Kunstnere i Berlin og Guys With Fancy Lady Hair

Jeg er træt. Træt med træt på og så lidt mere træt. Eller nok nærmere udmattet. Udsplattet.

Så jeg vil bare lige linke jer til en rigtig fin film. Jeg kan ikke lægge den herind på siden, men du kan se den via linket. Den hedder Ich Bin Kein Berliner - danske kunstnere i Berlin og er lavet af Ane Schjødt Koch - som også kalder sig Ane Kulturknokler. Den rammer også meget, hvad Berlin er for mig. Smuk og grim. Venlig og let.

Hvorfor har jeg så lagt GIF-billeder op, som ikke har noget at gøre med filmen? Fordi de er helt vildt sjove! Mænd med opsat hår. WUHU! Se mange flere billeder af Guys With Fancy Lady Hair - fra The Bold Italic. Så fint. Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at der er Copenhagen Pride i dag. Men det har da klart noget at gøre med, hvad køn er.

Såeh, værsgod. To meget forskellige bud på underholdning til din lørdag.

Nu vil jeg nappe mig en lur.

KH
tina

PS. Flere film lige her

CC #21: Orange

Når jeg er ude at rejse, skal jeg altid købe stempler med hjem. De her er fra Berlin. Og de er orange. WUHU! Tjek, dagens farve.

Orange er en god farve. Den matcher med brun. Begge dele er fremragende i melamin og er fra min barndom, så det skal man ikke lige komme og sige noget grimt om, mens jeg og mine brune magrethe-skåle er i nærheden.

Stemplerne købte jeg med en hvid stempelpude. Stor succes.

Og okay, du har ret. Jeg kunne (endnu) aldrig finde på at lave noget i orange. Hverken tøj eller noget andet. Kun gulerodskage. Det elsker jeg nemlig. Men det er også hurtigt væk, og så er der ikke mere orange tilbage. Kun skålen, selvfølgelig.

Det midterste billede er en bog med strygemærker. Jeg har ikke fået lavet noget med dem. Men jeg er vild med dem alligevel. T'et har jeg fået af en trykker. Jeg var i hans butik og spurgte til bogstaverne. Han fortalte, at han næsten ikke havde nogen bogstaver tilbage, fordi folk altid fik narret deres begyndelsesbogstav fra ham. And so I did...
 
KH
tina

PS. Hvis du nu står og er ved at arrangere en rejse til Berlin, så kommer der lige et par fif til andre stempel-tosser. Strygemærkerne er købt i en fantastisk lille bogbutik i Kreutzberg kaldet Ebert und Weber. Stemplerne er fra en butikken Schewester Herz i Friedrichshain, som udover stempler også har porcelæn og andre nødvendige småting. Hvis du er sådan en, som har boycottet at købe ting, så gå ind på deres hjemmeside og kør musen rundt. Så er der alligevel fin, fin lille underholdning. Nabobutikken Küchen Liebe er i øvrigt fyldt med isenkram på den meget lækre måde. Og så har den samme lækre hjemmeside-forårsfugle-flycer-rundt-feature. Tjiip, tjiiip.

CC #13: Neon pink

Neon-pink var den farve, som jeg uden at tænke over det, valgte som farve på mit logo her til bloggen for halvanden år siden. Jeg er stadig ikke træt af den. 

Selvom jeg er lidt træt af, at programmet, jeg lavede min header i, ikke eksisterer længere. Og den computer, jeg lavede headeren på, brændte sammen, før jeg fik lagt den rigtige størrelse billede ind. Jeg har ikke længere filen. Så nu har jeg bloglands mindste header. Som tror den er en blinkende lysreklame. Det hygger jeg mig lidt med. For faktisk er jeg alt for perfektionistisk til at se gennem fingre med det. Men det går faktisk fremragende... Ingen ny header foreløbig.  

Fotoet er fra et af mine yndlingsmarkeder i Berlin. Nogen havde malet en dame med en blomst. I neon pink. Hun ligner helt vildt meget sådan nogle damer, som jeg selv plejer at tegne, så det var som en lille hilsen til mig. Meget hyggeligt. 

Resten af månedens indlæg med 30 days of Creative Challenge. 

KH
tina

Berlin del 2: Wollen Berlin - en anbefaling

Som tidligere nævnt, så fandt jeg den mest fantastiske garnbutik under min ferie i Berlin. Den er ret så nyåbnet, hedder Wollen Berlin og slår på tromme for slow fashion.

For et års tid siden troede jeg, at en garnbutik er en garnbutik. Men sådan er det slet, slet ikke.

Garnbutikker er lidt som tøjbutikker: hvis de ikke rammer min stil, så bliver jeg hverken inspireret eller køber noget. Men når jeg så pludselig finder et godt sted, så kan jeg slet ikke få armene ned, og jeg bliver inspireret og flår ting ned af hylderne.

Sådan er Wollen Berlin for mig. Indehaver Ruta hjalp nu også godt på vej med super meget viden og gode idéer. Skønt skønt. Det rosa garn på billedet er hørgarn - mega lækkert og ikke noget, jeg ellers sådan lige er faldet over i dk.

Wollen Berlin ligger i Gärtnerstrasse 32 i Friedrichshain, lige overfor den fantastiske Kaufbar - og i det hele taget i Berlins bedste shoppeområde, hvis du spørger mig. (Hvis du klikker på Gärtnerstrasse-linket, kommer du til googlemaps. Rigtig mange gader/ejendomme i Berlin er blevet slørede efter ønske fra beboerne - et lille hverdagspåmindelse om, at vores tyske naboer har en helt anden historie end os danskere, og at de derfor forholder sig helt anderledes til Det Store Overvågningssamfund).

Du kan shoppe hjemmefra via butikken og læse Wollen Berlins skønne blog.

Das war das - et lille love link i en stor garnverden!

tina

Berlin del 1: Berlinersø

Flere af mine feriedage i Berlin flød afsted på Grosser Müggelsee på mine venners båd (undtagen når jeg blev søsløj og måtte på græs). 

Så selvfølgelig måtte jeg i gang med at hækle i blåt og lavede bølgemønster. Jeg har før hæklet "rigtigt" bølgemønster, men jeg lavede mit eget ikke-mønster i stedet for.  

Det er først nu - flere uger efter hjemkomst - at jeg er landet på mine ben igen. Der er sket meget siden, og jeg synes dælme der er høj søgang omkring mig for tiden.

Men jeg kaster anker så godt jeg kan, og så indtil andet er bevist, holder jeg på mantraer som det her:

(kaileyork.tumblr.com)

Og hvis alt går efter planen, kommer der flere glimt fra Berlinerturen.

Dejlig dag til dig.

kh
tina

Strikkeprøver i jumbostørrelse

Nu kunne jeg vise de projekter jeg har liggende, som er blevet færdige. Men det er mega kedeligt, når jeg lige nu er oppe og ringe over noget helt vildt lækket uld/alpaca-garn, som jeg strikker på pind 6. Pind 6! I love it!

På billedet er to af de første strikkeprøver, hvor jeg skulle afgøre pindstørrelsen. Jeg var meget, meget stolt af mig selv, for min tålmodighed har det med at gå helt i flitsbue over bare tanken om strikkeprøver.

Men så skulle jeg lave selve designet. Selvom jeg ikke kender garnet og kun har strikket snoninger her og her, så er der noget inde i min hjerne, som altid siger: Ork, strikkeprøve? Det behøver jeg da slet ikke, jeg har jo regnet på det, med lommeregner og intuition og hele møllen så bare i gang. Og så ser man mig slå 70 masker op, sætte en god film på, og så ellers strikke derudaf.

Et par timer senere kigger jeg ned og tænker, at strikket da egentlig ser sjovt kort ud i forhold til, hvor bredt det skulle havde været. Et målebåndssekund senere opdager jeg, at stykket er cirka 20 cm for smalt. Eller bredt. Eller snoningen sidder for lavt. Eller for højt. Eller at de er for tætte.

Sådan har jeg brugt mange aftener. Så egentlig er det ikke fordi, at jeg ikke laver strikkeprøver. De går bare ikke over 15 masker, men over 80. Sådan er jeg bare: et meget rummeligt menneske ;-)

* * *

Garnet, jeg strikker med, er fra den fantastiske garnbutik Wollen Berlin, som jeg kommer til at skrive mere om (hvis jeg har tid for bare strikkeprøver). Postkortet er derfra (update: læs min anmeldelse af garnbutikken i Berlin):

Nu jeg er ved tyske postkort, så er der lige et til fra en af mine nyeste favoritter: en lille bogbutik i Berlin, som jeg blev helt opslugt af, da jeg var der. Den hedder erbertundweber buchhandlung. På vej ud får jeg deres kort - som  næsten får mig til at grine: for det broderet, hvilket kun får mig til at føle mig endnu mere hjemme. Og så i farver. Hjarmen, så ved jeg, at jeg er kommet hjem:





kh
tina

Kreuzberg

Jeg har købt billet til en lille ferie i Berlin til. Nu glæder jeg mig - på sådan en umiskendelig nostalgisk måde, hvor jeg nærmest ikke engang behøver at havde været afsted, før jeg kan dryppe et par anekdoter ud af ærmet og får det der langdistance, drømmende blik. 

Midt i alle mine suk og minder, kommer jeg til at tænke på, hvordan min berlinerromance for alvor startede, da jeg sammen med min veninde boede en sommerferie i et Kreuzberg-kollektiv. Den første søndag i måneden holdte de Schweigetag. Tie-dag. Det var så tilfældigvis den dag vi kom. Rimelig spøjs indkvartering blev det til.

Det var nu tider dengang. Hvor træer og ungdomshuse var noget man kæmpede for og sølvterpentiner knapper på snor var noget, man hang på væggene som pynt:

Hvis du kender en god garnbutik eller et godt drop-in yogastudio i Kreuzberg, vil jeg vildt gerne høre det!

kh
tina

Photo Challenge #26: Night

En nat i Berlin.

kh

tina


Photo Challenge Feb 2012: