Efterår. Igen.

Efterår i Ørstedsparken/KBH. Og blomster i Grand. De er flottere, end filmen om Nick Cave er god. Så er du advaret. 

Jeg øver mig stadig i at holde af efteråret (for ikke at tale om vinteren). Noget af det bedste er, at alle træerne får forskellige farver og pludselig skiller sig ud fra hinanden. Og uld, selvfølgelig. At jeg kan pakke sig ind i uld igen. Dog skal jeg liiiige passe på, at jeg ikke bliver Crazy Yarn Lady og pludselig er viklet fra top til to i hjemmehækling. Jeg kan også godt lide min pinterest-opslagstavle om efterår. Den får mig til at holde mere af den årstid.

Hvis sandheden skal frem, kan jeg nok også godt lide efterår. Den der følelse af at være et egern, som samler garn og nødder og frø til forråd. Men jeg kan ikke lide, at den er budbringeren for vinteren. Og at der allerede nu er bælgmørkt udenfor. Som i en brøndgravers r...

Nå, så sad jeg pludselig og skrev om efterår. Prøver at komme igang med at blogge igen. Igen igen. Det er nok det.

En helligdag i kreativt selskab

Okay, gæt typen af arrangement hvor der løber garn fra samtlige kurve og tasker? 

 

Det var en meget tidlig helligdagsmorgen, da jeg sad i metroen og blev fragtet afsted til Kreativt Selskab. Da jeg stod på, havde jeg spottet en anden, som havde med en kurv fyldt med garn. Men vi stod ikke af samme sted. Dels forundret dels utrolig glad for, at jeg ikke var den eneste krea-nørd på færde sådan en tidlig helligdagsmorgen, gik jeg hen mod Rock'n'roll Hausfrau for at mødes med en håndfuld andre IG/blog-folk. Men he, hun var der selvfølgelig - vi var bare stået af på to forskellige stationer. Og det var nu også dejligt - så må jeg vente på World Public Knitting Day på at se garn overalt. Også tidligt om morgenen i metroen. (Og hey, eventen starter faktisk i dag og foregår i Haderslev, Grindsted, Hillerød, København  - og sikkert mange flere steder. YAYH!). (Og hey hey, når de skriver "Knitting", så mener de selvfølgelig også hækling. Og broderi. Og knipling. Alt med garn).

Knipling og broderi er præcis grunden til, at jeg var begyndt at følge Rock'n'roll Hausfrau - og altså pludselig var tilmeldt en omgang Kreativt Selskab. Selvom jeg har blogget i over 3 år, så har jeg aldrig været til blogtræf. Faktisk havde jeg indtil for nyligt kun mødt andre bloggere, når de tilfældigvis befandt sig hos min lokale yndlingsgarnpusher Rasmilla. Det er ikke særlig krea-blog-agtigt at være sådan stavnsbundet til sin sofa og ikke hele tiden være til blogtræf. Men nu er tiden faktisk kommet, hvor jeg er blevet så standhaftig, at jeg godt kan se mig selv være til et arrangement med mange folk, uden at skulle ind og lure den på sofaen eller simpelthen bare knalde panden i bordet af træthed og overstimulation efter et par timer.

Så totlat succes på så mange punkter. Et par af dagens højdepunkter: Piratnissen (som ikke er blogger. Endnu) kunne ikke hækle, da hun kom. Jeg satte hende igang og lærte hende de mest basale teknikker - og wrrrooooom, siden har hun ikke set sig tilbage og det er væltet frem med hækling på hendes Instagram-profil. Ret vild og fed oplevelse. How To Do Fashion kunne virkelig godt hækle - tjek lige det nederste foto. Hun var ved at lave hynder til haven. Awra, et lækkert mønster!

Men altså, bordet rundt lavede folk de fedeste ting - og det var så lækkert at snuse rundt i Rock´n´roll Hausfraus broderier og kniplerier. Super inspirerende. Hvis du ikke allerede kender dem, så får du lige et link til alle deltagernes blogs: howtodofashion, denlillaelefant, kreahjoernet, brombaerstrik, piratnissen, bymissbernie, poetenogstinemor, syslerier OOOG selvfølgelig dagens skønne vært:  Rock'n'roll Hausfrau.

TAK!

KH
tina

Så var jeg pludselig til Kreativ Salon

Se, nogen gang skal man bare skrive om noget, så sker det. I tirsdags skrev jeg om Mühlbach&Clemmensens Kreative Saloner. Og wuuups, i går kl 17 opdagede jeg en mail: der var frafald, så de var nået til mig på ventelisten. Jeg sad i en lejlighed, som var absolut kaos og ville være virkelig dejlig at komme lidt væk fra. Og jeg var frisk, så jeg dansede rundt og hoppede op og ned ved tanken om mig til Salon med portvin i krystalglas og papir overalt. Så yayh, mig afsted til Christianshavn.

Så pludselig sad jeg til en Kreativ Salon arrangeret af to af de første bloggere, jeg begyndte at følge. Faktisk var Christine Clemmensens hæklede kaffeugle noget af det første jeg faldt over af hækling, som jeg syntes var mega fedt og kvali-agtigt. Som gav mig lyst til mere. Men egentlig er hun meget mere sådan en som blogger om collager/art journals - og det med en udpræget æstetisk bevidsthed. Og Pernille fra Illustrafil skriver så fantastisk og tegner som en drøm - og så rammer hun mig altid så jeg ender med at trille rundt af grin.. Tjek dem ud, hvis ikke du allerede kender dem.

Tusind tak til Pernille, Christine og jer andre for en helt igennem skøn aften. Jeg er slet ikke færdig med at bearbejde al den inspiration og input jeg fik. Der er så meget jeg har lyst til. Og jeg synes det var så fedt, at der bare blev delt af goodies på kryds og tværs af bordet. Nørderi og deling af allerbedste skuffe. Ja tak.

I øvrigt brugte jeg det første kvarter på at jodle rundt af jubel: vi var hos Hofdamerne. DE hofdamer! Dem, som har sendt breve ud til fiktive tema-adresser. Jeg har været kæmpefan længe, og så pludselig var jeg der, hvor alle brevene hang med stempler og det hele. Hjamen. Se hele kollektionen her.

I dag er i øvrigt en stor dag. Lige nu er det fredag formiddag, og her er helt stille. Men det varer ikke længe. For lige om snart kommer der en flyttebil med min kæreste og nogle stærke mænd og alle hans ting. Stilhed før storm.

KH
tina

Sukkulenter, samtid og saloner

Jeg elsker sukkulenter. Elsker sukkulenter. Nu er de ovenikøbet kommet på PLUS-listerne og kan købes allevejne. Yayh! Sammen med potteplanter. Yayh! 

Når jeg kigger på fotos fra en tur i Københavns Botaniske Have, så slår det mig, at der er en tæt sammenhæng mellem min sukkulent-kærlighed og min hækle-kærlighed. Der er systematik og gentagelser i begge dele. Og begge dele er pludselig overalt. 

Faktisk føler jeg mig for første gang i hele mit liv, som om jeg er med i en tidsepoke, hvor jeg bare passer vildt godt ind. Alt det jeg altid har sat stor pris på er pludselig overalt. Alt håndlavet (stempler, smash-booking, scrap-booking, pennevenner), grønne planter, bæredygtighed, selvudvikling, farver, lokalt fremfor made-in-china, grow it yourself, make it yourself, kvalitet fremfor kvantitet, sharing. 

Og så er det som om, at der også er en spirende fællesskabsfølelse. I går sad jeg også så aftenshowet (eller, jeg strikkede og der var tv i baggrunden). Der var der en fremtidsforsker som sagde, at om få år behøver vi hverken pung eller nøgler. Alt er i skyen og hvis du vil låne min bil, så får du bare koden på sms. Så behøver vi slet ikke mødes. Hun var så glad, syntes det var så smart, at vi slet ikke behøvedes at mødes. Jeg sad bare og fnes. Syntes helt ærligt, at hun var helt vildt gammeldags. Det er da allerede helt vildt old-school at synes, at det menneskemøde-fri robot-samfund er fremtiden. Alle de bevægelser der stormer frem er netop baseret på møder, på samtaler, på at være sammen. Jeg ser en klar modtendens til den epoke, som krisen lagde bag os, hvor det var cool at være smart i en fart. Hvor vi troede, at vi hele tiden skulle knokle mere og mere, fordi vi have ååååh så travlt. Jeg tror vi som samfund er ved at opdage, at vi ikke har mere travlt, end vi selv tror. Vi er her trods alt bare for at leve liv. Du ved, human-being, ikke human-doing og den sidste skjorte har ingen lommer, men det har dine børnebørn, osv. 

Har du fx lagt mærke til, at Salonerne pludselig er over os igen? Først så jeg det hos Mühlbach & Clemmensen, som i løbet af foråret 2014 holder kreative saloner i København. De skriver: 

"I 1700-tallet samledes tidens æstetiske og litterære ånder som bekendt i saloner i Paris, hvor de filosoferede over tidens strømninger, mens de – nippende til portvinen – flød ud i de bløde veloursofaer. Vi er sikre på, at der er en masse kreative pendanter til Kamma Rahbek og Johanne Luise Heiberg derude. Og vi vil gerne invitere jer ind i vores salon."

Det taler vist for sig selv, at pladserne blev revet væk (og yayh, jeg nåede selv lige at få fingre i en enkelt).  Så opdagede jeg Samtalesalonerne. Hvor man mødes med mennesker, man ikke normalt ville møde og taler om emner, man ikke normalt ville tale om. Og ja, DRK har allerede fulgt trop og introducerer Salon K.

Nå, men jeg ville egenlig bare sige YAYH for sukkulenter og for mønstre og for, at tiderne skifter og lige nu skifter på en måde, hvor jeg føler mig totalt hjemme og mit indre hippie-barn kan få fyldt totalt op på kontoen af alt det bedste for mig. 

Mon du har det på samme måde?

KH

tina

PS. Jeg er stadig helt over toppen glad for jeres indspark til mine nytårstanker. Også selvom jeg ikke har svaret. Jeres skønne kommentarer får lov til at tale for sig selv.