Vindere

Sååååådan! Så har jeg fundet vindere!

Min kæreste havde den udsøgte fornøjelse at trække vindere op af boksene.

Og (trommehvirvel) de tre af jer, der har vundet et gavekort til selvstriks webshop er:
- Karen Marie (fra bloggen Karen Maries Håndarbejde)
- Janni Nielsen
- Rikke (fra bloggen Nørkletøserne)

Biletterne til Ordrupgaard flyver afsted til Joan.

I hører alle 4 fra os.

Rigtig god fornøjelse - og giv endelig lyd hvis I har lyst til at dele garnglæder og museumsminder.

TAK til alle som deltog!

KH
tina

Give Away: Garn og kunst

Sidste år udloddede jeg gavekort til garn-butikken selvstrik. Jeg fandt tre vindere, der blev så glade, og som købte de lækreste garner og hyggede sig de fineste designs. Så da Elisabeth skrev og spurgte, om vi ikke skulle gøre det igen, var det meget nemt at sige ja. Jeg kan da ikke sige nej til muligheden for at kaste bløde garnnøgler i favnen af jer, vel?

Og nu vi er i gang med gaveboden, så kaster jeg også et par billetter med i puljen til årets efterårsudstilling på Ordrupgaard om Carl Larsson. Først tænkte jeg, at han ikke rigtig er noget for mig, ham Carl Larsson, men da jeg sad og scrollede igennem de forskellige pressefotos, så var der flere værker, som fangede mig, så jeg glæder mig faktisk meget til at se udstillingen. Ikke mindst fordi hans kones værker også er med, og hun har lavet tekstilkunst. I like.

Så altså:

Jeg udloder fire gevinster i alt

• 3 skønne folk kan vinde 3 stk gavekort af 100 kroner til webshoppen hos selvstrik
• 1 heldigmås  kan vinde 2 billetter til udstilling på Ordrupgaards efterårsudstilling om Carl & Karin Larsson.

Mere info om selvstrik

Elisabeth er kvinden bag selvstrik, og hun har netop åbnet op for en sprit-ny webbutik. Selvstrik sælger garn, hæklenåle, pels-pompom'er, bøger, strikkepinde, effektgarner osv osv. Du får frit valg på alle hylder for 100 kroner i alt. Hvis du vinder, så hører du mere om det praktiske. Jeg kender Elisabeth gennem en fælles ven. Det er så sjovt at følge hende, fra hun "kun" var blogger til nu, hvor hun har egen webbutik, udvikler opskrifter, er begyndt at have strikkecafe (den første tirsdag hver måned på Østerbro/KBH) og også er begyndt at undervise. Hun blogger heldigvis stadig - du kan besøge hende her.

Mere info om udstillingen på Ordrupgaard

Carl Larsson er kendt for sine idylliske billeder med glade børn, blomster og hjemlig hygge. Indbegrebet af svensk idyl, men derudover viser udstillingen håndarbejde kreeret af Carl Larssons kone Karin. Både tekstiler, puder og møbler. Som en del af udstillingen er der en stor installation til børn. Et slags Carl Larsson-hus, hvor de kan klæde sig ud, lege, tegne osv. Udstillingen kører indtil 8. feb 2015. Læs mere her.

Sådan deltager du
Du deltager ved at skrive en kommentar herunder. Vil du kun vinde garn? Eller kun vinde kunstoplevelse? Så skriver du bare det. Vil du have muligheden for begge dele, ja, så skriver du også bare det. Nice and easy.
HUSK at skrive din mail-adresse, så jeg kan få fat på dig, hvis ikke du har en blog (skriv "snabela" i stedet for @, hvis du vil undgå spam). Jeg trækker vinderne torsdag den 20. november 2014.



PS. Jeg har modtaget garngavekort og billetter til udstillingen.

Fra får til garn

Mit Kamera har været væk. Helt og aldeles væk. Lige indtil en overnattende gæst skulle sove i sofaen, hvor det så havde gemt sig mellem hynderne som en anden piratos. Så nu er kameraet og jeg på banen. Det sidste jeg har nået at få i kassen var fra en yogaweekend i Dyssekilde på Sjælland. Jeg boede på Røjlegården, som har får gående ude på marken - så selvfølgelig skulle jeg have uld og skind med hjem - solgt af ejeren som stod i en sweater strikket i selvsamme uld fra hendes helt egne får.

Jeg bliver glad helt ind i maven, når jeg bliver mindet om, hvor kort der kan være fra får til sweater. Og hvor langsommelig processen er, med uld som gror frem på fåret en tot græs af gangen. Og hvor stort et knoklearbejde det også er, for dem som arbejder med dyrene og dem der klipper og garver. På den måde passer det meget godt med den langsommelige hækling og strik for enden af kæden.

Og hey, mon der egentlig overhovedet stadig er nogen som hænger ved herinde? Jeg har altid haft nogle perioder, hvor jeg blogger mere end andre. Men nu er instagram jo kommet til i mellemtiden. Nå, men jeg bliver i hvert fald ved med at blogge. Jeg skal bare lige igang igen. Jeg har et kæmpe parti ting og sager og betragtninger, som jeg skal have forbi linsen og herind. Men nu er jeg igang igen og det er totalt yippeliyippyay!

Og hvis der stadig er nogen, som læser herinde, så håber jeg, at du er kommet fremragende ind i foråret og har fået dig selv med i farten for det er jo eksploderet i år.

KH
tina

PS. Er du vimmer det her ser udt til at være en sponsoreret reklamepost, men det er det altså ikke-nikke-nej.

Blød vævestrik og stramstrik

Jeg er stadig forgabt i vævestrik. Charlotte Kaae anbefalede mig at få fingre i Vævestrikskompendiet og gosh altså, hvor er det fedt. Jeg faldt straks over yin&yang-mønsteret. Nok fordi jeg beskæftiger mig meget med netop yin og yang for tiden. I den kinesisk medicinske forståelse. Og hvordan den også findes i ayurveda. Det er helt vildt spændende. Så nu sidder jeg og forholder mig til alt det, mens jeg strikker. Nice. 

Totalt-meget-mindre-nice, når man taber masker i vævestrik. Jeg siger det bare. Hækling er bare tusind gange nemmere, når det kommer til at rette sådan noget. I hvert fald for mig. 

Til gengæld er jeg vild med forskellen på merinould og almindelig hardcore-uld. Merino-nøglet bliver en lille blød sky, jo mere man bruger. Høj nuttethedsfaktor. 

  

Jeg har også gået i gang med en strikket Lene Holme Samsøe-cardigan. Men jeg bakser med at finde den rigtige spænding på mine masker, når jeg strikker glatstrik. Mine vrangmasker bliver konsekvent for løse. Og så for stramme. Og så for løse. Jeg har altid været stramstrikker. Men nu vil jeg være mere loose. Og det betyder øvelse, øvelse, øvelse. Siger Sanne fra Rasmilla. Jeg tror på hende. Jeg orker bare ikke at være hende, der gør det. Så i stedet sidder jeg mest og strikker rundt og rundt på mit vævestrik. I ret. Ah!

I aften skal jeg til workshop i linoliumstryk. Jeg håber, at Dea Trier Mørk også kommer.

Tilbage har jeg kun at sige: Instagram! WUHU! Jeg kan slet ikke få armene ned. Det skriver jeg mere om senere.

KH

tina

Garnpyramider, farveægthed og bæredygtighed

Den anden dag sad jeg kækt og skrev et svar her på bloggen om, at jeg foretrækker farveægte bomuld. Hvad er det?, blev der spurgt tilbage. Så opdagede jeg, at jeg faktisk ikke anede, hvad jeg snakkede om. 

En hurtig googling gjorde kun spørgsmålet sværere. For jeg landede på hecht-johan-hjemmesiden, hvor der introduceres et utal af forskellige ægtheder - farveægthed, vaskeægthed, vandægthed, svedægthed (!) , gnideægthed, havvandsægthed (relevant hvis man nu har lyst til at hækle sig en bikini - og ja, det har jeg altså lyst til. Måske fordi jeg ikke kan huske 70'erne). For bare at nævne nogle af dem.

Bum. Jeg gætter på, at håndarbejdslærere og tekstildesignere lærer om sådan noget i timevis. 

Men hvad med os andre? For mig har det indtil nu været sådan trail and error. Jeg har opdaget, at noget garn fnugger helt crazy. Eller at det mister farven i vask. Jeg har også bemærket, at de hæklede bomuldssager, som jeg har arvet fra min farmor, holder sig helt vildt godt i farven og stadig er bløde. De grydelapper jeg selv lavede for et års tid siden er ikke længere rigtig sorte og de fnugger. Meget. 

Udover selve kvaliteten og holdbarheden undrer det mig, at der ikke er mere fokus på, hvor og hvordan garnerne er producerede. Har der stået indiske børn og soppet rundt i kemiske farvedampe? Eller har der stået en gæv dansk mand fra Sønder Omme og rørt i et kar med plantefarve? 

Jeg tror, det ville blive et hit, hvis producenterne gav mere viden fra sig. Så hey, producenter. Et helt gratis staldtip: Vi vil vide, hvor fåret kommer fra, og hvor og hvordan det er blevet til garn. Og om det holder farven i vask. På en skala fra 1 til 5. Og en smiley - he he. Gjort på den rigtige måde, er jeg sikker på, at det kunne blive en succes. Oplysende garn-banderoler vil totalt give baghjul til skrammelgarnet. Lidt som Claus Meyer giver guldbageren baghjul.

Eller er det bare mig? Har du et forhold til det garn, du bruger? Hvordan og hvor det er produceret? Hvordan det holder sig i vask og brug?

KH

tina

PS. Illustrationen med The Yarn Pyramid er lavet af Karen Templer fra bloggen Fringe Association - knit and let knit og bragt med tilladelse herfra.

PPS. Meget apropos har pickles 50% på deres økologiske og plantefarvede bomuldsgarn weekenden ud. Jeg kender ikke garnet, så det er et blot et tip.

Besøg af selvstrik

Så har jeg fået trukket vindere i min giveaway med selvstrik. De skønne ladies meldte sig på banen superhurtigt og er glade. Det er fedt, jubii!

Selv havde jeg besøg af Elisabeth fra selvstrik for lidt tid siden. Vi havde længe talt om at mødes, men jeg skulle vinde en giveaway hos hende, før det gav sig selv. Så Elisabeth kom forbi, dyngvåd af regn (at kalde det forårsregn kræver, at regnen er lun, så det nægter jeg at kalde den). Med sig havde hun en My Big Tea teapot fra eva solo. Og en gave med garn i! JUHU! Pima-bomuld. Så kender man sin modtager. Jeg er skudt i bomuldsgarn og pima'en er overdrevet lækker.

Jeg fik også den fineste, hæklede fingerring. CUTIE. Og en håndfuld garnprøver. Superfedt. Især for en som mig, der har svært ved at net-shoppe, fordi jeg i udpræget grad er til hands-on. Jeg skal mærke og se farverne foran mig. Faktisk kan alle bestille dem fra hendes shop. Rigtig god ide, hvis du spørger mig.

Mens hun var her, kom vi til at tale om forskellen på bomuldskvaliteter. Jeg har et par grydelapper, som min farmor har lavet, for jeg ved ikke hvor mange årtier siden. Og så et par som jeg lavede sidste år. Farmors står spot-less. De er lidt falmede, men garnet har ikke et fnug. Mine egne? De er totalt fnuldrede og nussede - og er vel at mærke kun blevet vasket et par gange. Min holdning er helt klart, at det slet ikke kan betale sig at bruge timevis på at hækle eller strikke i et skod-garn, som så viser sig ikke at kunne stå distancen. Desværre er jeg stadig så ny i faget, at jeg ikke kender så mange garner endnu, og derfor er prøvekanin hver gang, jeg bevæger mig ud på nyt land.

Hvad har jeg så af planer med pima-bomulden? Jo, jeg vil hækle en bikini-overdel. Jeg har samlet nogle forskellige muligheder her på pinterest. Jeg er ikke i gang endnu, men det er vel noget med to trekanter og en snor. Agtigt.

Føler jeg mig egentlig ikke lige nu, som de der læger, som får sponsoreret dyre middage og ferierejser så de helt uden at opdage det selv, får os alle på de samme piller fra medicinalindustrien? JO! Og jeg er vild med det! Bare keep it coming - lækkert garn, som jeg så slet ikke kan lade være med at skrive om. Faktisk har jeg - ligesom de heldige vindere - også fået et gavekort til selvstrk-shoppen, så jeg skal også have hevet nogle nøgler hjem. Uhm. Cashmere. Pima. Yaku. Uh.

KH
tina

CC #12: Yellow

Gårdagens farve var gul. Gul er en af mine absolutte yndlingsfarver for tiden. Hvis den er limelight-farvet altså. Så nu har jeg faktisk købt garn til en plaid med kun to farver: gul og blå. Planen er fastmasker på nål 3. Crazy. Men jeg har brug for et evighedsprojekt, og det har jeg så virkelig givet mig selv.

Der er meget lidt tingel-tangel i mit nye kolonihavehus. Men der er et skur på grunden, som mildest talt har brug for en kærlig og konsekvent hånd, hvor der er dukket et par skatte frem fra bunkerne. Sidst fandt jeg dem her der, som de dydige skatte de er, holder sig indenfor farvetemaet:

I morgen åbnes vandet derude og så starter sæsonen. Jubii! Dog har jeg lige opdaget, at huset ikke er forsikret endnu. Hm. Så du må meget gerne krydse fingre for, at mine rør ikke er sprunget i løbet af isvinteren. En vandskade i et ikke-forsikret hus er ikke lige min drøm om første sæson.

Men hvis alt går vel, og huset ikke slår sig gult og blåt på frostskader, så bliver det en fab sæson, hvor jeg hele tiden skal stå med rüfen i vejret og fifle med nogle hestebønner og nogle stauder. Når jeg ikke gør det, skal jeg henslænge mig i en liggestol og hækle på en fastmaske-plaid på nål 3. Det bliver en god sommer.

Husk: Google Friend Connect er snart en saga blot - følger du mig der, så overvej at følg mig på bloglovin i stedet.

Dejlig lørdag til dig.

KH
tina

CC #9: Melon

Melon. Dagens farve for et par dage siden. Så jeg har fundet lidt melon frem.

Melonfarve i et computer-cover med mønster fra yarnfreak. Som jeg lavede for lang tid siden. Egentlig er mønsteret til en iPad. Men det har jeg ikke. Så jeg lavede coveret lidt længere og lavede en flap, så der ikke kommer to-go-kaffe ind i computeren, når man er ude. Men jeg har faktisk aldrig min computer med nogensteder hen. Så deeeet...

Melonfarve i et vejmaleri som blev malet her på Amager som del i et byfornyelsesprojek et par uger før, at der kom nogle byfornyelsesmaskiner, som skrallede melon-asfalten af og lavede skråparkering.

Melon i mit hoved i dag. Træt med træt på. I nat drømte jeg, at jeg skulle i krig. Men jeg kunne ikke finde min sovepose og kunne ikke få pakket. De andre havde bare en lille håndtaske, hvor alle deres ting var. Jeg havde alt for meget, jeg skulle have med. Og så kom der en usynlig person ind i min lejlighed og gik rundt, indtil han gik ind i soveværelset og kvalte mig. 

There you go. Mine indre temaer serveret på et blog-fad flankeret af hækling. Jo jo.

Halvmugne-melon-hilsener
tina

Årstidsfarver

Farverne fra sidste projekt lå i en skål. Som de lyse dage er vokset, har der sneget sig lysere farver ind i skålen. Kom ikke og sig, at jeg ikke pynter op til påske!

KH

tina

Hvad er nu det?

Jo, det er sådan et garnnøgle man får, når man har trevlet noget op. Igen og igen. Men nu er det faktisk ved at være et færdigt projekt. Jeg skal nok vise frem.

Jeg har også noget andet, som jeg går og holder hemmeligt. Det gør mig travl og lidt søvnløs. På den gode måde.

Så, i det store hele: To be continued...

KH

tina 

- som er meget mere frisk, men stadig har ondt i halsen, men som også er helt blød om hjertet over de søde kommentarer I har skrevet, og som jeg så ikke lige har kunne overskue at svare på, pga det der, som jeg ikke kan skrive om endnu.

Finestuen er sløjfet

Jeg bor alene for første gang nogensinde. Det er helt vildt fedt selv at måtte bestemme. Men i stedet for selv at bestemme, så har en indre anstandsdame med fine-stue-fornemmesler taget over. Hun har pakket alle mine projekter af vejen og ned i kasser. De skulle ikke forstyrre øjet. Jamen, kunne jeg så ikke have mine ting i soveværelset? NAJH! Det skal sørme være et helt zen-agtigt rum, kun med plads til drømme, meditation og dyneroderi. Basta.

Men nu skal det være slut. Jeg har altid prædiket, at man skal gøre plads til det, der er vigtigt i ens liv. Hvis du stopper med at studere, og ikke længere bruger dit studiebord? Ud med det og ind med en lækker lænestol, som du kan hyggelæse i. Jeg glemmer åbenbart bare at sige det på mig selv.

Men nu er det slut. Nu har jeg lavet hele stuen om til mit arbejdsrum.

Hvis anstandsdamen har brug for lys og luft, så må hun gå ind i soveværelset. Eller ned i gården. Eller indrette sig en fine-stue nede i kælderrummet.

Alt er stadig i omflytningskaos, men der følger sikkert et par fotos fra processen. Hvis jeg kan få lov af fine-fruen, selvfølgelig.

KH
tina

Berlin del 2: Wollen Berlin - en anbefaling

Som tidligere nævnt, så fandt jeg den mest fantastiske garnbutik under min ferie i Berlin. Den er ret så nyåbnet, hedder Wollen Berlin og slår på tromme for slow fashion.

For et års tid siden troede jeg, at en garnbutik er en garnbutik. Men sådan er det slet, slet ikke.

Garnbutikker er lidt som tøjbutikker: hvis de ikke rammer min stil, så bliver jeg hverken inspireret eller køber noget. Men når jeg så pludselig finder et godt sted, så kan jeg slet ikke få armene ned, og jeg bliver inspireret og flår ting ned af hylderne.

Sådan er Wollen Berlin for mig. Indehaver Ruta hjalp nu også godt på vej med super meget viden og gode idéer. Skønt skønt. Det rosa garn på billedet er hørgarn - mega lækkert og ikke noget, jeg ellers sådan lige er faldet over i dk.

Wollen Berlin ligger i Gärtnerstrasse 32 i Friedrichshain, lige overfor den fantastiske Kaufbar - og i det hele taget i Berlins bedste shoppeområde, hvis du spørger mig. (Hvis du klikker på Gärtnerstrasse-linket, kommer du til googlemaps. Rigtig mange gader/ejendomme i Berlin er blevet slørede efter ønske fra beboerne - et lille hverdagspåmindelse om, at vores tyske naboer har en helt anden historie end os danskere, og at de derfor forholder sig helt anderledes til Det Store Overvågningssamfund).

Du kan shoppe hjemmefra via butikken og læse Wollen Berlins skønne blog.

Das war das - et lille love link i en stor garnverden!

tina

Forvandlingskugle

Jeg har lavet en forvandlingskugle af en masse garnrester. 

Imens har jeg tænkt en masse på forandring og forvandling og vendepunkter.

Har du en begivenhed, et særligt menneske eller en sætning, der har medført en forvandling i dit liv? 

kh

tina

En dip-dye gevinst

Jeg var så heldig at vinde Maria fra "Livet på Lindevej"s give away. Det er det skønneste nøgle kaunieffektgarn, en opskrift på Rebeccas halstørklæde designet af Betina Jønsen og to nøgler skønt strømpegarn.

Jeg blev vild med kauni-garn, da jeg hæklede yndlingstæppet. Så egentlig havde jeg tænkt mig at bruge garnet til et hækleprojekt, da jeg ikke er den store strikker. Men så fik jeg hentet pakken med posten, og opskriften var faktisk skrevet, så jeg kunne forstå den - med mønsteret tegnet i diagram. Havde jeg vist, hvor mange gange jeg ville trævle op, var jeg nok ikke gået i gang. Men jeg er blevet totalt grebet - og resultatet bliver simpelthen så fint med snoninger, hulmønster og det hele:

Jeg ville aldrig selv have valgt garnet eller mønstret, men det har virkelig inspireret mig. Så efter at være varmet op med dyp-inspiration, er jeg nu blevet helt vild med dip-dye-effekt:

(Fotokilde: missmoss)

Mange strikkeopskrifter tager for givet, at strikkeren ved, hvordan man strikker kantmasker. Men det gjorde jeg altså ikke, og var allerede helt træt på forhånd, fordi jeg vidste, at kantmasker er strikkeriets svar på den trojanske hest. Noget med at kantmaskerne (ikke altid) er nævnt i opskriften. Og at de (ikke altid) er regnet med i masketallet. Og når de så er, er det (nogle gange) underforstået. Det er totalt snyd og uld-gangster-agtigt. Men sådan er det ikke i Betina Jønsens opskrift. Så jeg strikker (og trævler) videre!

Tusind tak for Maria/Livet på Lindevejs fantastiske gave, sponsoreret af Amager Strik. En butik, som jeg bestemt er nødt til at besøge.

kh

tina