Viser opslag med etiketten Blomsterflor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blomsterflor. Vis alle opslag

mandag den 12. maj 2014

...



 Jeg sidder og drømmer om steder at bo. Drømmer mig tilbage til steder jeg har boet før. Hvad der var bedst, og hvad der er vigtigst nu. Finder billeder fra min franske altan i kollektivet på Østerbro. Kommer ellers nogen gange til at tro, at det med at jeg elsker ting der gror, er nyt. Men det er noget værre hjernespind. For jeg har tusindvis af fotos af blomster. Lige nu vil jeg bo på Sydfyn. Og der skal være have til. Og så vil jeg til Bali. Og til Holland. 

Nå, jeg drømmer videre og bladrer i mine tusind fotos. Hvis ikke I hører fra mig igen, er jeg enten druknet i dem eller er rejst til et land, hvor der er store lejligheder og huse, som man kan bo i uden at være megarig og stifte gæld. Sådan nogle steder som er smukke og skramlede på samme tid. Helt uden glittede nye køkkener. 





  

tirsdag den 23. april 2013

CC #23: silver


Okay. Sølv er dagens farve. 

Det minder mig om et lysegråt halstørklæde i merionuld, jeg har fået lavet færdig. Egentlig bare en stor, strikket fletning. Den er også fin som smykke. Statement smykke kalder nogle det vist. 

Måske får jeg taget nogle billeder, så man kan se, hvordan det ser ud på. Måske ikke. 

Men noget man kan se er, at der er kommet blå blomster op overalt i kolonihaven. Bunkevis ved hækken - dem på billedet foroven, som jeg ikke ved hvad hedder, men fine, det er de. Der er også blå i plænen (forneden). Det ligner små stedmoderblomster. Ihhh, det er så fint!

I øvrigt var der hul på vandrørene, da vandet blev åbnet. Det har jeg fået fikset. Nu er der bare en udendørshane, som ikke vil stoppe med at dryppe sådan ret meget. Så nu synger vi i kor: "ko-lo-nisten hun har altid travlt, i sit lil-le hus".

KH
tina





onsdag den 3. april 2013

CC #3: Violet blomsterflor






 Dagens farve er lilla. Violet. Aner ikke om det egentlig er samme farve. Men den farve jeg får inde i hovedet minede mig om de blomster, som sidste år var i en af mine venners nyttehave. Du ved, hvem du er.

Åhr, det var rart. Og tænk, det bliver lige så rart igen. 

Så her er der altså lige lidt at glæde sig til.

Naturen er fantastisk.

KH
tina


lørdag den 18. februar 2012

På græs

Her i februar følger jeg en photo challenge. Flere dage er det ikke blevet til et indlæg - men jeg har faktisk taget en del af billederne, som jeg derfor har lagt op nu.

Da jeg var i mit fotoalbum var jeg pludselig tilbage til en yogaferie i Grækenland sidste år. Du er velkommen til at drømme dig væk sammen med mig i det varme græs:




Velkommen tilbage til hverdagen og fotos fra The Photo Challenge Feb 2012: