Jeg sidder og er småsyg her i min sofa med snot i hele hovedet. Jeg har fødderne i vand og har netop besluttet, at jeg skal have mig nogle lækre olier til mine kommende fodbade. Jeg har også netop købt en bog. Den hedder The Friday Knight Knitting Club og er skrevet af Kate Jacobs. Selvfølgelig skal jeg have den. Det giver sig selv. I går skulle jeg også have min yndlings Tom Kha suppe, som kom flyvende og leveret til døren af just-eat. Så jow, hvis man er syg og uden internetforbindelse, så er det nok dyrt for samfundet, når borgerne skranter og er syge. Men så længe jeg har min computer, skal jeg nok være med til at holde samfundshjulene i gang.
Mens jeg ligger her og våner mig, har jeg også opdaget, at jeg stadig ikke er træt af mine hæklede trekantpuder med neonkant. Jeg forventede egentlig, at de var for tidstypisk og ville dø en hurtig død. Men de er her sørme stadig. Sådan kan man overraske sig selv.
Uh, og så er jeg desværre løbet tør for marcipan-påskeæg. De er min absolutte favorit på denne tid af året. De er hvad marcipansneboldene er for julen.
Der er et par stykker på billedet her. Jeg tog det for et par dage siden, hvor jeg havde opdaget, at min stavblender kan lave mælkeskum. Så jeg benyttede straks muligheden for at håndmale en giraf med meget kort hals i skummet. Det ses tydeligt, ik?
Og så opdagede jeg, at to af puderne tilsammen laver en udemærket yoga-pølle. Hjamen, nu har jeg yogastudie, arbejdsrum og baristeri i én og samme stue. Tag dén, anstandsdame!
I øvrigt er mine nyeste notesbøger med på billedet. De er lavet af paperchase. De er mega-lækre. Siger det bare. Og kan de købes on-line fra sofaen, selvom man har snot i hele hovedet? Det kan de nemlig! Juhu!
Snottede og øre hilsner
tina
Viser opslag med etiketten Puder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Puder. Vis alle opslag
torsdag den 7. marts 2013
fredag den 15. februar 2013
Pude med strikket snoning
Illustrationen fra i går bor samme sted som en pude, som jeg strikkede sidste år på bestiling. Eller på: "Jeg ønsker mig helt vildt en pude, som du skal strikke. Skal jeg lige komme forbi med en monteringspude til dig?".
Jeg tog et smut forbi Wollen Berlin og kom hjem med det lækreste uld/alpaca-garn. Jeg havde ikke lavet strikkedesign før og læste lidt rundtomkring. Flere steder stod der, at snoninger helst skal strikkes på en baggrund af vrang, for at mønsteret træder tydeligt frem. Så det gjorde jeg selvfølgelig ikke.
Her er resultatet så. Efter et halvt års brug og kærlighed i min venindes sofa:
Nu tager jeg til akupunktur. Yeyh. Det er noget af det bedste jeg ved. Altså ikke at blive stukket i. Men sådan som jeg får det bagefter.
Dejlig fredag til dig derude.
KH
tina
PS. Flere snoninger her. Mange flere puder her.
Follow me on bloglovin'
Jeg tog et smut forbi Wollen Berlin og kom hjem med det lækreste uld/alpaca-garn. Jeg havde ikke lavet strikkedesign før og læste lidt rundtomkring. Flere steder stod der, at snoninger helst skal strikkes på en baggrund af vrang, for at mønsteret træder tydeligt frem. Så det gjorde jeg selvfølgelig ikke.
Her er resultatet så. Efter et halvt års brug og kærlighed i min venindes sofa:
Dejlig fredag til dig derude.
KH
tina
PS. Flere snoninger her. Mange flere puder her.
Follow me on bloglovin'
søndag den 20. januar 2013
Hæklet smuksak
![]() |
| (Puden er lavet af den i øvrigt helt fantastiske woodwoolstool) |
Hvis man kan være ven med andres hæklede puder, så er det her min nye ven.
Isklar søndagshimmel og KH fra tina
onsdag den 8. august 2012
Blå pude på vej
| (Der har sneget sig MT ind på billedet. For ja, som jeg skrev om her, har endelig overgivet mig |
Den sidste pude af hæklede trekanter er blevet færdig - men den var længe undervejs.
Blandt andet fordi jeg først hæklede trekanterne sammen, som du ser på fotoet. Jeg syntes det var interessant at lade hækleretningen være forskellig.
Det synes jeg vist stadig, selvom jeg endte med at hækle dem sammen på en helt anden måde, fordi jeg blev træt af mønsteret, før der overhovedet var kommet en pude i. Rimelig godt tegn på, at designet ikke holdt.
Nå, men puden er færdig og jeg lægger den op om lidt.
søndag den 5. august 2012
Hallo igen
Så er jeg tilbage efter hele 3 uger uden så meget som et lille pip fra mig her på bloggen. Helt sært.
Til gengæld har jeg en hel del i støbeskeen til den næste tid. Blandt andet skal der holdes fødselsdag: bloggen fylder 1 år! Yep, det er vildt. Så mon ikke jeg skal fejre det på en eller anden måde. Jeg har også et par godbidder til jer fra Berlin og faktisk en hel del projekter, som I ikke har set endnu.
Mens jeg har været væk, er der kommet nye læsere til. Det er vildt, og det gør mig altid glad. Så stort velkommen til jer! Jeg håber I bliver glade for at følge med herinde. Indtil videre er jeg i hvert fald glad for at være tilbage, og jeg håber, at du og I har haft nogle skønne sommeruger.
Og nu: tilbage til at holde søndagen hellig, så jeg vil liste ud og se, hvordan min have er groet siden sidst og hækle lidt på et eller andet lille projekt og i det hele tagen strække søndagen så lang som overhovedet muligt.
Ha det så længe.
kh
tina
ps. puden er min tyskes venindes - jeg har pt ingen info på den, desværre.
tirsdag den 10. juli 2012
70'er hækleopskrifter
Monstercirkus har sendt mig hækleopskrifter fra hendes mor. De er fra starten af halvfjerserne, og jeg har siddet med næsen dybt begravet.
Her er min top 3:
| Især den hæklede kant nummer tre fra midten tænker jeg kan være sjov på noget, som skal hænges op. Så er der ikke én strop men uendelig mange. |
| Super fin top! Jeg tænker at jeg kan lave den længere, så den ikke er et liv, men en hel bluse. |
| Puder |
Og en lille reminder:
kh
tina
tirsdag den 26. juni 2012
Fra souvenir til sofapude
Min tidligere introducerede "jeg-skal-bare-hækle-kanten-sammen-og-så-har-jeg-en-pude"-pude står også færdig:
Tidligere kom den grønne pude nedenfor til verden.
Faktisk så meget tidligere at jeg dengang ikke viste, at den hvide kant er en hæklet bølgekant. Alt jeg selv gjorde var at sy den sammen - kanten var der i forvejen.
Nu har de begge en kant og er bedste venner de to:
Hæklemønsteret er en mellemting mellem rosehips og bølgekanten i politikens hæklebog.
kh
tina
mandag den 25. juni 2012
Tredje hæklede trekant-pude
Så er min tredje pude af hæklede trekanter færdig:
Den fjerde pude er også lige-ved og næsten. Selvom: jeg er begyndt at trække det lidt ud, med at få hæklet de sidste grå trekanter, for så er der snart ikke flere puder.
Snif, snif.
Det må hedde noget. Det med at starte på et gigantisk projekt, arbejde på det for evigt - og så lige pludselig være næsten slut og så begynde at lave de vildeste overspring og febrilsk lede efter nye opskrifter.
Jeg er der ikke helt endnu, med det nye. Men der kunne godt være en plaid på vej (det skulle puderne trods alt havde været).
kh
tina
Puderne i proces:
søndag den 24. juni 2012
Det er kunst for mig
by.bak har stillet en kunstudfordring, hvor hun spørger, hvad kunst er for dig?
Jeg har flere gange forsøgt at svare - uden held. Nu har jeg fundet ud af hvorfor: jeg stejler over ordet "kunst".
"Kunst" får mig til at tænke på gamle, gnavne mænd, som har fået hængt deres ting op på et stort og uendelig dyrt museum for Den Store Kunst. Der er blevet lavet lange brochurer og skrevet fortolkninger på væggen på den der uendeligt ordentlige stensil-måde (som med garanti er så dyr at lave, sætte op og male over igen, at den kunne finansiere leveomkostningerne for mindst en nulevende kreatist en månedes tid).
Den kunst jeg godt kan lide, er den, som giver mening for ego-mig, som giver mig et short-cut til mine følelser (og nej, Mona Lisa, I'm sorry, du minder mig kun om billedanalyse, ingen store følelser dér). Jeg tror, at det, der især rører mig, er det, som tit ikke kaldes kunst, men som er kunsthåndværk og håndarbejde.
Et af de værker, jeg har herhjemme, som hele tiden inspirerer mig, er den her pude:
Den er broderet af min farmor af hendes broderigarn-rester, og den lå i hendes telefonstol.
Den fortæller mig en kæmpe portion familie-historie (om økonomisk-samlhals, pertentelighed og om at kunne strække det lidt man har) - men også om farvesans og om evnen til at lave mønstre, så det ser helt tilfældigt ud, men samtidig er systematisk så det meste ingeniørkunst kan gå hjem i seng og putte sammen med de store stats-kunstinstitutioner.
Det er kunst for mig.
Du kan læse mere og deltage i kunstudfordringen lige her.
kh
tina
PS.
Det er ikke alt jeg ikke kan lide ved Statens Museum for Kunst, Louisiana, AROS, Arken og hvad de nu ellers hedder alle de nationale mastodonterne.
Deres Museumsbutikker er jeg nemlig virkelig vild med. Deres renome er lidt på linje med dameblade - for lette, for dumme, for meget guf og flødeskum i stedet for det virkelige kunst. Men jeg er vild med dem, og jeg må røre og købe og snakke højt i mens.
tirsdag den 19. juni 2012
En pude med kant
Som afbræk på puzzlearbejdet med mine trekantpuder har jeg arbejdet på en helt anden slags pude.
Stoffet er en gave fra min onkel på den anden side af jordkloden, som har ligget i et skab de sidste utrolig mange år.
Men nu kommer det ind i kampen igen:
Jeg er blevet bidt af en gal kant-mani, så jeg har prøvet en masse forskellige typer garn og kanter og hæklenåle.
Men nu er puden faktisk færdig. Jeg har ikke lige fået taget et billede af den endnu. Men der er et sneak peak på billedet nedenunder, hvor du kan se bloggens absolut mindste sneak-peak af den færdige kant:
kh
tina
onsdag den 6. juni 2012
Anden hæklede trekant-pude
Det er så min anden pude i trekanter. Den ser noget anderledes ud end den første pude, fordi jeg kastede mig over en ordentlig stak hæklede trekant-prøver, som lå sådan lidt skrotede og ubrugelige hen.
Jeg besluttede, at de skulle komme til ære og værdighed, selvom det krævede en hel del free-style at få dem til at blive et kvadrat, der kunne passe omkring en pude.
Nu er det tid for den tredje pude. Jeg er lidt nervøs for, om den bliver kedelig-kaj at lave i forhold til den her. Vi får se.
kh
tina
tirsdag den 5. juni 2012
mandag den 28. maj 2012
Første hæklede trekant-pude
Efter jeg besluttede at droppe plaiden og transformere mine trekanter til puder, går det hele meget stærkere.
Så efter denne dags obligatoriske morgenhækling, står min første pude i hæklede trekanter i min oplader:
Jeg har hæklet den sammen med fastmasker i neonkoral.
Nemt.
Og smart.
Når jeg så bliver træt af neonkoral (som om), så kan jeg altid trævle den op og hækle en anden kant på.
Håber din solskinspinsemorgen er fab!
kh
tina
Dele af processen:
Abonner på:
Opslag (Atom)

