hvad hedder, men fine, det er de. Der er også blå i plænen (forneden). Det ligner små stedmoderblomster. Ihhh, det er så fint!

I øvrigt var der hul på vandrørene, da vandet blev åbnet. Det har jeg fået fikset. Nu er der bare en udendørshane, som ikke vil stoppe med at dryppe sådan ret meget. Så nu synger vi i kor: "ko-lo-nisten hun har altid travlt, i sit lil-le hus".

KH
tina





søndag den 21. april 2013

CC #21: Orange


Når jeg er ude at rejse, skal jeg altid købe stempler med hjem. De her er fra Berlin. Og de er orange. WUHU! Tjek, dagens farve.

Orange er en god farve. Den matcher med brun. Begge dele er fremragende i melamin og er fra min barndom, så det skal man ikke lige komme og sige noget grimt om, mens jeg og mine brune magrethe-skåle er i nærheden.

Stemplerne købte jeg med en hvid stempelpude. Stor succes.

Og okay, du har ret. Jeg kunne (endnu) aldrig finde på at lave noget i orange. Hverken tøj eller noget andet. Kun gulerodskage. Det elsker jeg nemlig. Men det er også hurtigt væk, og så er der ikke mere orange tilbage. Kun skålen, selvfølgelig.

Det midterste billede er en bog med strygemærker. Jeg har ikke fået lavet noget med dem. Men jeg er vild med dem alligevel. T'et har jeg fået af en trykker. Jeg var i hans butik og spurgte til bogstaverne. Han fortalte, at han næsten ikke havde nogen bogstaver tilbage, fordi folk altid fik narret deres begyndelsesbogstav fra ham. And so I did...
 
KH
tina

PS. Hvis du nu står og er ved at arrangere en rejse til Berlin, så kommer der lige et par fif til andre stempel-tosser. Strygemærkerne er købt i en fantastisk lille bogbutik i Kreutzberg kaldet Ebert und Weber. Stemplerne er fra en butikken Schewester Herz i Friedrichshain, som udover stempler også har porcelæn og andre nødvendige småting. Hvis du er sådan en, som har boycottet at købe ting, så gå ind på deres hjemmeside og kør musen rundt. Så er der alligevel fin, fin lille underholdning. Nabobutikken Küchen Liebe er i øvrigt fyldt med isenkram på den meget lækre måde. Og så har den samme lækre hjemmeside-forårsfugle-flycer-rundt-feature. Tjiip, tjiiip.


fredag den 19. april 2013

CC #19: Beige


Hov. Jeg troede, at jeg skulle blogge om noget strikket. Men så kom jeg i tanke om, at jeg er med i en Creative Challenge, hvor jeg blogger om farver. Så okay. Det gør jeg så. Khaki, okker og beige.

Jeg tænker khaki-shorts og Karen Bliksens Afrika. Og okker-gokker. Og så lige beige. Farven der ikke klæder nogen. Undtagen dem, som kan bære naturfarver helt så naturligt, som de bor med kandelabre.

Og så er der migselv. Som har en mellemting af khaki og beige som baggrundsfarve i mit soveværelse. Gennem to år. Jeg kan ikke lide farven. Men jeg prøver at fortælle mig selv, at farven giver jordforbindelse. Og at det er godt. Selvom jeg hele tiden har ville have et dybblåt soveværelse. Men nu er der gået så lang tid, at jeg vil have det rosa. Alt imens hænger der gamle nodeark og kys fra sisterbrandt og lyser op i et landskab af beige.

Apropos beige så lavede bandet Er de Sjældne en udgivelse, som hed "Lyserød lyserød beige" for nogle år siden. Sangen, hvor de synger om beige, er ikke min favorit (men måske er den din, så den er da lige her).

Min yndlings fra beige-pladen er den her:


Det var nok beige for nu. Men jeg tæppebomber lige, for dagens farve er orange, og det er vi slet ikke kommet til endnu.

Så hæng på, der kommer snart livsvigtigt nyt!

KH
tina


onsdag den 17. april 2013

CC #17: Fuchsia



Fuchsia. Er det hot pink bare med mere blå, så den er mere lilla? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at det også er en blomst. Men ikke den, som er på fotoet her. Så deeet....

Mere Creative Challenge her.


tirsdag den 16. april 2013

CC #16: Navy


Dagens farve er navy. En af mine all time classic-yndlingsfarver. Også farven på en romy-cardigan, jeg har strikket. Strikket og strikket og strikket og strikket. Om og om igen. Sanne fra Rasmilla har været vildt hjælpsom og meget tålmodig. Færdig er den også. Selvom jeg aldrig har den på. Den passer klart bedst, hvis jeg holder vejret og gør mig 5 cm mindre i omkreds overalt. Det lykkes sjældent.

KH
tina


lørdag den 13. april 2013

CC #13: Neon pink


Neon-pink var den farve, som jeg uden at tænke over det, valgte som farve på mit logo her til bloggen for halvanden år siden. Jeg er stadig ikke træt af den. 

Selvom jeg er lidt træt af, at programmet, jeg lavede min header i, ikke eksisterer længere. Og den computer, jeg lavede headeren på, brændte sammen, før jeg fik lagt den rigtige størrelse billede ind. Jeg har ikke længere filen. Så nu har jeg bloglands mindste header. Som tror den er en blinkende lysreklame. Det hygger jeg mig lidt med. For faktisk er jeg alt for perfektionistisk til at se gennem fingre med det. Men det går faktisk fremragende... Ingen ny header foreløbig.  

Fotoet er fra et af mine yndlingsmarkeder i Berlin. Nogen havde malet en dame med en blomst. I neon pink. Hun ligner helt vildt meget sådan nogle damer, som jeg selv plejer at tegne, så det var som en lille hilsen til mig. Meget hyggeligt. 

Resten af månedens indlæg med 30 days of Creative Challenge

KH
tina


CC #12: Yellow


Gårdagens farve var gul. Gul er en af mine absolutte yndlingsfarver for tiden. Hvis den er limelight-farvet altså. Så nu har jeg faktisk købt garn til en plaid med kun to farver: gul og blå. Planen er fastmasker på nål 3. Crazy. Men jeg har brug for et evighedsprojekt, og det har jeg så virkelig givet mig selv.

Der er meget lidt tingel-tangel i mit nye kolonihavehus. Men der er et skur på grunden, som mildest talt har brug for en kærlig og konsekvent hånd, hvor der er dukket et par skatte frem fra bunkerne. Sidst fandt jeg dem her der, som de dydige skatte de er, holder sig indenfor farvetemaet:


I morgen åbnes vandet derude og så starter sæsonen. Jubii! Dog har jeg lige opdaget, at huset ikke er forsikret endnu. Hm. Så du må meget gerne krydse fingre for, at mine rør ikke er sprunget i løbet af isvinteren. En vandskade i et ikke-forsikret hus er ikke lige min drøm om første sæson.

Men hvis alt går vel, og huset ikke slår sig gult og blåt på frostskader, så bliver det en fab sæson, hvor jeg hele tiden skal stå med rüfen i vejret og fifle med nogle hestebønner og nogle stauder. Når jeg ikke gør det, skal jeg henslænge mig i en liggestol og hækle på en fastmaske-plaid på nål 3. Det bliver en god sommer.

Husk: Google Friend Connect er snart en saga blot - følger du mig der, så overvej at følg mig på bloglovin i stedet.

Dejlig lørdag til dig.

KH
tina


torsdag den 11. april 2013

CC #9: Melon


Melon. Dagens farve for et par dage siden. Så jeg har fundet lidt melon frem.

Melonfarve i et computer-cover med mønster fra yarnfreak. Som jeg lavede for lang tid siden. Egentlig er mønsteret til en iPad. Men det har jeg ikke. Så jeg lavede coveret lidt længere og lavede en flap, så der ikke kommer to-go-kaffe ind i computeren, når man er ude. Men jeg har faktisk aldrig min computer med nogensteder hen. Så deeeet...

Melonfarve i et vejmaleri som blev malet her på Amager som del i et byfornyelsesprojek et par uger før, at der kom nogle byfornyelsesmaskiner, som skrallede melon-asfalten af og lavede skråparkering.

Melon i mit hoved i dag. Træt med træt på. I nat drømte jeg, at jeg skulle i krig. Men jeg kunne ikke finde min sovepose og kunne ikke få pakket. De andre havde bare en lille håndtaske, hvor alle deres ting var. Jeg havde alt for meget, jeg skulle have med. Og så kom der en usynlig person ind i min lejlighed og gik rundt, indtil han gik ind i soveværelset og kvalte mig. 

There you go. Mine indre temaer serveret på et blog-fad flankeret af hækling. Jo jo.

Halvmugne-melon-hilsener
tina


mandag den 8. april 2013

Yogakanin



Jeg gidder ikke blogge om dagens farve i dag. Til gengæld har jeg fundet en yoga-kanin lavet af Brian Russo. CUTIE!


Happy baby pose og KH fra tina


PS. Hjamen, dagens farve er peach! Hudfarve. Altså min hudfarve. Nix, det gidder jeg ikke forholde mig til. Namaste.


lørdag den 6. april 2013

CC #5: Mustard & homegrown ginger


Gårdagens farve var sennep. Det første der faldt mig ind, var mit hjemmedyrkede ingefær. Den startede med en købt knold, som kom i jord. Som kom i mere jord. Så lå den i dvale i virkelig lang tid. 

Pludselig gik den helt bananas og skød og skød:


Jeg har faktisk mest brugt de grønne skud. De smager sødere end rodknoldene og også lidt af lime. 

Og hvad er nu det? Det er da et sennepsfarvet karsedyr:


Har du noget, som du gror med godt resultat i vindueskarmen? Jeg elsker at gro basilikum om sommeren. Men det er lissom ikke endnu. 

Grønt (og sennepsfarvet) weekend-KH fra tina


PS. Hele måneden blogger jeg om farver, fordi jeg er med i en Creative Challenge. Yayh.


onsdag den 3. april 2013

CC #3: Violet blomsterflor






 Dagens farve er lilla. Violet. Aner ikke om det egentlig er samme farve. Men den farve jeg får inde i hovedet minede mig om de blomster, som sidste år var i en af mine venners nyttehave. Du ved, hvem du er.

Åhr, det var rart. Og tænk, det bliver lige så rart igen. 

Så her er der altså lige lidt at glæde sig til.

Naturen er fantastisk.

KH
tina


tirsdag den 2. april 2013

CC #2: Grå sweater





Dagens farvetema er grå. Så heldigvis fik jeg lavet pind 9-sweateren færdig i weekenden. Så var den også klar til at starte kolonihave-sæson, selvom der stadig er frost og vand til kaffe er noget, man henter i en dunk.

Mønstert på den grå sweater finder du via linket ovenfor. Eller, dvs grundmønsteret, for jeg har lavet den meget længere (gidder ikke have kold mås i haven), ærmerne smallere osv.

Men altså, jeg var ude haven i dag - og jep, jeg hæklede derude for første gang. Jeg fik pillet lidt ned, flyttet rundt på noget andet og alt er helt, som det skal være.

Faktisk begyndte jeg på trøjen, fordi jeg ville have en varm sweater til kolonihaven. Vel at mærke før, jeg overhovedet havde fundet have. Så det er blevet en årsag-virknings-sweater: Strik en sweater og få en kolonihave.
  
KH
tina

PS. Jeg er hoppet på en Creative Challenge, hvor jeg hele måneden blogger om farver. Jeg er vild med det allerede. Du kan også sagtens nå at være med. Jo flere, jo sjovere. Læs mere via linket.

PPS. Jeg har strikket sweateren i filcolana naturgarn. Men jeg har altså ikke dampet eller blokket eller noget. Behøver man det? Eller kommer jeg til at brænde op i strikke-helvede nu?


mandag den 1. april 2013

CC #1: Det lykkedes - jeg udvider!


Jeg har holdt det hemmeligt et stykke tid. Først skulle det hele falde på plads. Så faldt det på plads, men jeg kan stadig ikke helt forstå det. Men den er god nok. Jeg har nu en kolonihave! Et lille, tiny hus med en lille, tiny have.

Den lader jeg lige stå et øjeblik! Jeg har trods alt ønsket mig en kolonihave i cirka 15 år. Så det er pænt stort for mig...

I 30 days of Creative Challenge er farven for i dag rød. Tror jeg har haft en periode med alle andre farver end lige netop rød. Eller hey, jeg havde da et par røde briller engang. Det er da ret rødt! Men jeg husker det også som, at det var ret sjov, fordi jeg aldrig ellers gik i den farve.

Anyways, det, der er sjov, er, at den gennemgående farve i mit nye hus er rød. Der er røde vinduer. Der står et gammelt, originalt køkken. Med røde låger. Der er linoliumsgulv på badeværelset. I rødt. Der står det fineste linoliumsbord. Med rød bordplade. Så jeg kan godt selv se, hvor det bærer hen. Et helt nyt forhold til farven rød.

Jeg har ledt og ledt efter noget rødt at fotografere til dagens udfordring. Jeg fandt skibsnissen med den røde hue og dens tro følger, T. Ampon. De står og holder øje fra et skib, som min far har bygget til mig. Måske det skal med ud i kolonihaven, egentlig.

Okay. Men altså, den helst store nyhed: Det lykkedes. Jeg er haveejer. Det er for vildt.

KH
tina



A 30 day Creative Challenge


Yippi! Jeg er vild med blog-udfordringer og var også med i en sidste år på denne tid. 

Og den her er lige mig. Hver dag har sin farve. Fedt! Den er arrangeret af Pip Lincolne

Vil du være med?

En dag, en uge eller måske hele måneden? 

Jeg ved ikke selv, hvor meget jeg deltager. Jeg kan godt forestille mig, at der kommer til at være gang i den inde på instagram, og der er jeg ligesom ikke. Hm. Nå. Tja. Tjo. Nu er budskabet i hvert fald spredt herfra. 

Uh, og den starter jo allerede i dag. Rød...

KH
tina