2 år!

"TICH TACH - en kreativ logbog" har jubilæum i dag. TO ÅRS JUBILÆUM.

VILDT!

For lidt over to år siden spurgte en psykiater mig, hvad jeg egentlig havde af interesser? "Hm, mine venner", svarede jeg. Helt tørt kom svaret: "Det er ikke en hobby".

OKAY. Point taken.

Så var det jeg starede min blog. Min helt egen elektroniske logbog.

Og nu er jeg sådan en, som uden at blinke kan svare, at jeg interesserer mig for alt det, jeg laver på min blog [indsæt selv: hækling, strik, illustration, fotografi, kolonihaveliv - og alt det rundt om med blogging, opstøvning af kreative personligheder og finurlige kreationer, kreative fællesskaber usw]. Vigtigst af alt er mit æstetiske øje kommet i træning igen. Jeg har fundet ud af, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det havde jeg fuldstændig mistet føling med.

Så 2 år forsinket er mit svar. Jeg er vild med min nye have, hvor jeg i dagens anledning samlede alt, der kunne spises derude til den vildeste jubilæumsmiddag (SHYSH jer typer, som har vildt mange afgrøder i jeres jord, lidt har også ret, selvom det er så lidt, at der skal en tændstikæske (totalt yndlingsfund fra skuret, i øvrigt, den har den der helt old-school lugt af svovl) til at vise deres egentlige mini-put-format):



Og så er jeg vild med alt med garn. Så vild med garn at andre har opdaget det og min skønne veninde har købt en hel favnfuld uldgarn med hjem fra Island til mig. Og hey, WHAT? neongarn i 100% tyk uld? JEP!

Tak til alle jer, som læser med! I er for seje og gør mig vildt glad med alle jeres sjove, rørende og ærlige kommentarer. Det er stadig så vildt at opdage, at når jeg har været væk fra bloggen, så er I der stadig, vips, når jeg pipper igen. Det er jeg vild med!

KH
tina

PS. Jeg har en give away parat til jer. Den er bare ikke samme sted som mig lige nu, så det må vente lidt.

PPS. Tusind tak for al jeres feed-back på mit indlæg i går. Jeg er også vild med det mønster og vild med, at I er vilde med det :-D

Hæklet trøje undervejs

Lige et par kig til en trøje, jeg er ved at hækle. Jeg laver den på min yndlingshæklenål, som har afgjort hæklefastheden på efterhånden rigtig mange af mine projekter. Og altså også denne trøje. 

Lige nu er den strandet lidt på, at jeg ikke helt ved, hvordan halsen skal se ud. Men når plaiden er færdig og mine geranier er klippet ned, får den et nøk igen. 

KH

tina

Herringbone plaid i regn

 Jeg får klart hæklet mindre, efter jeg har fået have. Til gengæld hækler jeg for tiden på hæklenål 10. Det er et herringbone blanket designet af Tara Murray.  

 Super nemt, sjovt og hurtigt. Næsten færdig og klar til den næste isvinter.

KH

tina og kolonien i gråvejr

update

Jeg har lige lånt et billede af det hæklede herringbone tæppe hos Tara Murray. Til dem, der evt også får lyst til at lave det, så er der en ravelry-side. Der kan du også købe mønsteret - eller via etsy.

Hvad er nu det?

Jo, det er sådan et garnnøgle man får, når man har trevlet noget op. Igen og igen. Men nu er det faktisk ved at være et færdigt projekt. Jeg skal nok vise frem.

Jeg har også noget andet, som jeg går og holder hemmeligt. Det gør mig travl og lidt søvnløs. På den gode måde.

Så, i det store hele: To be continued...

KH

tina 

- som er meget mere frisk, men stadig har ondt i halsen, men som også er helt blød om hjertet over de søde kommentarer I har skrevet, og som jeg så ikke lige har kunne overskue at svare på, pga det der, som jeg ikke kan skrive om endnu.

fantom-kolonihave

Jeg er ved at indrette og plante i min kolonihave. Men kun inde i mit hoved, for jeg har ikke fundet den rigtige endnu. Men jeg leder og kigger, så jeg får kørt meget i s-tog. Så om ikke andet, så kommer jeg på tur og ud i det blå.

Blå er også farven på min hofte. Der var nemlig spejlglat på de små stier i kolonihaveland i dag. Jeg er stadig overrasket over, at min hofte ikke brækkede. Det må jo betyde, at jeg alligevel ikke er 90 år, selvom det tit føles sådan.

Hvis du har en kolonihave til salg i storkøbenhavn, så giv mig et prej. Der er noget hæklet i findepræmie, hvis jeg køber den.

KH
tina

Gå, gå gå. Hækle, hækle, hækle.

1 års jubilæum!

(kilde)

For et år og en dag siden havde jeg ikke en blog. Men så opfandt jeg tichtach, lavede mit første blogindlæg og pludselig var alt forandret:

(kilde)

Det er jo helt vildt sjovt og givende at blogge - det har virkelig overrasket mig! Det er pænt absurd, at netop jeg er blevet så glad for det - for jeg har totalt angst for Det Totale Overvågningssamfund Maskeret Som Sociale Medier. Jeg reagerer stadig som en, der lige er vågnet op i DDR den 10. november 1989, hvis nogen skriver noget på min fjæs-væg. Men blogs? Pfh, ingen problem, for her er alle bare smaddersøde, og min eventuelt kommende chef har godt nok adgang til alt, men til gengæld kan jeg vinde give aways. What's not to like?

Det allerbedste er mine fantastisk, trofaste læsere - jeres kommentarer gør hele forskellen. Uden jer var jeg nok ikke kommet frygtelig meget længere end mit første hækleprojekt.

Nå, men første år er gået og fremover kommer jeg faktisk til at få mere tid. Så jeg går og grubler over, hvordan jeg skal gribe det an, og hvordan det skal påvirke bloggen. Hvis man kan have blog-identitetskrise, så har jeg det. I starten gjorde jeg det bare, bloggede. Nu er det sværere.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du bedst kan lide ved bloggen. Hvad vil du gerne se mere af? Og hvad kan jeg godt pakke sammen med?


kh
tina

PS. Jeg har ikke lige kunne overskue at flikke en give away sammen, men det kan jo være det kommer - så eventuelle ønsker modtages med kyshånd.

Sidste nyt fra garneriet

Hvad har jeg egentlig gang i på garnfronten?

Jeg har faktisk ikke helt selv overblik. Men her er de projekter, der ligger øverst pt. 

Den sidste trekantpude har set ud, som den gør i midten her. Det gør den slet ikke længere og den er faktisk lige ved og næsten færdig. Hvis altså jeg kan holde fingrene fra den trøje jeg er begyndt at strikke. 

Oh, der er altid noget at lave i garneriet :-)

kh

tina

Hæklede bølger

Et af mine første hækleprojekter var, at hækle et håndklæde i bølgemønster. 

På det tidspunkt kunne jeg overhovedet ikke se forskel på en hel og en halv stangmaske, så jeg måtte tælle, tælle og tælle efter igen - når jeg ikke trevlede op og havde tekop-øjne af at prøve at se, om jeg var på rette vej, eller om mønsteret var blevet forskudt.

Den anden dag fandt jeg de 20 cm hæklerier frem igen - og nu kan jeg rent faktisk se forskel, og  pludselig var det færdigt.

Selvfølgelig skulle det også udsættes for min seneste fetich: en hæklet kant.

kh

tina

En pude med kant

Som afbræk på puzzlearbejdet med mine trekantpuder har jeg arbejdet på en helt anden slags pude. 

Stoffet er en gave fra min onkel på den anden side af jordkloden, som har ligget i et skab de sidste utrolig mange år. 

Men nu kommer det ind i kampen igen:

Jeg er blevet bidt af en gal kant-mani, så jeg har prøvet en masse forskellige typer garn og kanter og hæklenåle. 

Men nu er puden faktisk færdig. Jeg har ikke lige fået taget et billede af den endnu. Men der er et sneak peak på billedet nedenunder, hvor du kan se bloggens absolut mindste sneak-peak af den færdige kant:

Du kan se de lækre, hæklede kanter jeg har muffet frem på mit pinterest board.

kh

tina

Farmors hæklede håndklæder anno 2012

Min farmor har længe siddet på en sky, hvor jeg er sikker på, at hun fløjter og lægger kabale. Heldigvis har jeg en del af hendes hæklerier, som jeg arvede, før jeg overhovedet kunne se forskel på strik og hækling (sorry, farmor, jeg ved godt du lærte mig at hækle, men jeg glemte at holde det ved lige). 

Men som jeg langsomt arbejder mig ind i hæklingens verden, synes jeg det er meget meningsfulgt, at lade farmor vise mig vej. 

Faktisk er det håndklæde, jeg viste for nyligt (her), lavet i helt samme mønster, som et min farmor lavede. Jeg har blot brugt andre farver og tilføjet en kant:

På det nederste billede er hendes til venstre og mit til højre. 

 kh

tina

Photo Challenge #8: sol

Jeg laver hækleprøver i alle farver, garntyper og former for tiden. 

I foto-temaets anledning får du nogle af dem her som regnbue og sol: 

Mandagsmysterier

#Mandagsmysterium 1#

Hvordan kan det være, at ligegyldigt hvor grundigt jeg rydder op, så ser min sofa altid sådan her ud, når jeg rejser mig? Hvad er der galt med at lægge tingene på det helt tomme bord i stedet? Og hvorfor er der altid (mindst) to hækleprojekter i gang i stedet for fx eet?

#Mandagsmysterium 2#

Hvorfor er det lillebitte dyr, som lige er kravlet ned under W-tasten på mit tastetur, ikke kommet op igen? Har det bygget hus dernede? Er det i virkeligheden det og dets familie, som blokkerer for ASDFG-knapperne, så de ikke virker? Er det slet ikke kaffens skyld alligevel, at jeg skal sidde her med eksternt tastetur (som heldigvis ikke er lige så skabet som computerens tastetur: det har ikke sagt et kvæk til, at jeg har smuldret croissant ned i det fx, (ok, sorry Jacob))?

#Mandagsmysterium 3#

Findes der mon nogle, som har større mysterier end jeg på sådan en højhellig mandag?

Svaret kan vist kun findes med lidt mandagsluftspade: