Så står jeg der, foran en helt fredelig loppe-stand og er ved at købe et meget fredeligt kernelæder-bælte.
Det er hippie, det er fred.
Lige indtil sælgeren begynder at hyggesnakke:
Sælger: Vi holder også loppemarked i morgen. Der er kaffe og kage - og det plejer at være hyggeligt.
Mig: Det lyder dejligt.
Sælger: Jeg ved ikke om du har børn?
Mig: Nej, det har jeg ikke.
Sælger: Ja, for det er nemlig hyggeligt, hvis børnene er med.
Mig: Jeg regner nu også med, at jeg kan hygge mig, selvom jeg bare er mig.
Sælger: Ja, men det er nemlig så hyggeligt, hvis man har børnene med i sådan en lille vogn og ...
Mig: /Tusind tiks og hej hej og løber væk, selvom sælgeren også havde den fineste lille, lilla holmegårdvase/
Hallo - kuk kuk.
Når en kvinde på 30+ falder i svime over kærnelæder og mundblæst-glas, så skal man vel ikke være livsstilsekspert for at gætte, at hun også synes, at det vil være lykken at have unger i en lille vogn til kaffe og kage og lopper en søndag i sol?
Og når hun så ikke har de der unger, så er det nok ikke bare fordi, hun ikke lige have fanget, at det da ellers ville være hyggeligt.
* * *
Så er det, at jeg får lyst til at gå ud i en stor skov, mødes med den kloge bjørn, som skal fortælle mig, at jeg er god nok, selvom jeg ikke har en vognfuld børn, og at damen bare prøvede at hyggesnakke og slet ikke opdagede, at hun jokkede rundt i mit aller-farligste-sårbare-sted og slet ikke hørte, hvad jeg prøvede at sige.
 |
| (Big Bear Little Bonny af Diana Delosh) |
Men nu bor jeg midt i byen, så i stedet for gik jeg hjem og sagde til mine tanker, at de lige skulle få lidt ro på og tage sig en nutella-mad.
 |
| (Chichi Huang) |
And so we did.
Håber du har en dejlig lørdag.
KH
tina
Hej Tina. Åh der det kender jeg alt for godt. Min dumme krop, er fuldstændig ukvindelig på det punkt. Vi har ingen mulighed for at få børn, altså selvfølgelig kan vi adoptere, men på nuværende tidspunkt tænker vi bare, måske er det bare ikke os som skal være forældre i det her liv - også er det netop SÅ umanerligt irriterende, at fordi jeg også er 30+ så forventer folk, at man HAR børn, og inden man når at forklare selvom, man overhovedet ikke gider, så plejer jeg at få den ene efter den anden formaning om.... At man skal se at få dem, mens man er ung. At børn gir så meget glæde i livet. Kan ikke forstå hvorfor man ikke kan være et "helt" menneske uden børn. Masser af tanker i din retning, sidder os og guffer kiks nu på dine... Og mine vegne, go weekend.
SvarSletIh hvor irriterende :-( jeg kan ikke forestille mig, hvor frustrerede det må være. Det må være svært! Min veninde er ved at blive sindsyg bare fordi hun skal vente 1år. Jeg har 3 børn, og nogen gange er jeg ved at blive absolut sindsyg, men selvfølgelig kan jeg ikke undvære dem. Men jeg spiller de kort jeg har fået, selvom jeg nogen gange tænker, at jeg skulle ha ventet et par omgange ;-) mangler du børn en solskins søndag, så bare ring ;-)
SvarSletJøsses en tumpe. HJAAAARMEN ærligt?! Tsk. Og ved du hvad: Du er absolut et helt og fint og fuldkomment menneske i dig selv - med eller uden børn. Og det ved jeg, fordi jeg kender dig.
SvarSletOg husk på, at vi altså er en del 30+ere i din omgangskreds, der heller ikke har ynglet og avlet og som også godt ved at det da sikkert er meget hyggeligt...
Men altså: Det kommer når det kommer, hvis det kommer. Og folk er forskellige og lykken for nogle er ikke lykken for andre. Tænk på, hvor hårdt det ville have været at skulle have ansvar for sådan nogle små nogen lige nu... Og hvor sjældent sådan nogle forældre egentlig kan sove længe eller ta' en morfar. Jeg prøver agu at nyde at søndagene er mine egne, og at jeg ikke skal bekymre mig om pasningsordninger og hvor-ska-den-i-skole og bare-jeg-nu-gør-det-godt-nok.
Tossen der mente, at lykken ville være at trække rundt med nogle unger i en vogn... hun kunne jo potentielt selv bare ønske sig det scenarie. Og Frue, De ser jo så hip ud... ;-)
Det skal nok komme. Det hele. Den store pakke. Også til dig. Hvis du beslutter at du vil ha' den pakke. Og hvis ikke; Så finder du også ud af det. Jeg skal nok være her, uanset hvad! A
Og ps: Nutella er et godt valg. ALTID!
SvarSletEr splittet mellem at grine, fordi du beskriver situationen og det her virkelig irriterende kvindemenneske så morsomt og underfundigt - og græde, fordi du samtidig beskriver din egen sårbarhed så fint. Jeg tror ikke du behøver den der bjørn. Jeg synes du virker meget stærk selv :-) Og nogle gange møder en bjørn bare en gås. Øv
SvarSletSelv om jeg ikke er en stor bjørn, vil jeg gerne fortælle dig, at du er mere end god nok!
SvarSletDu må ikke lade dig slå ud af damen, der sikkert bare ville være flink, men som i stedet fik prikket til noget, der gør ondt. Tænk i stedet på alt det, du kan og har. Så kan det godt være, at du ikke endnu har en vognfuld børn, men den skal også nok en dag komme ind i dit liv.
Stort kram, Christel
Jeg ved altså ikke lige om det er fordi at jeg fik mine børn da jeg var næsten 40 og 41 og havde levet et godt og helt liv uden at jeg 1000 gange hellere vil på loppemarked uden mine unger... og uden min mand- jeg levede i mange år uden kæreste med den holdning at får jeg børn så får jeg børn- men havde ikke kriller i æggestokkene- og med exkæresten havde jeg ikke lyst til det.. så jeg kan takke min mand for at jeg fik børn- for det var mest fordi han gav udtryk for at det var en option.. vi var så heldige at det gik nemt- at blive gravid- og så var det nemme ovre :-)
SvarSlet