torsdag den 22. september 2011

Hjælp - og hvordan mon man stiver?

For tiden har jeg det allerbedst, når jeg er i opladeren (aka sofaen) med garn i hånden og min IT-maskine i nærheden. Det meste andet, som jeg normalt bare ville gøre uden at tænke særlig meget over det, kræver meget energi og er ret så svært. Men så i går, kom der en blomsterhandler med den smukkeste buket fra min kære, kære moster og onkel. En uventet og kærkommen hjælp og støtte:


Nu vi er ved hjælp, så ved jeg ikke hvordan man stiver sit hækletøj. Jeg har hørt ældre tale om, at de stivede med sukker eller kartoffelmel. But how? Er der nogen, som kan hjælpe? 

Råbet kommer nok til at svæve rundt ubesvaret, da jeg trods alt kun har to faste læsere (som jeg er vildt glad for :-)) ... hm, og så alligevel? Min mor er måske med på en kigger. Ved du det, mor?

Jeg har en idé om, at jeg vil kunne få nogle ret fine resultater, ved at lave hæklet opbevaring med en ret fast, stivet form. Min plan er at starte med at stive den her:






Jeg har hæklet den i ren bomuld - men mangler så liiiige at finde ud af, hvordan man stiver. Hvis det lykkes, tænker jeg, at jeg vil lave nogle, med hulmønstre og krummelurer. Så mangler jeg lige at lære at hækle som min farmor kunne. Det kan jeg jo passende gøre, når jeg alligevel er i opladeren...


3 kommentarer:

  1. Fandt du nogensinde ud af, hvordan man afstiver hækletøj? Jeg har nemlig hæklet en firkantet kurv i bomuldsgarn, men ved ikke, om jeg skal nøjes med pinde i siderne/kanterne eller om kartoffelmel-løsningen vil fungere. Kan du hjælpe mig?

    SvarSlet
  2. Næh, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg har kun fundet ud af, at det ikke er så smart med sukker. Men du? Jeg spørger lige læser-panelet :-)

    SvarSlet
  3. Det er bare perfekt, mange tak - jeg lurer lige med på deres svar :)

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina