søndag den 24. juni 2012

Det er kunst for mig

by.bak har stillet en kunstudfordring, hvor hun spørger, hvad kunst er for dig? 

Jeg har flere gange forsøgt at svare - uden held. Nu har jeg fundet ud af hvorfor: jeg stejler over ordet "kunst". 

"Kunst" får mig til at tænke på gamle, gnavne mænd, som har fået hængt deres ting op på et stort og uendelig dyrt museum for Den Store Kunst. Der er blevet lavet lange brochurer og skrevet fortolkninger på væggen på den der uendeligt ordentlige stensil-måde (som med garanti er så dyr at lave, sætte op og male over igen, at den kunne finansiere leveomkostningerne for mindst en nulevende kreatist en månedes tid). 

Den kunst jeg godt kan lide, er den, som giver mening for ego-mig, som giver mig et short-cut til mine følelser (og nej, Mona Lisa, I'm sorry, du minder mig kun om billedanalyse, ingen store følelser dér). Jeg tror, at det, der især rører mig, er det, som tit ikke kaldes kunst, men som er kunsthåndværk og håndarbejde.

Et af de værker, jeg har herhjemme, som hele tiden inspirerer mig, er den her pude:







Den er broderet af min farmor af hendes broderigarn-rester, og den lå i hendes telefonstol. 

Den fortæller mig en kæmpe portion familie-historie (om økonomisk-samlhals, pertentelighed og om at kunne strække det lidt man har) - men også om farvesans og om evnen til at lave mønstre, så det ser helt tilfældigt ud, men samtidig er systematisk så det meste ingeniørkunst kan gå hjem i seng og putte sammen med de store stats-kunstinstitutioner.  

Det er kunst for mig.

Du kan læse mere og deltage i kunstudfordringen lige her.

kh
tina 



PS. 
Det er ikke alt jeg ikke kan lide ved Statens Museum for Kunst, Louisiana, AROS, Arken og hvad de nu ellers hedder alle de nationale mastodonterne.

Deres Museumsbutikker er jeg nemlig virkelig vild med. Deres renome er lidt på linje med dameblade - for lette, for dumme, for meget guf og flødeskum i stedet for det virkelige kunst. Men jeg er vild med dem, og jeg må røre og købe og snakke højt i mens. 


9 kommentarer:

  1. Anonym6/24/2012

    Sej udfordring, det er jo virkeligt meget individuelt - hvor er den bare fin! Og det er sgi kunst, det er simpelthen så vildt så mange timer den fødsels har varet, før den så dagens endelig lys. Ja og det er virkelig utroligt hvad folk denne kunne få af så lidt ved at tænke kreativt, det vi alle godt lære lidt af - Er der virkelig flødeskum og guf i museumsbutikkerne, og må man virkelig snakke højt, og blir du aldrig nægtet adgang? :-) :-) :-) du er sjov.

    SvarSlet
  2. Hø, du ser jo lige igennem mig :-D Faktisk er jeg blevet smidt ud af glyptoteket, hvor jeg sad og tegnede, fordi jeg ikke havde lagt min ekstra-blyant på den korrekte måde under skamlen og havde en vanddunk med - eller fordi jeg havde ladet mit grej stå, fordi jeg skulle ned og pudre næse.

    ("Smidt ud" dækker over at blive irettesat eller få stillet mine ting ned i depotet. Men det synes Tina-er-stadig-nogengange-kun-5-år er det samme, og hun tager det som en fornærmelse af majestæt-karakter).

    SvarSlet
  3. Jeg er simpelthen så stor fan af Andy Warhol begrundelser FOR sin kunst, men nok en endnu større fan af hans utallige citater OM kunst. Følgende står helt sikkert øverst på favorit-listen.
    "Art, is what you can get away with"

    SvarSlet
  4. Åhr, ja, well said!

    SvarSlet
  5. Jeg kan ikke definere kunst. Jeg har prøvet flere gange, men kan ikke sætte ord på. Men det er jo et eller andet med at kunstværket kun er et kunstværk for mig, hvis det kan påvirke mine følelser på en eller anden måde - og det er stadig ikke en god definition.

    Og hvor er din farmors pude bare fantastisk! Jeg får helt lyst til at lave noget lignende, for jeg har arvet min mormors broderigarn, så måske det skal ende som en pude?

    SvarSlet
  6. Kære Tine.
    Tak for det flotte bidrag og de velbegrundede tanker og refleksioner bag bidraget. Fantastisk for Kristina og jeg! Er i øvrigt for VILD med din farmors pude, sikke et talent!

    :-)

    SvarSlet
  7. @Rysteribs: Jeg synes det er en god definition :-) Og halli-halløj: det er da en fantastisk ide at bruge det arvede broderi-garn! God fornøjelse :-)

    @By.bak: Fedt :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er den flot! Jeg bliver meget inspireret :-)

    SvarSlet
  9. Hold nu op, hvor er den flot! Stor respekt for din farmor :)

    SvarSlet

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina