lørdag den 11. august 2012

Strikkeprøver i jumbostørrelse


Nu kunne jeg vise de projekter jeg har liggende, som er blevet færdige. Men det er mega kedeligt, når jeg lige nu er oppe og ringe over noget helt vildt lækket uld/alpaca-garn, som jeg strikker på pind 6. Pind 6! I love it!

På billedet er to af de første strikkeprøver, hvor jeg skulle afgøre pindstørrelsen. Jeg var meget, meget stolt af mig selv, for min tålmodighed har det med at gå helt i flitsbue over bare tanken om strikkeprøver.

Men så skulle jeg lave selve designet. Selvom jeg ikke kender garnet og kun har strikket snoninger her og her, så er der noget inde i min hjerne, som altid siger: Ork, strikkeprøve? Det behøver jeg da slet ikke, jeg har jo regnet på det, med lommeregner og intuition og hele møllen så bare i gang. Og så ser man mig slå 70 masker op, sætte en god film på, og så ellers strikke derudaf.

Et par timer senere kigger jeg ned og tænker, at strikket da egentlig ser sjovt kort ud i forhold til, hvor bredt det skulle havde været. Et målebåndssekund senere opdager jeg, at stykket er cirka 20 cm for smalt. Eller bredt. Eller snoningen sidder for lavt. Eller for højt. Eller at de er for tætte.

Sådan har jeg brugt mange aftener. Så egentlig er det ikke fordi, at jeg ikke laver strikkeprøver. De går bare ikke over 15 masker, men over 80. Sådan er jeg bare: et meget rummeligt menneske ;-)

* * *

Garnet, jeg strikker med, er fra den fantastiske garnbutik Wollen Berlin, som jeg kommer til at skrive mere om (hvis jeg har tid for bare strikkeprøver). Postkortet er derfra (update: læs min anmeldelse af garnbutikken i Berlin):


Nu jeg er ved tyske postkort, så er der lige et til fra en af mine nyeste favoritter: en lille bogbutik i Berlin, som jeg blev helt opslugt af, da jeg var der. Den hedder erbertundweber buchhandlung. På vej ud får jeg deres kort - som  næsten får mig til at grine: for det broderet, hvilket kun får mig til at føle mig endnu mere hjemme. Og så i farver. Hjarmen, så ved jeg, at jeg er kommet hjem:





kh
tina



4 kommentarer:

  1. Hahahaha... kender SÅ godt det der med strikkeprøver i naturtro-størrelser! : ) Du er da for sej at du har gjort det på den kedelige (men måske lidt smartere) måde denne gang.
    Genialt visitkort fra butikken! Det kan kun være en überlækker butik!
    Kh. Liv

    SvarSlet
  2. Tøhø, tak, selvom det nu kun var pindstørrelsen jeg fik tjekket med minimizer-prøven. Alt på selve designet tjekkede jeg ud i naturtro størrelse :-D

    Og jeg kan rigtig godt lide det udtryk, naturtro størrelse. Så lyder det som noget godt og sundt og i et med naturen ;-)

    KH
    tina

    SvarSlet
  3. Ja, nu surfer jeg lige lidt rundt herinde, men åh gud, jeg kan da næsten ikke bære at læse om Wollen Berlin, når jeg lige er kommet hjem derfra i sidste uge og faktisk søgte efter strikkebutikker, mens jeg var der, men bare endte i kedelige KaDeWe Idee. Jeg må ganske enkelt derned igen. Snart! Åh, hvor ser den butik skøn ud. Såååk!

    SvarSlet
  4. Oh, jamen det er virkelig også en stor by - strikkebutikkerne kan godt drukne lidt. Så hey, du må afsted igen. Wollen Berlin er skøøøøøøn. Jeg tog en masse billeder sidst. Du kan se dem her: http://tichtach.blogspot.dk/2012/08/berlin-del-2-wollen-berlin-en-anbefaling.html

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina