Endnu flere #harlekinshåndklæder

Jeg bliver stadig så uendelig glad i låget over alle de fine harlekinshåndklæder, som mange af jer har lavet. En af de helt store fordele ved Instagram er, at jeg kan følge jeres proces - fordi I er så søde til at dele. Åh, jeg er vild med det.

Du kan som altid finde mig på Instagram og Facebook. Jeg er i øvrigt kommet i gang med Pinterest igen. Håber vi ses et af stederne.

KH
tina

 

Så var jeg pludselig til Kreativ Salon

Se, nogen gang skal man bare skrive om noget, så sker det. I tirsdags skrev jeg om Mühlbach&Clemmensens Kreative Saloner. Og wuuups, i går kl 17 opdagede jeg en mail: der var frafald, så de var nået til mig på ventelisten. Jeg sad i en lejlighed, som var absolut kaos og ville være virkelig dejlig at komme lidt væk fra. Og jeg var frisk, så jeg dansede rundt og hoppede op og ned ved tanken om mig til Salon med portvin i krystalglas og papir overalt. Så yayh, mig afsted til Christianshavn.

Så pludselig sad jeg til en Kreativ Salon arrangeret af to af de første bloggere, jeg begyndte at følge. Faktisk var Christine Clemmensens hæklede kaffeugle noget af det første jeg faldt over af hækling, som jeg syntes var mega fedt og kvali-agtigt. Som gav mig lyst til mere. Men egentlig er hun meget mere sådan en som blogger om collager/art journals - og det med en udpræget æstetisk bevidsthed. Og Pernille fra Illustrafil skriver så fantastisk og tegner som en drøm - og så rammer hun mig altid så jeg ender med at trille rundt af grin.. Tjek dem ud, hvis ikke du allerede kender dem.

Tusind tak til Pernille, Christine og jer andre for en helt igennem skøn aften. Jeg er slet ikke færdig med at bearbejde al den inspiration og input jeg fik. Der er så meget jeg har lyst til. Og jeg synes det var så fedt, at der bare blev delt af goodies på kryds og tværs af bordet. Nørderi og deling af allerbedste skuffe. Ja tak.

I øvrigt brugte jeg det første kvarter på at jodle rundt af jubel: vi var hos Hofdamerne. DE hofdamer! Dem, som har sendt breve ud til fiktive tema-adresser. Jeg har været kæmpefan længe, og så pludselig var jeg der, hvor alle brevene hang med stempler og det hele. Hjamen. Se hele kollektionen her.

I dag er i øvrigt en stor dag. Lige nu er det fredag formiddag, og her er helt stille. Men det varer ikke længe. For lige om snart kommer der en flyttebil med min kæreste og nogle stærke mænd og alle hans ting. Stilhed før storm.

KH
tina

2 år!

"TICH TACH - en kreativ logbog" har jubilæum i dag. TO ÅRS JUBILÆUM.

VILDT!

For lidt over to år siden spurgte en psykiater mig, hvad jeg egentlig havde af interesser? "Hm, mine venner", svarede jeg. Helt tørt kom svaret: "Det er ikke en hobby".

OKAY. Point taken.

Så var det jeg starede min blog. Min helt egen elektroniske logbog.

Og nu er jeg sådan en, som uden at blinke kan svare, at jeg interesserer mig for alt det, jeg laver på min blog [indsæt selv: hækling, strik, illustration, fotografi, kolonihaveliv - og alt det rundt om med blogging, opstøvning af kreative personligheder og finurlige kreationer, kreative fællesskaber usw]. Vigtigst af alt er mit æstetiske øje kommet i træning igen. Jeg har fundet ud af, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det havde jeg fuldstændig mistet føling med.

Så 2 år forsinket er mit svar. Jeg er vild med min nye have, hvor jeg i dagens anledning samlede alt, der kunne spises derude til den vildeste jubilæumsmiddag (SHYSH jer typer, som har vildt mange afgrøder i jeres jord, lidt har også ret, selvom det er så lidt, at der skal en tændstikæske (totalt yndlingsfund fra skuret, i øvrigt, den har den der helt old-school lugt af svovl) til at vise deres egentlige mini-put-format):



Og så er jeg vild med alt med garn. Så vild med garn at andre har opdaget det og min skønne veninde har købt en hel favnfuld uldgarn med hjem fra Island til mig. Og hey, WHAT? neongarn i 100% tyk uld? JEP!

Tak til alle jer, som læser med! I er for seje og gør mig vildt glad med alle jeres sjove, rørende og ærlige kommentarer. Det er stadig så vildt at opdage, at når jeg har været væk fra bloggen, så er I der stadig, vips, når jeg pipper igen. Det er jeg vild med!

KH
tina

PS. Jeg har en give away parat til jer. Den er bare ikke samme sted som mig lige nu, så det må vente lidt.

PPS. Tusind tak for al jeres feed-back på mit indlæg i går. Jeg er også vild med det mønster og vild med, at I er vilde med det :-D

Dragørhavn før regn

Og så væltede regnen ned på Dragør Havn!  

For en god ordens skyld er den smukke kvinde på billedet ikke mig, sagde hunden. Men en kær veninde på aftentur med mig og Dragør. I øvrigt var det netop efter denne aften, at mit kamera satte ud. Måske syntes det, at det havde gengivet skønhed nok for nu.

Lige om snart tager jeg et par dage til Svendborg med et styk dejligt mandfolk (som lige nu får saken galt i halsen - for hey, han har da aldrig før været nævnt på bloggen. Lige undtagen den indirekte gang hvor jeg var tæt på at rode ham ud i noget snavs med at posere nøgen - kun med en blå, hæklet hue på toppen). Nå, men det, jeg vil spørge om, er, om du kender nogle steder, som er specielt fine i Svendborg og omegn? Og her tænker jeg nok især på smukke parker, hemmelige genbrugs- eller garnbutikker og specielt fine kaffeslaberassteder på nærliggende øer?

KH

tina

Hængende plante

Først ønskede jeg mig sådan at vinde. Så vandt jeg. Og så syntes postdanmark ikke, at de kunne levere pakken. Så kunne de godt. Så skulle jeg bare på posthuset. Bare.

Da jeg så endlig havde fået pakken, blev jeg simpelthen så glad. Den var endnu finere, end jeg havde turde håbe på, min nye hængende potte. Det er Cecilie fra bloggen The Funky Fox, som har lavet den. Hun spurgte, om hun skulle lave den i pink mursnor. Ja tak! Min favorit-snor :-)

Egentlig skulle den hænge i et vindue, troede jeg. Men nu hænger den udenpå kolonien og funkler.

Den har selskab af havens havenisse. For sjov. Helt anderledes end den and, som står inde ved naboen, som ikke er for sjov. Tror jeg.

Tusind tak for den skønne præmie fra Cecilie - som i øvrigt er på vej til at blive filosof og som også hækler en masse. Fed kombi. Bestemt et besøg værd!

Og hvor er det altså fedt at være tilbage. Jeg bliver helt glad i låget af det.

KH
tina

Follow me on bloglovin'

CC #1: Det lykkedes - jeg udvider!

Jeg har holdt det hemmeligt et stykke tid. Først skulle det hele falde på plads. Så faldt det på plads, men jeg kan stadig ikke helt forstå det. Men den er god nok. Jeg har nu en kolonihave! Et lille, tiny hus med en lille, tiny have.

Den lader jeg lige stå et øjeblik! Jeg har trods alt ønsket mig en kolonihave i cirka 15 år. Så det er pænt stort for mig...

I 30 days of Creative Challenge er farven for i dag rød. Tror jeg har haft en periode med alle andre farver end lige netop rød. Eller hey, jeg havde da et par røde briller engang. Det er da ret rødt! Men jeg husker det også som, at det var ret sjov, fordi jeg aldrig ellers gik i den farve.

Anyways, det, der er sjov, er, at den gennemgående farve i mit nye hus er rød. Der er røde vinduer. Der står et gammelt, originalt køkken. Med røde låger. Der er linoliumsgulv på badeværelset. I rødt. Der står det fineste linoliumsbord. Med rød bordplade. Så jeg kan godt selv se, hvor det bærer hen. Et helt nyt forhold til farven rød.

Jeg har ledt og ledt efter noget rødt at fotografere til dagens udfordring. Jeg fandt skibsnissen med den røde hue og dens tro følger, T. Ampon. De står og holder øje fra et skib, som min far har bygget til mig. Måske det skal med ud i kolonihaven, egentlig.

Okay. Men altså, den helst store nyhed: Det lykkedes. Jeg er haveejer. Det er for vildt.

KH
tina

en stemme i natten

(Ólafur Arnalds cover - lånt her)

En stemme i natten var titlen på en tv-serie, som kørte da jeg var meget yngre. En mand sad i sit radiostuide og løste lytternes problemer. Ligesom David Silver i BH90210. Bare omgærdet af nattens mystik. Så nok mere som Tine Bryld (RIP) og hendes tværsprogrammer, som jeg troligt lyttede til hver søndag aften i mange, mange år.

Natten kan noget. At høre andres historier kan også noget. Derfor bliver jeg også så rørt over de kommentarer, der er landet ind på mit forrige indlæg. Fordi så mange af jer deler noget af jer selv. Det er så fint.

Og her er så lidt musik af Ólafur Arnalds, som er rigtig godt til natten. Smukt med smukt på. Jeg kan slet ikke få nok.

Sov godt derude.

KH
tina

forårssnoning og hjertetak

Jeg strikker snoninger. Efter mange forsøg, har jeg ramt det rigtige mønster.

En lækker pude, fugl og to lysestager, som har sneget sig ind på billederne. Jeg vandt dem i en give-away hos dygtige og gavmilde  Gaevse Gigne sidste år. Det er RikkeTikki-sager, og jeg er stadig helt ny-pjattet med dem. Virkelig!

Faktisk havde jeg den vildeste vinde-stime sidste år omkring jul. Jeg vandt også en hjemmehæklet mistelten fra Christine Clemmensen (hvis hæklede kaffe-ugler er en af årsagerne til, at jeg begyndte at hækle sådan for alvor), de fineste, grafiske træ-julebogstaver hos Snullemor, som udover træord laver de skønneste blogdesigns og grafiske sager - og helt uden at være med i nogen konkurrence, lå der pludselig en tegnemaskine fra Myminmy hos mig. Bare fordi.

Jeg har sagt det før, og jeg skriver det gerne igen: Den her blog har gjort mit liv til et bedre sted at være.  Og det er jeres skyld!

KH
tina

Hvad er nu det?

Jo, det er sådan et garnnøgle man får, når man har trevlet noget op. Igen og igen. Men nu er det faktisk ved at være et færdigt projekt. Jeg skal nok vise frem.

Jeg har også noget andet, som jeg går og holder hemmeligt. Det gør mig travl og lidt søvnløs. På den gode måde.

Så, i det store hele: To be continued...

KH

tina 

- som er meget mere frisk, men stadig har ondt i halsen, men som også er helt blød om hjertet over de søde kommentarer I har skrevet, og som jeg så ikke lige har kunne overskue at svare på, pga det der, som jeg ikke kan skrive om endnu.

1 års jubilæum!

(kilde)

For et år og en dag siden havde jeg ikke en blog. Men så opfandt jeg tichtach, lavede mit første blogindlæg og pludselig var alt forandret:

(kilde)

Det er jo helt vildt sjovt og givende at blogge - det har virkelig overrasket mig! Det er pænt absurd, at netop jeg er blevet så glad for det - for jeg har totalt angst for Det Totale Overvågningssamfund Maskeret Som Sociale Medier. Jeg reagerer stadig som en, der lige er vågnet op i DDR den 10. november 1989, hvis nogen skriver noget på min fjæs-væg. Men blogs? Pfh, ingen problem, for her er alle bare smaddersøde, og min eventuelt kommende chef har godt nok adgang til alt, men til gengæld kan jeg vinde give aways. What's not to like?

Det allerbedste er mine fantastisk, trofaste læsere - jeres kommentarer gør hele forskellen. Uden jer var jeg nok ikke kommet frygtelig meget længere end mit første hækleprojekt.

Nå, men første år er gået og fremover kommer jeg faktisk til at få mere tid. Så jeg går og grubler over, hvordan jeg skal gribe det an, og hvordan det skal påvirke bloggen. Hvis man kan have blog-identitetskrise, så har jeg det. I starten gjorde jeg det bare, bloggede. Nu er det sværere.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du bedst kan lide ved bloggen. Hvad vil du gerne se mere af? Og hvad kan jeg godt pakke sammen med?


kh
tina

PS. Jeg har ikke lige kunne overskue at flikke en give away sammen, men det kan jo være det kommer - så eventuelle ønsker modtages med kyshånd.

70'er hækleopskrifter

Monstercirkus har sendt mig hækleopskrifter fra hendes mor. De er fra starten af halvfjerserne, og jeg har siddet med næsen dybt begravet.

Her er min top 3:

Især den hæklede kant nummer tre fra midten tænker jeg kan være sjov på noget, som skal hænges op. Så er der ikke én strop men uendelig mange.

Super fin top! Jeg tænker at jeg kan lave den længere, så den ikke er et liv, men en hel bluse.

Puder

Og en lille reminder:

kh

tina

Oldemorkage og sneglehuse

Jeg har været kravlet dybt ind i mit sneglehus, det sidste stykke tid, og har ikke haft overskud til at flyve rundt hos jer andre i blogland. (Metaforiken gør mig til et mærkeligt dyr, I know)

Så i dag tænkte jeg, at jeg ville få lagt et par billeder op til monsterscircus. Hun havde efterspurgt sommerkage-opskrifter. Jeg fik kun smidt en halv besked en sen nattetime, hvor jeg ikke kunne huske opskriften. Først i dag får jeg skrabet mig hen til mit kukhul til verden og klikker mig forbi hendes skønne blog. Og hvad ser jeg? Der er allerede pakket en pakke til alle os, som deltog - og altså også mig, selvom jeg aldrig fik fulgt op!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker blogland. Jeg er vild med, at jeg får så uendeligt meget igen ved bare at være her og pippe lidt i ny og næ. Og at halve beskeder fungerer fint og fremragende som hele beskeder. Ha, lille indre prefektionist-bæst! 

Nå. Det var den dersens sommerkage-opskrift, jeg kom fra. Faktisk er det ikke en vaskeægte bedstemoropskrift. I stedet er det en oldemoropskrift, som kun fungerer, hvis man har hele to stykker keramik:

Jeg har lavet opskriften med æbler - men jeg har allerede store planer om, at copy/paste med alle mulig andre slags frugt i løbet af sommeren. 

KH

tina 

  

Do more with less - og andre herligheder

Jeg havde forelsket mig i det her print fra sisterbrandt:

Straks jeg så det, tænkte jeg, at det er det perfekte mantra for mig lige nu.

Sabrine var så sød at sende det til mig - men, hun havde lagt simpelthen så mange andre goodies med i kuverten, at jeg blev helt overvældet. Tingene har hurtigt listet sig op på mine vægge og ind i min hverdag:

Hov, den lille pin er fra happydoodleland - men den snakker så fint sammen med den mintgrønne nuance, som Sabine har fået Postmand Per til at bringe ind i min stue.

Det er lidt som da jeg var lille og havde pindevenner (ja, det har jeg altid troet, det hed - lidt som stafetvenner) og altid glædede mig til at åbne postkassen. 

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at min lille elektroniske logbog kunne gøre sådan en kæmpe forskel for min lykkefølelse. Men det gør den. Tak for det og tak for Sabine.

kh

tina

Fun and Relaxation

Et lille pip fra mig, og se så, hvad der pludselig lå i min postkasse:

Følte jeg mig som en heldig kartoffel? Det tror jeg nok lige, at jeg gjorde! 

Jeg gik straks i gang med at tegne sammen med en meget kreativ halvandenårig. Drønhyggeligt :-) Og jeg tror faktisk, at hun er lige så fascineret af maskineriet, som jeg er.

Nogle dage i forvejen var der en anden, meget uventet gave - også fra Sabine fra Sisterbrandt! 

Der er kun to ting at sige: Tusind tak til Sabine. Og: to be continued...

kh

tina