Så var jeg pludselig til Kreativ Salon

Se, nogen gang skal man bare skrive om noget, så sker det. I tirsdags skrev jeg om Mühlbach&Clemmensens Kreative Saloner. Og wuuups, i går kl 17 opdagede jeg en mail: der var frafald, så de var nået til mig på ventelisten. Jeg sad i en lejlighed, som var absolut kaos og ville være virkelig dejlig at komme lidt væk fra. Og jeg var frisk, så jeg dansede rundt og hoppede op og ned ved tanken om mig til Salon med portvin i krystalglas og papir overalt. Så yayh, mig afsted til Christianshavn.

Så pludselig sad jeg til en Kreativ Salon arrangeret af to af de første bloggere, jeg begyndte at følge. Faktisk var Christine Clemmensens hæklede kaffeugle noget af det første jeg faldt over af hækling, som jeg syntes var mega fedt og kvali-agtigt. Som gav mig lyst til mere. Men egentlig er hun meget mere sådan en som blogger om collager/art journals - og det med en udpræget æstetisk bevidsthed. Og Pernille fra Illustrafil skriver så fantastisk og tegner som en drøm - og så rammer hun mig altid så jeg ender med at trille rundt af grin.. Tjek dem ud, hvis ikke du allerede kender dem.

Tusind tak til Pernille, Christine og jer andre for en helt igennem skøn aften. Jeg er slet ikke færdig med at bearbejde al den inspiration og input jeg fik. Der er så meget jeg har lyst til. Og jeg synes det var så fedt, at der bare blev delt af goodies på kryds og tværs af bordet. Nørderi og deling af allerbedste skuffe. Ja tak.

I øvrigt brugte jeg det første kvarter på at jodle rundt af jubel: vi var hos Hofdamerne. DE hofdamer! Dem, som har sendt breve ud til fiktive tema-adresser. Jeg har været kæmpefan længe, og så pludselig var jeg der, hvor alle brevene hang med stempler og det hele. Hjamen. Se hele kollektionen her.

I dag er i øvrigt en stor dag. Lige nu er det fredag formiddag, og her er helt stille. Men det varer ikke længe. For lige om snart kommer der en flyttebil med min kæreste og nogle stærke mænd og alle hans ting. Stilhed før storm.

KH
tina

CC #29: tan og æblegarn

Tan. Solbrændt. Det bliver jeg nærmest aldrig. 

Men mine garnkasser er da sådan lidt tanned. 

Jeg har i øvrigt skaffet dem fra min lokale irma - direkte inspireret af Stine Hoelgaard, som havde skaffet de fineste banankasser for snart længe siden. Det vil jeg også tænkte jeg. Og fik samlet mig en ordentlig omgang tanned æblekasser. Giver det overblik over mit garn? Nej. Kan der være meget garn i dem? Ja.

Apropos garn: I maj måned afholder jeg en give away i samarbejde med web-garnshoppen Selvstrik. Det bliver mega-fint og jeg glæder mig til at kunne give mine fantastiske læsere et treat (ja, det er dig, jeg mener). For et treat er det virkelig. Såeh, jeg tror da nok lige, at jeg ville give mig til at glæde mig og sidde på spring, hvis jeg var dig.

KH

tina

PS. Det her er endnu et forsinket indlæg i den Creative Challenge, som jeg har deltaget i hele april måned.

CC #21: Orange

Når jeg er ude at rejse, skal jeg altid købe stempler med hjem. De her er fra Berlin. Og de er orange. WUHU! Tjek, dagens farve.

Orange er en god farve. Den matcher med brun. Begge dele er fremragende i melamin og er fra min barndom, så det skal man ikke lige komme og sige noget grimt om, mens jeg og mine brune magrethe-skåle er i nærheden.

Stemplerne købte jeg med en hvid stempelpude. Stor succes.

Og okay, du har ret. Jeg kunne (endnu) aldrig finde på at lave noget i orange. Hverken tøj eller noget andet. Kun gulerodskage. Det elsker jeg nemlig. Men det er også hurtigt væk, og så er der ikke mere orange tilbage. Kun skålen, selvfølgelig.

Det midterste billede er en bog med strygemærker. Jeg har ikke fået lavet noget med dem. Men jeg er vild med dem alligevel. T'et har jeg fået af en trykker. Jeg var i hans butik og spurgte til bogstaverne. Han fortalte, at han næsten ikke havde nogen bogstaver tilbage, fordi folk altid fik narret deres begyndelsesbogstav fra ham. And so I did...
 
KH
tina

PS. Hvis du nu står og er ved at arrangere en rejse til Berlin, så kommer der lige et par fif til andre stempel-tosser. Strygemærkerne er købt i en fantastisk lille bogbutik i Kreutzberg kaldet Ebert und Weber. Stemplerne er fra en butikken Schewester Herz i Friedrichshain, som udover stempler også har porcelæn og andre nødvendige småting. Hvis du er sådan en, som har boycottet at købe ting, så gå ind på deres hjemmeside og kør musen rundt. Så er der alligevel fin, fin lille underholdning. Nabobutikken Küchen Liebe er i øvrigt fyldt med isenkram på den meget lækre måde. Og så har den samme lækre hjemmeside-forårsfugle-flycer-rundt-feature. Tjiip, tjiiip.

Vis mig din blyant

Jeg bruger altid 4B og spidser med kniv. Undtagen når jeg bruger min pink "God´s Girl", som min veninde har købt med hjem til mig fra USA.

Hvilken blyant er din?

KH
tina

Ps. Lavet af Quill and Fox.

Finestuen er sløjfet

Jeg bor alene for første gang nogensinde. Det er helt vildt fedt selv at måtte bestemme. Men i stedet for selv at bestemme, så har en indre anstandsdame med fine-stue-fornemmesler taget over. Hun har pakket alle mine projekter af vejen og ned i kasser. De skulle ikke forstyrre øjet. Jamen, kunne jeg så ikke have mine ting i soveværelset? NAJH! Det skal sørme være et helt zen-agtigt rum, kun med plads til drømme, meditation og dyneroderi. Basta.

Men nu skal det være slut. Jeg har altid prædiket, at man skal gøre plads til det, der er vigtigt i ens liv. Hvis du stopper med at studere, og ikke længere bruger dit studiebord? Ud med det og ind med en lækker lænestol, som du kan hyggelæse i. Jeg glemmer åbenbart bare at sige det på mig selv.

Men nu er det slut. Nu har jeg lavet hele stuen om til mit arbejdsrum.

Hvis anstandsdamen har brug for lys og luft, så må hun gå ind i soveværelset. Eller ned i gården. Eller indrette sig en fine-stue nede i kælderrummet.

Alt er stadig i omflytningskaos, men der følger sikkert et par fotos fra processen. Hvis jeg kan få lov af fine-fruen, selvfølgelig.

KH
tina

Hæklenåle er dumme

Undtagen de der hæklenåle, som ligner nogle, som dem fra Fjell & Fritid og Spejdersport har fået produceret i asien ud af resterne fra produktionen af deres karabinhager, så har jeg ingen fornuftige hæklenåle, hvor tallet, der angiver størrelsen, ikke bliver slidt af i brug. Ingen.

Hvorfor?

Hvorfor kan hæklenåle ikke være lige så kløgtige, som de her lækre strikkepinde (som så selvfølgelig også lige er øko og produceret af dansk bøgetræ og vindmøllenergi og hvis numre med garanti aldrig nogensinde bliver slidt af og som aldrig nogensinde har gjort eller kommer til at gøre noget grimt mod nogen):

(køb her: meraki - læs mere her hos Trine Kok)

Eller den her:

(wool and the gang)

Hva´?

Hrmph

tina

PS. Nu hander det er jo om numre på hæklenåle. Men jeg kom til at skrive ordet "farlig"sammen med ordet "strikkepind". Så jeg fik også lige lidt til at tilføje, at faktisk synes Grækenland at strikkepinde er meget farlige, så man må ikke have dem med i sin håndbagage. Heller ikke hvis de er økologiske. Eller lavet af dansk træ. Men det må man gerne, hvis man flyver til USA. Læs (helt utroligt meget) mere om sådan noget her.

Fun and Relaxation

Et lille pip fra mig, og se så, hvad der pludselig lå i min postkasse:

Følte jeg mig som en heldig kartoffel? Det tror jeg nok lige, at jeg gjorde! 

Jeg gik straks i gang med at tegne sammen med en meget kreativ halvandenårig. Drønhyggeligt :-) Og jeg tror faktisk, at hun er lige så fascineret af maskineriet, som jeg er.

Nogle dage i forvejen var der en anden, meget uventet gave - også fra Sabine fra Sisterbrandt! 

Der er kun to ting at sige: Tusind tak til Sabine. Og: to be continued...

kh

tina

Slettelak version 2.0

Før det tager over med youtube, må jeg hellere komme med et indlæg med noget der rimer på garn og masking tape (som jeg siden sidst er blevet helt afhængig af).

Jeg er ved meget bogstaveligt at rydde op i mit liv og gøre plads til det, som er vigtigt.

Et lille skridt på den vej er mine tegninger. 

Jeg har opdateret deres hjem. Så skal jeg bare have ryddet ud i dem - OMG: et helt år gik jeg til croquis hver fredag. Det giver uendelig mange nøgne damer, skulle jeg hilse at sige - sammen med alle de tegninger jeg lavede i hverdagene af fisk, æbler og himmel&hav. 

Samtidig er jeg en kæmpe nostalgiker, som har sådan nogle mystiske forestillinger om, at det giver mening at gemme et uendeligt antal tegninger og illustrationer, bare fordi jeg engang har lavet dem, eller fordi de engang er blevet udgivet.   

Men jeg æder mig ind på dem med min store, sorte sæk og en plan!

For en god ordens skyld: et før-billede:

Er du god til at rydde ud i dine kreativiteter?

Hav en dejlig dag.

kh

tina

Spirograph

(source)

Jeg har fået stor lyst til at lege med de små plastikskiver, som man kan sidde og tegne de her mønstre med.

Kan du også huske dem?

Hvis du ligger inde med et af de gamle sæt, som de vil sælge - eller ved hvor jeg kan skaffe det, uden at skulle til at byde på ebay, så giv endelig lyd :-)

kh

tina

ps. hvis du har en ledig hånd, så må du endelig krydse fingre for mig her til formiddag :-)

Nyt kamera

Yeeeepeee! 

Det lykkedes!

Jeg fik kæmpet mig ind til indre by og købt mig et kamera i dag. Det krævede en stædig messen "Jeg er ok, jeg er ok, jeg er ok", mens den ene mandlige fotograftype med langdistanceblik og "jeg har brug for et ekstra kamera til at tage billeder af scenen" efter den anden fyldte butikken til bristepunktet, hvilket fik mig til at føle mig som en mellemting mellem en forvirret måge og en tung elefant blandt spankulerende påfugle.

Men det lykkedes.

Det var kærlighed ved første blik.

Derfor tog jeg det også straks med ud i regnvejret, da jeg skulle ud og købe vaniljeis til min rababerkompot. Og se engang, hvad vi lige kom forbi:

Så har kameraet allerede lært, hvor dessereten kommer fra. 

Det bliver stort, mit nye liv med et kamera, der virker!

godnat

fra

tina

Niche-nørderi: MT

Jeg kan være et ekstremt eksempel på en skeptisk slow-mover. Som tidligere nævnt, har jeg på ingen måde været overbevist om masking tapens lyksaglighed. Da jeg første gang så det i en butik, blev jeg så fornærmet over prisen, at jeg trampede direkte hen i den nærmeste malerforretning og købte mig en rulle malertape. Det har jeg altid brugt til at sætte papiret fast når jeg maler og hvis jeg ville have den op på væggen uden ramme. Det måtte vel være godt nok, sagde hun, og tog sporvognen hjem!

Men små skridt har blødgjort mig. Først blev jeg opmærksom på, at man kan få MT i neon. Så opdagede jeg, at noget af det er syrefrit, hvilket betyder, at man kan bruge det på fotos, uden det på længere sigt vil blege farven.

Så faldt jeg over disse fotos:

Fotokilde: Wishy Washy

Åbenbart skal ethvert nyt produkt igennem en m-e-g-e-t lang og kritisk evalueringsproces, før det får adgang til mine høj-hellige skuffer. En af vejene igennem dén labyrint er at fodre mig med totalt niche-nørdet-viden:

Washi 和紙 is a style of Japanese paper tape that started in Japan but manufacturing has now spread throughout the world. Washi tape is commonly made using fibers from the bark of the gampi tree, the mitsumata shrub (Edgeworthia papyrifera), or the paper mulberry, but also can be made using bamboo, hemp, rice, and wheat. Washi comes from wa meaning Japanese and shi meaning paper, and the term is used to describe paper made by hand in the traditional manner, regardless of where it’s manufactured.

When it comes to washi tape being eco friendly we consider the alternatives...which is duct (duck) tape. Duct tape's contents, and process for manufacturing, are extremely more harmful, to the environment, does not biodegrade (although we have noticed a new duct tape on the market that claims to biodegrade within 15 years and yet another that is using soy oil for adhesive) cannot be reused and tends to leave a rather sticky mess when removed. Washi tape is reusable, biodegradable and tree free and made out of highly renewable resources. The adhesive can be silicon, rubber or acrylic depending on the brand. (source: Wishy Washy Tape).

Så ja. Tusind år efter de fleste andre bloggere, har jeg overgivet sig, og min malertape har fået kamp til stregen. For jeg har nu hele 4 ruller MT. Og jeg elsker det. Jeg er vild med, at man ikke skal bruge saks for at tage et stykke. Og med farverne. Og nedbrydeligheden. Og det hele. Faktisk.

Nu mangler jeg bare at finde ud af, om Masking Tape er det samme som Washi Tape.

Har du et forhold til masking tape?

kh

tina

Photo Challenge #25: Green

kh 

tina

PS. Disse fotos er nu også med i en lille, skøn og grøn udfordring hos hardy´s.

Photo Challenge Feb 2012

Photo Challenge #20: Handwriting - Typografi-hitliste

Dagens tema er håndskrift. I går skrev jeg om min selvopfundne typografi-værktøjs-hitliste. På den hitliste har jeg håndskrift på en ubetinget førsteplads - efterfulgt af at taste løs på et computer-tastetur (især ét hvor ASDG og H ikke er blevet druknet af kaffe).

Da håndskrift er så vigtig for mig, at jeg tidligere (meget, meget tidligere end da jeg læste Hvad Kan Jeg Blive første gang) overvejede at blive grafolog, er den altså ikke på min hitliste. 

Listen er i stedet rangeret efter, hvor tit jeg bruger forskellige remedier til at kreere bogstaver med. En kvantitativ og 100% upålidelig opmåling af hvilke værktøjer jeg griber ud efter, når jeg skal skrive noget.

Jeg vil ikke trække spændingen længere. Så:

Velkommen til min Top 3 Typografi-værktøjs-hitliste

no.1: Stempel-bogstaver

Foto 1: Integration af årelang stempel-fetich og min nye hækle-interesse. Foto 2: Mine første stempler som jeg har haft så længe jeg kan huske. Foto 3: Købt i Kina i år 2001.

no. 2: Klistermærke-bogstaver

Jeg har også en papir-udgave af min logbog. Totalt low-tech-tich-tach

Da jeg var i starten af 20'erne opdagede jeg klistermærkerne og har siden da opsøgt alverdens små mærkværdige papirhandlere.  

no.3: Gnubbe-bogstaver

Gnubbe-bogstaver brugte  jeg intensivt, da jeg i folkeskolen udgav mit eget magasin. Det var før PC'en blev brugt til andet end til at spille buble-boble og Hugo. Magasinet blev derfor lavet med gnubbemærker og skrivemaskine. (Skrivemaskinen er først netop rejst fra det nordjyske til min matrikel, så det vil være løgn at sætte den på en typografi-hitliste, men jeg er totalt glad for den).

* * *

Det var alt om typografi-hitlisten for nu. Så kære Hr. DYMO. Jeg er glad for, at du er hos mig. Bare giv mig noget tid, så skal du nok langsomt snige dig ind på hitlisten.

Er der andre typografi-nørder derude end mig?

kh 

tina

Photo Challenge Feb 2012

Photo Challenge #16: Something new - om DYMO og MT

Først i sidste uge blev jeg bidt af masking tape. Jeg har ikke bestilt det endnu. Jeg blev nødt til at anskaffe en dymo-"maskine" først. Jeg kunne trods alt ikke købe MT før DYMO. Det ville være som at købe en iPad før en skrivemaskine. Der må være orden i indkøbsrækkefølgen.

Jeg har en idé om, at jeg bliver rigtig glad for den, men det kræver hård kamp at arbejde sig ind på min typografi-hitliste. Det kan du (forhåbentlig) læse meget mere om i morgen. Jeg har købt den via OhMyBuy - så fin en etsy-butik fra London.

Det er i øvrigt ikke helt rigtigt, at jeg først blev grebet af Masking Tape-bølgen i sidste uge. Allerede da jeg startede her i blogland, var der fuld gang i tapen rundt omkring, og jeg løb ud for at købe det. Men da min indre nordjyde så prisen, så jeg mig selv løfte snudeskaftet i vejret, se lidt halvfornærmet ud for så at spankulere direkte hen i en malerforretning. For at købe malertape.

Pænt? Nix. Men det er pænt meget billigere meteren.

Men nu er Hr. DYMO kommet ind i mit liv, og på den måde er masking tape den næste i rækken. Og det skal være pink. Selvfølgelig.

kh 

tina

Photo Challenge Feb 2012:

Photo Challenge #12: inside your closet

Resten af måneden:

Photo Challenge #7: button