Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

mandag den 12. maj 2014

...



 Jeg sidder og drømmer om steder at bo. Drømmer mig tilbage til steder jeg har boet før. Hvad der var bedst, og hvad der er vigtigst nu. Finder billeder fra min franske altan i kollektivet på Østerbro. Kommer ellers nogen gange til at tro, at det med at jeg elsker ting der gror, er nyt. Men det er noget værre hjernespind. For jeg har tusindvis af fotos af blomster. Lige nu vil jeg bo på Sydfyn. Og der skal være have til. Og så vil jeg til Bali. Og til Holland. 

Nå, jeg drømmer videre og bladrer i mine tusind fotos. Hvis ikke I hører fra mig igen, er jeg enten druknet i dem eller er rejst til et land, hvor der er store lejligheder og huse, som man kan bo i uden at være megarig og stifte gæld. Sådan nogle steder som er smukke og skramlede på samme tid. Helt uden glittede nye køkkener. 





  

tirsdag den 23. april 2013

CC #23: silver


Okay. Sølv er dagens farve. 

Det minder mig om et lysegråt halstørklæde i merionuld, jeg har fået lavet færdig. Egentlig bare en stor, strikket fletning. Den er også fin som smykke. Statement smykke kalder nogle det vist. 

Måske får jeg taget nogle billeder, så man kan se, hvordan det ser ud på. Måske ikke. 

Men noget man kan se er, at der er kommet blå blomster op overalt i kolonihaven. Bunkevis ved hækken - dem på billedet foroven, som jeg ikke ved hvad hedder, men fine, det er de. Der er også blå i plænen (forneden). Det ligner små stedmoderblomster. Ihhh, det er så fint!

I øvrigt var der hul på vandrørene, da vandet blev åbnet. Det har jeg fået fikset. Nu er der bare en udendørshane, som ikke vil stoppe med at dryppe sådan ret meget. Så nu synger vi i kor: "ko-lo-nisten hun har altid travlt, i sit lil-le hus".

KH
tina