torsdag den 31. januar 2013

Første flueben: mænd i hæklet tøj

... eller mere præcist: én mand med en hæklet hue:



Nummer et udfordring med mandehuer er, at de meget let kommer til at ligne badehætter. Eller rastafarihuer. Begge dele er meget praktiske - i svømmehaller eller som kamuflage (i visse områder).

Anywho, jeg har hæklet en hue i rib. Meget hurtigt, ret sjovt. Mønsteret er lavet af Nancy Smith og er gratis på ravelry lige her. Jeg har lavet flere udtag og har brugt tre tråde af Rasmillas yndlingsgarn.

Ship ohoy-kortet er fra skønne sisterbrandt. Det dumpede ind hos mig sammen med en masse andet lækkerhed den anden dag. Mere om det senere.

KH
tina

PS. Overskriften henviser til, at jeg vist kom til at lave en slags nytårsfortsæt om flere mænd i hæklet tøj. Er en hue tøj? Tja...


onsdag den 30. januar 2013

Bloglove: der vil jeg også bo!

(Abigail Ahern - hos the selby )

Den var blevet væk for mig. Men nu er den her igen. Min yndlings-bolig-blog.

Alle reportagerne giver mig lyst til at rykke mine teltpæle op. Sige hej-hej til sikkerhedsnet og pastel-Danmark.

Se selv, om du får det på samme måde. Det er lige her hos The Selby.

KH
tina


søndag den 27. januar 2013

Hook to Heal


Der er lige dumpet et nyhedsbrev ind hos mig. Faktisk er jeg slet ikke fan af nyhedsbreve. Men det har fangede min interesse, så jeg kopierer og deler lige lidt tekst med jer:
“Do you have a desire to explore your creativity but also a fear of calling yourself an "artist"? Do you wish you were more creatively fulfilled but fail to take time for yourself to just create? Are there emotional issues blocking your creative side? Crochet can help! This simple and easy-to-learn craft can be used in unique ways to get in touch with your inner artist, explore and eradicate your deepest creative fears and restore balance to your personal life.” The Hook to Heal project is a project that will help to make this happen. 
Popular crochet blogger and author Kathryn Vercillo has just announced her newest project, Hook to Heal. The project, which is a book and corresponding set of online classes, is receiving overwhelming support from funders on Indiegogo. Crochet lovers, artists and makers of all kinds are donating to the cause because they believe in the value of crochet as a tool to access creativity and improve total wellbeing and quality of life. Crochet is more than just a craft; it is a path towards a better self.

Kathryn Vercillo blogger om mindfull hækling, om hækling som terapi og nu også om hækling som kreativt værktøj.

Læs mere om den nye bog, on-line kurser og meget andet her.

KH
tina


mandag den 21. januar 2013

Strikket smuksak

Alt med mere end en farve inspirerer mig for tiden. I går viste jeg et glimt af to-farvet hækle inspiration. I dag får I lidt to-farvet strik:



(westknits)
Mønsteret hedder Harley og kan købes på ravelry lige her.

Hvis du kan lide hvad du ser, så hold i det hele taget øje med Westknits aka Stephen West. En amerikansk fyr bosiddende i Amsterdam.

Han laver nogle virkelig sprøde designs, og jeg bliver altid vildt inspireret, når jeg kigger ind i hans blogunivers. Følg ham som en ninja på facebook.

KH
tina


søndag den 20. januar 2013

Hæklet smuksak

(Puden er lavet af den i øvrigt helt fantastiske woodwoolstool)

Hvis man kan være ven med andres hæklede puder, så er det her min nye ven.

Isklar søndagshimmel og KH fra tina


søndag den 13. januar 2013

Filmtid: Jeg skal da have et får!

Den her lille film går ud til de skønne kommentarer til mit blogindlæg i forgårs. Myminmy kom med den helt perfekte løsning: jeg skal da have mit eget får!

Så kan den gro mit helt eget garn. Så er jeg pludselig ikke længere en ond, materalistisk mer-vil-have-mer-type, når jeg udvider mit garnlager. Så er jeg bare god mod dyret i sommerheden! Der står slet heller ikke noget i vedtægterne om, at jeg ikke må holde får her i lejligheden. Der står kun noget om katte og hunde og den slags.

(happy pixels)
Fåretankerne mindede mig om filmen Back to the Start. Den er totalt yndlings! Se den, se den, se den:




Og hav så en dejlig søndag. Og husk, det er aldrig en skam at være en smule fåret. Tøhø.

KH
tina

PS. Altså, i virkeligheden synes jeg alle skal støtte vores kære garnbutikker. Alle. Bare engang imellem. De gør verden til et bedre sted. Seriøst. Det er mere princippet jeg er ude efter, jo.



lørdag den 12. januar 2013

Garnrevolutionen

Ottesen har lavet sin helt egen version af mit halsrør. Det er så fint og fedt at se noget, som jeg har designet, få sit eget liv i hænderne på en anden hækler. Og så ovenikøbet en hækler, som forstår at sætte ord på hæklingens terapeutiske effekter og som arbejder for en garnrevolution. Det er så meget lige i min ånd.

Skynd dig ind og se kreationen og læs meget mere om hendes tanker lige her.


Min oprindelige version kan du se her.

Hvis du netop kommer fra Ottesens blog: velkommen til mit lille univers. Snus endelig rundt. Her er altid plads til én til.

Hep hep for garnrevolution!

KH
tina


Jeg strikkede mig en tophue




Og da jeg var færdig med at strikke min tophue, så gik jeg en tur på Amager Fælled. Der opdagede jeg, at den var alt for lille og allerhelst ville snige sig op som en Lille Per hat på toppen af hovedet. Pissekoldt. Jeg siger det bare.

Efter meget tænders gnidsel og kyndig vejledning fra Rachel Søgaard, sidder jeg nu med tredje generations tophue på hovedet. Overvejer om jeg skal lave en ny pompom til den. Selvom den første jeg lavede (i øvrigt i min nye yndlingsfarve) egner sig enormt godt som kampvåben i en snæver vending. Slet ikke dumt egentlig. Så kan man gå rundt og se mægtig uskyldig ud på fælden. Og BUM, så kan man stikke andre et blåt øje, hvis ens hovedkastteknik bare er god nok.

Nåmenøh, hvis du også vil strikke en tophue, så er opskriften i Rachel Søgaards nye bog STRIK. Og opskriften fejler altså ikke noget. Jeg har bare en rimelig heavy strikkefasthed og en fast tradition for ikke at lave strikkeprøver...

Hvis du vil tjekke en blogger ud, som har gang i et ret så fedt og ambitiøst projekt med at strikke 10.000 huer så smut ind til She Makes Hats. Der er der også inspiration at hente til en hue eller ti.

KH
tina






fredag den 11. januar 2013

All that I have is enough - hvis jeg lige får et nøgle garn mere

(Rebecca Green)
All that I have i enough.

Sådan en gad jeg virkelig godt at være. Sådan en kvinde i perfekt harmoni med sig selv og naturen og sit indre. Sådan én som har nok i nuet og en blomst der gror.

Men jeg hækler. Så hænger de to ting overhovedet ikke sammen. Så er All That I Have aldrig helt nok. Jeg har altid behov for et garnnøgle mere.

Ellers skulle jeg kunne luft-hækle. Men det er cirka lige så dumt som at spise luft. Med mindre man er i et eventyr selvfølglig, hvor der er en kejser, som er vild med luft-hækling. Men det er vist et meget sjældent eventyr, for det er virkelig meget, meget sjældent at mænd går i hæklet tøj. Og da slet ikke usynligt hæklet tøj.

(Sn.DJ)

Med ønsket om flere mænd i hæklet tøj og mere "alt er ok som det er"-fornemmelse: forsinket godt nytår herfra bloggen. Jeg glæder mig til 2013 med jer.

Update 2013: Første styk hækling til mand og andet styk hækling til mænd.

KH
tina