Jeg tænker khaki-shorts og Karen Bliksens Afrika. Og okker-gokker. Og så lige beige. Farven der ikke klæder nogen. Undtagen dem, som kan bære naturfarver helt så naturligt, som de bor med kandelabre.
Og så er der migselv. Som har en mellemting af khaki og beige som baggrundsfarve i mit soveværelse. Gennem to år. Jeg kan ikke lide farven. Men jeg prøver at fortælle mig selv, at farven giver jordforbindelse. Og at det er godt. Selvom jeg hele tiden har ville have et dybblåt soveværelse. Men nu er der gået så lang tid, at jeg vil have det rosa. Alt imens hænger der gamle nodeark og kys fra sisterbrandt og lyser op i et landskab af beige.
Apropos beige så lavede bandet Er de Sjældne en udgivelse, som hed "Lyserød lyserød beige" for nogle år siden. Sangen, hvor de synger om beige, er ikke min favorit (men måske er den din, så den er da lige her).
Min yndlings fra beige-pladen er den her:
Så hæng på, der kommer snart livsvigtigt nyt!
KH
tina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!
Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach
KH
tina