søndag den 30. oktober 2011

Illustreret Grand C - del I

Sidste uge på Grand Canaria gav inspiration og ro til illustration: 


Den sidste dag fandt vi et perfekt sted på en strand til snorkling, hængen ud og grill. Det perfekte sted viste sig også at være en meget privat strand. Det opdagede vi dog først, da der stod en meget gnaven, meget stor mand med en meget sur stok og pegede på vores arrangement af nygrillede aubergine, stensamlinger, bil, snorklegrej, tæpper og musik. Han talte meget længe om, hvor dumme vi var, og hvor meget vi havde jokket på hans private ejendomsret. Mod alle odds efter den svada fik vi alligevel lov til at grille færdig - og vi efterlod ham og hans meget private strand lidt akvarel bombing. Det synes han ganske sikkert er alt, alt for meget og alt, alt for galt. Det er egentlig meget hyggeligt at tænke på ;-)






PS Du kan se flere af mine illustrationer her.


Hjemme igen fra Grand C


Så er jeg hjemme igen efter en uge i sol på Grand Canaria.

 I mellemtiden er der kommet nye læsere til. Det er rigtig dejligt - stort velkommen til jer, og hej igen til alle jer andre også :-)

kh
tina

fredag den 21. oktober 2011

En lykke kommer sjældent alene

Lykke del 1: Som en del af jer ved, har jeg ikke brilleret i at komme op på jernhesten igen, efter jeg blev kørt ned. Men i går kørte afsted mod posthuset med livet under armen: de dersens Amagerkanere jo kører total indian-style. Puha. Men det lykkede, og jeg fik hentet mit Anne Nowak tryk. Det er så fint så fint. Det skal hænge i mit soveværelse. Jeg tror sågar, at det får lov til at være med til at bestemme den farveholdning, som skal være derinde, når der om noget tid skal males og gøres ved.


Lykke del 2: Hjemme igen lå der en gave med den allerfineste indpakning fra D' jo Hanne. Jeg havde vundet en af to halskæder, og havde sådan håbet på, at jeg ville få den gule og blå - selvom den grønne også var rigtig fin. Og ta-da: Jeg fik netop den gule og blå! Og så var der også et blåt læderarmbånd til! Begge dele har hængt på mig siden, og de kommer ikke af foreløbigt - man kan da heller ikke bare tage lykkesmykker af, vel?


Lykke del 3: Inden jeg kom hjem igen, var jeg i øvrigt et smut forbi min lokale genbrugspusher. Her købte jeg to kasser med Eva Rosenstand mønstre, vævegarn, DMC-uldgarn, strikkepinde mv. Og så var det jo virkelig godt, at jeg havde min jernhest, så jeg i ren indian-style kunne læsse den til med top og trille hjem med alle godterne. Det føles helt fantastisk. Samtidig er det også med ærbødighed jeg går igennem sagerne, som ser ud til at være store dele af en hel livssamling fra en vaskeægte og superdygtig crafter. Når jeg kommer igennem det, skal jeg nok lige poste de bedste sager, der er virkelig nogle perler i mellem.


Lykke - del 4: Efter alle de lykketræf, kom min gode veninde på besøg, som jeg ikke har set et stykke tid. Vi spiste, og så sorterede jeg ellers de nye farver mens hun spillede tetris og læste boligblade. What's not to like?


Lykke - del 5: Og nu sidder jeg så her, og har lige gnasket en croissant og logger ind på bloggen for første gang i nogle dage. Og så opdager jeg, at Grønspætte har lavet det sødeste og fineste indlæg om de armbånd, som hun købte af mig fornyeligt. Du kan se det her. Du kan også deltage i hendes superfine Craft It Forward lige her - hvis du altså er lyn-trekvart-børger (aka turbohurtig).

Summa summarum: En lykke kommer sjældent alene. Hop endelig med på bølgen og hav en lykkelig weekend.

KåHå
Tina


tirsdag den 18. oktober 2011

Frk. Neonfugl og Hr. Tusch

Det stormede og regnede helt vildt i dag. Derfor besluttede jeg, at købe noget trøste-neongarn, da jeg var drivvåd og på vej hjem. Og fordi jeg snart skal ned til 30 graders sol, så måtte jeg også gerne købe fejringstusher.

Så må jeg præsentere Frk. Hæklet Neonfugl på top af Hr. Tusch:

Fugleideen er tyvstjålet fra Prinzessin-Design bortset fra at hendes er så meget finere end den, jeg lige kunne lave.
Hun har også nogle super fine fisk oa.

Jeg havde lovet at vise de armbånd, som jeg er ved at lave i alle mulige farver. Der er godt nok mange ender, som vil hæftes, så der er et stykke vej endnu, før jeg har dem færdige. Men når jeg har, regner jeg med, at du får mulighed for at købe dem.

Og så har jeg endelig vovet fodfæste og er gået ombord i at strikke med hønsestriksmetoden. Der er lang vej endnu, før jeg lærer ikke at stramme mønsterfarven for meget. Men det er supersjovt!



mandag den 17. oktober 2011

Det er dælme sket igen!

Jeg havde ikke troet, at min indrejse i blogland ville betyde, at jeg pludselig blev fulgt af vinderheld!

men det er sket igen: i anledning af D´jo Hannes 4 års fødselsdag, har jeg vundet en super fin halskæde. Hvor heldig har man lov at være?


Hvis ikke du allerede kender D´jo Hanne's blog, så giv den et kik. Den er super inspirerende og har nogle lækre billeder.

søndag den 16. oktober 2011

Op på mærkerne

Så har jeg fået TichTach mærker ind af døren. Jeg har valgt helt samme typografi og farve, som da min mor i sin tid købte mærker til mig og min søsters tøj. Det synes jeg er hyggeligt.


fredag den 14. oktober 2011

Pink gaveregn

Purple Rain er godt. Pink Regn er endnu bedre. Og tilsætter man gaver er det helt fantastik!.

Først lå der en gave i min postkasse fra Mille på Pink Á la Camara. Gaven har været ventet i spænding, og jeg er simpelthen så glad for indholdet: Pink garn og pink strikkepinde! Og så lige præcis den farve pink, som jeg har i tankerne som bundfarve på en omgang hønsestrik!

  
 
Så opdagede jeg, at jeg var blevet valgt til at vinde et Anne Nowak tryk, fordi mit indlæg havde været "fantasifuldt, modigt og sjovt". Så nu skal "den lille vaskebjørn med det lange snudeskaft, som klamrer sig til en fugl, som flyver afsted" hjem til mig og bo. Jeg er helt sikker på, at vi får det rigtig godt sammen:


Og - gæt hvilken farve himlen over min lejlighed på min skønne ø har lige nu:


Tak til alle jer skønne mennesker. Jeres pink gaveregn har gjort denne fredag til noget ganske særligt!

Jeg er simpelthen fan af Blogland - nej, jeg er nyforelsket, på sådan en god, gammeldags, pink måde :-)

Stort KH

Hæklede hjerter (og en fuglefamilie)

Jeg har et stykke tid ledt efter en god opskrift på hæklede hjerter. Jeg var ret frustrerede, for jeg syntes, at alle de mønstre og modeller jeg fandt blev til noget hø. Der var for stor strukturforskel mellem bund og top, eller også lignede det mere en trekant end et hjerte.

Men så fik jeg besøg af en god ven, som havde en masse garn med under armen. Og hvilket garn! Det var mohair. Det var lige præcis det materialeskift, som skulle til. Pludselig var det som at modelere hjerter i det lækreste ler. Hjerterne blev fluffy og bløde, masketypen var ikke længere tydelig. Perfekt!


Jeg har aldrig før hæklet i mohair, men det er bestemt ikke sidste gang!


Og nu er jeg gået helt bonanza og har hæklet hjerter på livet løs. Jeg tænker, at de skal sættes sammen to-og-to med en snor, som jule og hjertepynt. Men måske de også kan bruges til andet. Der skete i hvert fald det, at nogle af dem forvildede sig op på en billedramme, og nu står de der og ligner en lille fuglefamilie.

Ps. Jeg er også ved at lave armbåndet nedenfor i alle mulige farver, og i eftermiddag skal jeg lære at lave hønsestrik. Jummi.


onsdag den 12. oktober 2011

Hæklede armbånd - del 2

Jeg er kommet et skridt videre med at hækle armbånd, og jeg begynder at nærme mig noget, som jeg rigtig godt kan lide.


Jeg skal lige arbejde lidt med materiale og farve, men så har jeg tænkt mig at lave rigtig mange. Det er jo den perfekte lille gave - hvis jeg selv skal sige det :-)


kh
tina


tirsdag den 11. oktober 2011

Endnu flere sandheder

De her skønne plakater, taler da vist for dem selv...
Jeg har fundet dem her - hvor du kan se endnu flere.

 kh
tina


Overraskelse på vej

Jeg er en dårlig vinder.

Altså, jeg kan virkelig godt lide at vinde, men det er bare så sjældent det sker. (Og her taler jeg altså ikke om at vinde i Ludo og væddeløb - der gælde det jo kun om at være med, har jeg hørt). Nej, jeg taler om at vinde gevinster.

Det første jeg kan huske, at jeg har vundet, var en tegnekonkurrence på Hjørring Teater. Jeg tegnede Pippi - og vandt. Hvad der holdt mig vågen om natten var dog, at jeg havde tegnet af...

Der skulle gå mange år, før jeg vandt noget igen. Men der var det faktisk to billetter til Roskilde Festival. Ret så fantastisk.

Nu er det dælme sket igen! Bloggen Design Á la Camara fejrer sin 1 års fødselsdag - hip hip hurra! I den anledning afholdtes en lille konkurrence i går. Og på grund af et strømnedbrud vandt alle deltagerne. Se, så er det, at en dårlig vinder som mig, endelig får en chance! Alle deltagere vinder! Det er til at forholde sig til.


Jeg får gaven tilsendt i slutningen af ugen. Jeg skulle vælge mellem rød og pink. Behøver jeg sige, at jeg valgte pink, og at jeg slet ikke kan vente? Hvad mon det er? Uh, elsker overraskelser og elsker gaver!

mandag den 10. oktober 2011

Sindenes Dag - om at blive slugt af den store støvsuger

I dag afholder WHO World Mental Health Day - eller på dansk: Sindenes Dag. Selvom psykisk sygdom er den mest udbredte folkesygdom i Danmark, er det også den sygdom, som får mindst opmærksomhed (Kilde). I den anledning, vil jeg åbne lidt op for en af mine skuffer, som normalt ikke er så åben her på bloggen.

Den anden dag modtog jeg en mail fra min gode, tyske veninde, som jeg ikke har haft kontakt med det sidste halve år. Jeg havde skrevet til hende og fortalt, hvorfor det ikke havde været muligt for mig. Hun fortalte, at hun for flere måneder kommet til at støvsuge en lille gul fyr op (som hun engang havde fået af mig). Der gik nogle måneder. Da posen så var fyldt, skiftede hun den - og det lykkedes hende at fiske den lille gule fyr ud. Den havde det fint, selvom dens ene ben var blevet lidt skævt.


Jeg ved godt, at jeg ikke er en lille gul fyr. Men alligevel deler vi lidt samme skæbne: For nogle måneder siden havde jeg et sammenbrud, som betød, at jeg var indlagt på psykiatrisk sygehus i over 3 måneder. 

Jeg er ude på den anden side igen, men jeg er ikke helt sikker på benene endnu. Efter at have opholdt mig et sted, som jeg aldrig havde forestillet mig. Mødt mennesker med livshistorier med langt flere krøller og dybde, end jeg nogensinde før havde mødt. Og efter at have mødt mig selv i situationer, hvor jeg var så godt som hjælpeløs og helt afhængig af systemet og af mine kære, så går der noget tid, før jeg er helt sikker på benene igen.

For at blive rask er jeg lige nu igennem den største kraftpræstation, jeg nogensinde har prøvet. Jeg skal lære at lytte til min krop. Ikke vente og holde ud til at jeg kollapser - men opdage tegnene inden da. Jeg skal lade være med at sammenligne, hvad jeg kan holde til, med andre. Jeg er mig. Og lige nu har jeg en depression. Den er ikke længere så tung, at jeg skal være indlagt. Men den er der, og det er nu den virkelige kunst begynder: at passe så meget på mig selv, at jeg bliver rask igen - og bliver ved med at være det. 

Men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Jeg skal nok få min energi og mit initiativ op igen. Også selvom den vej jeg skal gå kræver selvaccept og selvindsigt, som langt overstiger, hvad jeg før havde troet nødvendigt og muligt. Det er hårdt arbejde, at være psykisk sårbar. 

Men den lille gule fyr beviser, at det kan lade sig gøre. Selvom den blev slugt af den store støvsuger. Lå på bunden i flere måneder, mens der var stadig mere møg og skrald, som landede oveni hovedet på den, så klarede den det. Men den glemmer nok aldrig, hvordan det var, at ligge nede i mørket. Men den glemmer heller aldrig, hvor glad min veninde var over at få den tilbage igen. 

Og det er det, jeg håber, at når jeg en dag er kravlet op igen, så er jeg stadig et menneske, som er værd at elske og som er stærk nok til at være i verden, selvom mine ben nok er lidt mere krøllede, end før jeg blev slugt af den store støvsuger.


Garnbøtte

Mine garnnøgler elsker at rulle sig ind under sofaen og samle nullermænd op, imens jeg sidder og hækler med dem. I går gik jeg derfor i gang med skruer og søm, og har nu lavet en løsning, som indtil videre fungerer supergodt:



søndag den 9. oktober 2011

Hæklede armbånd - del 1

Hæklede armbånd i knyttegarn med træ, sten eller perlelukning.
Jeg er også startet op på armbånd i meget tyndere snor. Jeg forestiller mig, at de skal lukkes med ferskvandsperler. Men indtil videre er jeg ikke kommet så langt - jeg skal jo knække hæklekoder undervejs, men det er ret sjovt:

lørdag den 8. oktober 2011

Fra ordblind til kodeknækker

Jeg har det svært med hæklesprog. Jeg bliver pludselig ordblind og kejtet, når jeg skal få sådan noget her til at blive til et hæklet produkt:


Men så købte jeg bogen Handbook of Crochet Stitches. The complete illustrated reference to over stitches. Den ændrede fuldstændig mit syn på mine muligheder for at hækle mønstrer. Her er opskrifterne suppleret med grafik - og det er lige noget for en som mig, som fungerer meget bedre med visuelle billeder end kryptiske kodeudfordringer.

Og så er grafikken oven i købet meget smuk, synes jeg:


Så nu er jeg gået i gang med at lave alle mulige mønstre, som andre ville løse soduko eller kryds-og-tværs. Så stay tuned...


fredag den 7. oktober 2011

Fabriksromantik

Jeg har opdaget etcy.com. Eller, jeg vidste godt det fandtes, men havde ikke snuset dybt nok. Og nu er jeg desværre solgt. Man kan jo købe hjertefabrikker!

(heart factory - easy)
Jeg har ikke helt luret, hvordan det fungerer endnu. Men jeg tror nok, at andre kan se min profil - og så synes jeg da bare, at alle skal føle sig helt frie til at købe løs! Se det er en version af inspirations e-ønskeseddel, som jeg kan forstå...

I øvrigt minder hjertefabrikken mig om min absolutte favoritfabrik (ja, det kan man godt have), som er lavet af den tjekkiske kunstner Maxim Velcosky, som i det hele taget laver nogle superfede porcelænsting:

(this next)

KH
tina

Filmtid: The Bookcase Dance

I går var jeg ret kæk og mente, at hvis du pludselig står i en nødsituation, så er løsningen at tage sig en rask omgang breakdance! Men hey, hvad nu hvis du ikke er i humør til breakdance? Eller ganske enkelt har fået ondt i ryggen af alt for meget limbodans? Så er løsningen en rask lille bookcase dance:


Det er også et glimrende eksempel på, at man sagtens kan have en fredag aften, som lyder lidt tam, når den bliver genfortalt - men som i virkeligheden var den største fest.

Glædelig fredag :-)




torsdag den 6. oktober 2011

Garnhoved


Det er jo lige præcis sådan, jeg ser ud! Spøjst Flora Chang kan tegne mig så præcist, når hun aldrig har mødt mig?

(Flora Changs billeder kan købes på etsy)