Viser opslag med etiketten Halstørklæder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halstørklæder. Vis alle opslag

fredag den 11. september 2015

Halstørklæde til far og fredagsskriblerier til dig


Sidste vinter hæklede jeg et halstørklæde til min far. Jeg fik aldrig taget fotos, hvor man sådan rigtig kan se det, så her får i mest en fornemmelse. Det er gråt i et stort midterstykke og bordeaux i begge ender. Jeg brugte et af mine egne favoritmønstre på hæklet unisex-halstørklæde.

Garnet er købt i Rasmilla og er fra Hjelholt. Noget merino, så vidt jeg husker.

Nu er det efterår og snart vinter igen, så jeg har taget pit-stop i lejligheden. Det er helt rart at være lidt væk fra kolonøjseren - den er trods alt virkelig lille. Virkelig. Men jeg satser meget på at nå tilbage og holde indian-summer. Men for nu er jeg altså i lejligheden. Det er ret spøjst. Som at være på et lokalhistorisk arkiv over, hvordan jeg levede sidste vinter. Alt ligger som det blev lagt. Lige nu er det fredag aften, og jeg ville egentlig gerne tænde nogen stearinlys. Men jeg har fuldstændig glemt, hvor vi har dem. Ingen anelse.

Jeg sidder og tøver lidt. Det er SÅ lang tid siden, at jeg har været aktiv på bloggen. Men storby wi-fi hjælper meget på min motivation til at sætte mig her. Så måske ses vi snart igen herinde. Jeg har i hvert fald alt muligt i godteposen, som potentielt kunne komme op her. Hvis jeg ellers samler fokus til det. Vi får se.

Indtil da: Hav dig en skøn aften!

KH
tina

PS. Jeg har lige set, at jeg har præcis 800 læsere via bloglovin. Det er sjov, for jeg har 5888 følgere på pinterest. Der er noget med det 8-tal for tiden. Det kan jeg godt lide. 8 er et godt, uendeligt tal.


søndag den 4. maj 2014

Stjernehalsedisse


Sidste efterår var jeg et smut i Aarhus, hvor jeg blandt andet købte øko-garn hos Camilla i Yarnfreak (viiiildt hyggeligt i øvrigt, kaffe og det hele). Garnet købte sig selv, hoppede bare ned i armene på mig. To gange blå og lidt coral. Sådan elsker jeg at købe garn - det der springer i øjnene på mig. Mønsteret det skulle blive til gav også sig selv, hæklenålen også. Nu er der jo mange måder at afgøre, hvilken størrelse nål man skal bruge. Men altså, jeg har en favorit i guld ("guld"). Og nogen gange (ret tit) matcher den bare så flot, at det må blive den uanset hvad. Også denne gang. Halsedissen har egentlig været færdig længe, og jeg er superglad for den, så nu skal den altså have sit shine her på bloggen. 


Samtidig med garnet skaffede jeg mig en stinestregen-pose. Det gav ligesom helt sig selv, fordi hun havde trykt mit personlige yndlingsmotiv: bjørnehi. Den har været med hele vejen i processen. Ligesom guld-hæklenålen, selvfølgelig: 
 

Tidligere har I set et lille glimt her på bloggen.

Det var alt for nu. Men jeg er ikke færdig med at være i Aarhus og finde ting, der matcher.

Over and out.

tina


onsdag den 8. januar 2014

Pattern: Long Up & Down Crochet Scarf


Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele opskriften på mit lange, hæklede halstørklæde. Det vil jeg gerne. Det er et simpelt mønster, som giver en rigtig fin struktur.

Begyndere kan godt være med. Der skal bruges: luftmasker (lm), fastmasker (fm) og stangmasker (stm) og så en smule vola! Update: wooops, på diagrammet har jeg skrevet kædemaske (km). Der skal selvfølgelig stå luftmaske.

Mønsteret er et klassisk hæklemønster, som hedder "up and down stitch".

Det går sådan her:

1. Slå et lige antal masker op i den bredde du ønsker halstørklædet skal have.
2. 1 stm i anden lm fra nålen (den første lmaske fra rækken før tæller som en fastmaske). Så gentages *1 fm, 1 stm* i hver lm rækken ud. Vend.
3. 1 lm, spring over første stangmaske, *1 stm i fm, 1 fm i stm* gentages til sidste maske, 1 stm i lm (som er luftmasken, der nu tæller som fastmaske). Vend.
4. Gentag række 3 indtil halstørklædet er så langt, som du ønsker.

Mønsteret kommer altså af, at du hele tiden placerer en fastmaske ovenpå en stangmaske og omvendt. Det fremgår tydeligt af det mønster jeg har tegnet (som jeg personligt synes er cirka 100 gange lettere at læse og forstå end de skrevne ord. Men det er nok en smagssag).

Jeg har lavet mit 27 cm bredt og 3 meter langt.

Du kan se flere billeder af det hæklede halstørklæde her. Jeg har lavet hue og luffer i samme mønster her.

I've made a long scarf using a quite simple "up and down stitch". I hope you can read the pattern from the chart I've drawn. The nice structure comes from continuely placing treble crochet on double crochet stitches - and the other way around (UK terms). I hope you enjoy the pattern :-) You can see close up photos here.

KH
tina


torsdag den 19. december 2013

Blød vævestrik og stramstrik



Jeg er stadig forgabt i vævestrik. Charlotte Kaae anbefalede mig at få fingre i Vævestrikskompendiet og gosh altså, hvor er det fedt. Jeg faldt straks over yin&yang-mønsteret. Nok fordi jeg beskæftiger mig meget med netop yin og yang for tiden. I den kinesisk medicinske forståelse. Og hvordan den også findes i ayurveda. Det er helt vildt spændende. Så nu sidder jeg og forholder mig til alt det, mens jeg strikker. Nice. 

Totalt-meget-mindre-nice, når man taber masker i vævestrik. Jeg siger det bare. Hækling er bare tusind gange nemmere, når det kommer til at rette sådan noget. I hvert fald for mig. 


Til gengæld er jeg vild med forskellen på merinould og almindelig hardcore-uld. Merino-nøglet bliver en lille blød sky, jo mere man bruger. Høj nuttethedsfaktor. 

  
Jeg har også gået i gang med en strikket Lene Holme Samsøe-cardigan. Men jeg bakser med at finde den rigtige spænding på mine masker, når jeg strikker glatstrik. Mine vrangmasker bliver konsekvent for løse. Og så for stramme. Og så for løse. Jeg har altid været stramstrikker. Men nu vil jeg være mere loose. Og det betyder øvelse, øvelse, øvelse. Siger Sanne fra Rasmilla. Jeg tror på hende. Jeg orker bare ikke at være hende, der gør det. Så i stedet sidder jeg mest og strikker rundt og rundt på mit vævestrik. I ret. Ah!

I aften skal jeg til workshop i linoliumstryk. Jeg håber, at Dea Trier Mørk også kommer.

Tilbage har jeg kun at sige: Instagram! WUHU! Jeg kan slet ikke få armene ned. Det skriver jeg mere om senere.

KH
tina


mandag den 28. oktober 2013

Filmtid: Yokoo og om at leve dit liv

(Link: yokoo flickr)
(Link: Yokoos etsybutik)
(Link: yokoos etsybutik)
Måske kender du hende allerede. Yokoo. Hun er en af dem, som kan leve af at have en etsy-butik, hvor hun sælger sine egne designs, som alle er hæklede. Det er i sig selv ret sejt.

Hun har sådan en fin og poetisk video om sig selv og hendes måde at arbejde på. Den har jeg lyst til at dele med jer i dag. Både fordi mange af jer var så glade, for den film jeg lagde op med Sara Becker i går. Og fordi dagen i dag er endnu mere indendørs end i går. I dag er der nemlig udgangsforbud og orkan-varslet er ved at leve op til forudsigelserne. Udenfor er der er fløjet stykker af taget fra bygningen overfor. Så jeg tænder et lys mere. Drikker mere ingefær-the. Hækler lidt og lytter lidt. Og nu byder jeg altså med indenfor til at se denne lille, inspirerende film om en meget kreativ sjæl:


Yokoo har et verdenssyn og en poetisk sans, som jeg føler mig meget hjemme i. Citat fra filmen: "I think we should create ourself a sub-world to protect us". Og videre: "You've been giving your live to life, not just to exist". Det lyder som en kliche. Men når du hører hende på videoen er det tydeligt, at det ikke er en kliche. Det er en sandhed, som giver så stor mening i netop hendes tag på verden. Så jeg vil ikke citere mere her. Jeg vil ikke tage det ud af kontekst. Men som du nok har opdaget, vil jeg anbefale dig at se filmen.

Du kan læse meget mere om yokoo hos The New York Times (hvor der i øvrigt er bunkevis af kommentarer, som er rigtig rar læsning om at drive kreativ virksomhed).

Update: Så opdagede jeg lige et interview med Yokoo på etsy fra september 2013. Det skal I da også have fornøjelsen af. 

KH
tina
- hvis du ikke allerede har gjort det, så find mig på facebook. Hvis du tør.

fredag den 25. oktober 2013

Hæklet halsedisse - nu med opskrift


Hallo folkens!

Sidste år lavede jeg en hæklet halsedisse

I dag så jeg Ingthings har lavet den fineste instruktion i mønsteret. Den skal I da lige have også. 


Her er et udsnit af Ingthings hækleinstruktion. Klik på linket for at se resten. 

Jeg har brugt flere forskellige farver og skiftet, som jeg nu følte for det.

En af mine venner spurgte den anden dag til, hvordan det går med bloggen. Han sagde, at han nogen gange er herinde, men at her godt nok er meget hækling. 

Det er der nemlig! Jeg kan kun tage det som et kompliment :-) Indtil videre viser min meget videnskabelige spørgeundersøgelse ude i højre side af bloggen da også, at mine læsere allerede kan hækle eller gerne vil lære det. Det må også være hård kost at læse med herinde, hvis man synes hækling er det mest nederen i verden.

Nå, jeg vil smutte igen. Jeg skal nemlig ud og fejre 1 års kærestedag <3

Rigtig god weekend til alle. 

KH
tina


tirsdag den 23. april 2013

CC #23: silver


Okay. Sølv er dagens farve. 

Det minder mig om et lysegråt halstørklæde i merionuld, jeg har fået lavet færdig. Egentlig bare en stor, strikket fletning. Den er også fin som smykke. Statement smykke kalder nogle det vist. 

Måske får jeg taget nogle billeder, så man kan se, hvordan det ser ud på. Måske ikke. 

Men noget man kan se er, at der er kommet blå blomster op overalt i kolonihaven. Bunkevis ved hækken - dem på billedet foroven, som jeg ikke ved hvad hedder, men fine, det er de. Der er også blå i plænen (forneden). Det ligner små stedmoderblomster. Ihhh, det er så fint!

I øvrigt var der hul på vandrørene, da vandet blev åbnet. Det har jeg fået fikset. Nu er der bare en udendørshane, som ikke vil stoppe med at dryppe sådan ret meget. Så nu synger vi i kor: "ko-lo-nisten hun har altid travlt, i sit lil-le hus".

KH
tina





mandag den 18. februar 2013

Unisex hæklet halstørklæde / unisex crochet scarf


Endnu et halstørklæde som har været færdig længe. Det er en makker til mine grå hæklede luffer og hue.

UPDATE: Jeg har lagt en opskrift op på mønsteret til det hæklede halstørklæde.

Jeg skrev uni-sex i overskriften. Tror egentlig det ord er røget ud igen efter hele min ungdom var en sky af Calvin Kleins "One"-parfume. Men ok, om ikke andet, så til minde om det. Pointen var bare, at fordi det er hæklet, er teksturen ret fast, ikke-puffet og ikke særlig girly-like. Selv min far gået rundt med det, og det var virkelig fint til ham. Såeh, kom ikke her. Mænd i hæklet tøj er et hit!

Egentlig kom inspirationen til halstørklædet fra det her Nørgaard-design:

(kilde)
Jeg endte ud med noget helt andet. Men jeg synes stadig billedet er lækkert …

I øvrigt har jeg samlet bunkevis af mønstre og inspiration til halstørklæder på pinterest.

You can find my free pattern for the long crochet scarf by following the link. You can also find a lot of different patterns and inspirations for scarfs on my Pinterest board.

KH
tina


Hæklet halsedisse i uld

Engang i efteråret viste jeg et sneak-peak på noget hækling. Det har været færdig længe:





Den har været færdig længe. Men vi er aldrig rigtig blevet gode venner, mig og halsedissen. Tror det bliver bedre, når vi rammer foråret. Eller også skal det bare blive efterår igen. Altså EFTER forår og sommer.

Ikke noget med bare at hoppe det over.

Det ville være det ondeste i verden.

Update: Vi er siden blevet meget gode venner. Mig og halsedissen. Jeg har lavet den i ren uld. Mønsteret er ret nemt og skrider hurtigt frem. Du kan se en meget fin introduktion til mønsteret hos den hollandske blogger Ingthings. Jeg har brugt flere forskellige garnfarver og har skiftet mellem dem, som jeg nu havde lyst.  

KH
tina


mandag den 21. januar 2013

Strikket smuksak

Alt med mere end en farve inspirerer mig for tiden. I går viste jeg et glimt af to-farvet hækle inspiration. I dag får I lidt to-farvet strik:



(westknits)
Mønsteret hedder Harley og kan købes på ravelry lige her.

Hvis du kan lide hvad du ser, så hold i det hele taget øje med Westknits aka Stephen West. En amerikansk fyr bosiddende i Amsterdam.

Han laver nogle virkelig sprøde designs, og jeg bliver altid vildt inspireret, når jeg kigger ind i hans blogunivers. Følg ham som en ninja på facebook.

KH
tina


mandag den 17. december 2012

En klassiker forlader hjemmet


Jeg hækler ikke ret meget på bestilling. Men når min frisør kunne huske en hæklet halsedisse og bestille den et år efter, at hun har set den, så går jeg igang.

Jeg lavede nogle stykker sidste år, men i år har jeg justeret lidt på kanten og efter kyndig rådgivning fra Camilla i yarnfreak om nye garnfarver brugt en meleret grå i stedet for en ren grå. Jo jo, fornyelse af en klassiker ;-) (Ja, det føles som en klassiker, når min veninde og jeg skulle ud og se på kolonihavehus til mig, og vi så begge troppede op i samme hæklede bybo-camping-cowl med et strejf af pang...)

Update: Mønster på stjernen / star pattern.

KH
tina

Follow me on bloglovin'



fredag den 18. maj 2012