Fest: nej-tak. Ro: ja-tak

En af de allerstørste gaver jeg har fået af at blogge er, at jeg er faldet helt til ro med ikke længere at være en fest-monkey. Det var jeg engang. Det er jeg ikke længere. Og det er helt i orden. Og lige så langsomt, så kommer den gamle dame, som altid har boet inde i mig, ud. Hun hækler, tegner, strikker, graver i haven. Nu hvor hun er ude, har jeg opdaget, at hun slet ikke er gammel. Det var hun kun, da hun var indeni, og jeg faktisk var lidt flov over hende. Hun har lige præcis min alder. 

KH 

tina

PS: Illustration Lovelink: KelseyDavisDesign/etsy

Nytårsforsæt version 2014

Godt nytår! Jeg håber, at du kom ind i det på den allerfineste vis. For mig blev nytårsaften det helt perfekte udråbstegn ovenpå et år, som har budt på en ordentlig omgang udfordringer. Jeg har været tvunget til at arbejde benhårdt på at acceptere min situation, som den er. At jeg er træt, træt, træt og har  ikke skal satse på at få min før-stress-depression-energi tilbage, før jeg begynder at leve mit liv og gøre det, jeg allerhelst vil. Jeg bliver nødt til at gøre det alligevel, men i at andet gear, end jeg kunne ønske mig. Jeg må have mine prioriteter helt klokkeklare, så jeg får gjort det, som jeg gerne vil, og som gør mig godt. Som fx at få min en kolonihave. Hjamen. Det er jo det mest fantastiske. At jeg gjorde det, selvom bekymringerne og underskudet stod i kø og åndede modet og mavefornemmelsen i nakken, så jeg nogen gange fik mest lyst til at affinde mig med det næstbedste.

Nu er det så blevet 2014. Det bliver et fantastisk godt år. Der er meget nyt på trapperne. I kommer til at høre om det. Men ikke endnu.

For nu vil jeg holde mig til at slå et stort slag for nytårsforsæt. For når jeg kigger mig omkring i de sociale medier, så får de godt nok mange smæk. Som noget træls noget, som man alligevel ikke kan holde.

Som om nytårsforsæt pr institution er noget, som er væmmeligt og kræver det umenneskelige for at lykkes. Som om det er noget, som pr institution skal handle om vægttab og cigaretter. Bare fordi det er blevet politikernes definition på sundhed, så behøver vi da ikke følge trop.

Jeg synes, at nytårsforsæt er en tone, som man slår an for resten af året. Noget der peger i en retning, man gerne vil gå i. Noget man kan huske sig selv på og som kan støtte en, når der sker alt det, som vil ske.

Jeg har tænkt en del over, hvad det skulle være for mig i år. Noget med at være mindre hård mod mig selv. Være mere rummelig. Skælde mig selv mindre ud. Holde flere pauser. Men ordlyden var forkert. Den anden dag var jeg til akupunktur. Da vi sagde farvel, sagde akupunktøren som afsked: enjoy. Der ringede en lille klokke hos mig: enjoy! Enjoy er godt. Det er ikke surt. Det taler ikke ned. Rigtig godt nytårsforsæt, superfin intention at holde fast i, når året først tager fat.

Det er den store test for nytårsforsæt (hvis man spørger mig): taler det i en kærlig tone? Hvis forsættet lyder som en anden BS, så er det ikke et nytårsforsæt. Det skal kunne klare den test, at hvis en anden gav dig det som forsæt, så ville du blive glad og tænke "ja, det vil jeg gerne inviterer ind i mit liv et helt år".

"Du skal tabe dig" duer derfor ikke. Men alt hvad der rimer på glimmer, glæde, pauser, kreativitet, grin og kærlighed er godt. Det skal komme fra hjertet. Ikke fra en mavesur indre stemme som peger fingre, bare fordi den kan. Hvis man ved, at man gerne vil tabe sig snart, så er det da med at skabe et kærligt miljø for den livsstilsændring. Ved at skrive ENJOY (eller hvad der nu passer for en) med store bogstaver på sin væg. Som en affirmation. En kærlig påmindelse. En daglig meditation.

Og så får du lige en masse glimmerdyr. De ønsker dig rigtig godt nytår, med en ordentlig omgang glitter. De håber, at du har modet til at være rigtig god ved dig selv i 2014. Til at tale din sandhed. Til at komme mere ud at lege (hvis du står samme sted som mig) eller til at tage mere alenetid, hvis det er der du er.

KH
tina

Blomkålshjerne og voodoo-suppe

Jeg står med et blomkålshoved i den ene hånd og læssevis af regn udenfor vinduet og kommer i tanke om, at jeg skrev en blogpost om blomkålshoveder sidste vinter. Jeg udgav den aldrig. Men den er stadig relevant. Og nu er det blomkålssuppe tid igen. Og altså også tid for voodoo. For jeg synes, jeg er kommet langt. Men ikke længere end at jeg stadig har godt af en omgang voodoo-suppe fra tid til anden. Hvad er sammenhængen? Læs bare videre. For nu får du den tekst, som jeg ikke udgav sidste år. Here goes.

Jeg har en indre B.S. Christiansen. Det troede jeg egentlig ikke. Jeg mener, udenpå ser jeg ret tilforladelig og meget lidt militant ud. Han råber heller ikke højt, ham BS. Han løfter bare et øjenbryn, og så makker jeg ret.

Jeg opdagede det i lørdags. Jeg var til yoga. Læreren sagde, at vi kunne tage en pølle til at hvile hovedet på. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Det giver tryghed, sagde hun så. Nå nå, tænkte jeg. Det har jeg ikke brug for. Jeg er nemlig mægtig god til yoga og har bare brug for at gå smadderdybt i strækket.

Så kom jeg hjem. Jeg satte mig med mit strikketøj og ville øve mig i at strikke mønsterstrik. Jeg startede på det (sådan for alvor) i sidste weekend, hvor Rachel Søgaard holdt strikkeworkshop. Jeg var dårlig. Som i virkelig dårlig. Jeg har en strikkefasthed som en indebrændt dolf, så det kunne slet ikke fungere.

Nu sad jeg der i min sofa, og jeg genhørte Rachels ord: Du kan lige bruge sådan en maskemalle (ved ikke hvad den hedder, sådan en lille dut, som viser hvor du er nået til i din omgang). Hun gav mig også en post it, så jeg kunne holde øje med, hvor jeg er i mønsteret. Jeg vidste godt, at sådan en maskemalle fandtes. Men jeg har altid syntes det var noget pjat. At man var sådan en lille svag en, hvis man brugte den. Ikke andre, selvfølgelig. De må bruge en mellem hver evig eneste maske, hvis de har lyst. Men ikke mig. Det er der ingen grund til.

Pludselig opdagede jeg det. Det var BS! En lille blå gnom. En militant type som bestemmer. Jeg ved godt, at jeg arbejder med en hel masse i mit liv. Med at få mere ro og selvværd - og mindre myldertanker og udbrændthed. Alligevel bliver jeg overrasket, hver gang jeg ser de store udfordringer i de helt små ting. De kan være svære at opdage, fordi de netop ikke genkendes på at de er højtråbende og larmende. De irettesættende tanker behøver bare at rømme sig, løfte et øjenbryn - eller bare sende d´t der blik.

Så nu sidder jeg her i mit køkken og skriver. Jeg er ved at lave mig en blomkålssuppe. Til min blomkålshjerne. Den skal indgå i et meget helligt ritual. Det ser nok ikke så helligt ud for udeforstående, men tag ikke fejl. Det er ren magi der foregår, mens jeg sidder der i sofaen foran flimmerkassen med dampende blomkålssuppe og siger nej til BS og ja til mere tryghed. For jeg ved det jo godt. At tryghed og støtte giver ro til at gå videre og være sejere og bedre ved sig selv og alle andre.

Nu deler jeg opskriften på en blomkålssuppe, som er en voodoo-suppe mod de tanketyper, som skal forsvinde og fordampe og slet ikke eksistere mere - de gør krigere udmattede og gør selv de bedste helt ulidelige at være samen med. Både for dem selv men også for andre. Så altså: voodoo-suppen:

Basis
2 løg
5 fed hvidløg
1 Blomkål
1 Fennikel
1 liter bullion (herbamare)
1 dåse kokosmælk
- Alt det skal hakkes og steges og koges og blendes.
Før servering: Skal og saft af en citron

Ekstra niceness der giver smag (suppen virker også uden, så det er bare hvis du har)
Citrongræs
Ingefær
Chili
Lidt muskat
Lidt vaniljepulver
Lidt æblecidereddike

(kilde: everybody has a brain )

Har du også sådan nogle indre, løftede øjenbryn, som siger nej, hvis du vil gøre noget lidt lettere eller rarere for dig selv? Og har du gode råd til, at få ham til at tie stille?

KH
tina (og BS)

Berlin del 1: Berlinersø

Flere af mine feriedage i Berlin flød afsted på Grosser Müggelsee på mine venners båd (undtagen når jeg blev søsløj og måtte på græs). 

Så selvfølgelig måtte jeg i gang med at hækle i blåt og lavede bølgemønster. Jeg har før hæklet "rigtigt" bølgemønster, men jeg lavede mit eget ikke-mønster i stedet for.  

Det er først nu - flere uger efter hjemkomst - at jeg er landet på mine ben igen. Der er sket meget siden, og jeg synes dælme der er høj søgang omkring mig for tiden.

Men jeg kaster anker så godt jeg kan, og så indtil andet er bevist, holder jeg på mantraer som det her:

(kaileyork.tumblr.com)

Og hvis alt går efter planen, kommer der flere glimt fra Berlinerturen.

Dejlig dag til dig.

kh
tina

Hækling til byhavefolket

Det er endnu ikke lykkedes mig at få kolonihave eller nogen anden slags have. Men til gengæld har jeg en box med jord i en byhave.

Sidste uge fik jeg en ekstra box året ud. Målt på graden af min panik over, om jeg ville nå at plante en "helt perfekt" lille have her i august, er det nok meget heldigt, at jeg ikke har ansvar for en hel have.

Lidt ala:

(kilde)

Men jeg er vild med min byhave, og derfor har jeg selvfølgelig også hæklet noget til den. Ikke fordi det er nødvendigt, men bare for at lave en kærlighedserklæring, har jeg hæklet en lille taske til at hente krydderurter og grøntsager i. Det er noget fjol, men det var et hurtigt og hyggeligt projekt.

Hvis du også vil lave fjol til din have, så har jeg til inspiration brugt knyttegarn, for at få tasken til at være solid, og så har jeg hæklet i fastmasker i bagerste lænke.

kh
tina

Fra klokkestreng til opbevaring

En broderet klokkestreng er blevet til opbevaring i mit køkken. 

Da jeg startede på den, havde jeg hæklet så mange trekanter til mine puder, at jeg slet ikke kunne huske at hækle ligeud - opdagede jeg sådan lidt små-sent, da bunden pludselig var blevet trekantet:

Jeg har det nemlig med at gå i sten når jeg hækler. 

Vi kan også kalde det at være mindfull eller meditativ - men sten er vist mere dækkende.

Nå, men nettet blev færdig. Jeg er også færdig. Helt færdig. Fredagsfærdig og grydeklar.

Håber du laver rare ting på din fredag. 

KH

tina

Selvindsigt

Hav en dejlig mandag.

kh

tina

En sandhed

(source)

kh

tina

Dinosaur-sprog: Lektion 1

(source)

Dinosaur-sprog! 

Der var den!

Det er derfor, at der så tit er gået kludder i den, når jeg har prøvet at sige, hvordan jeg har haft det. 

Andre har kun hørt: RAWR!

Dinosaur, Haddock og mig må lige stramme an og få lavet os en ordbog. 

Indtil da har du hermed modtaget Lektion 1 i dinosaur.

kh

tina

Sorry about the mess - but I live here

Sådan står der i min entre. 

Teksten er lånt fra pinterest:

(Linket på billedet landede på flickers hovedside.
Hvis du kender den oprindelige kilde, så giv mig et pip)

Kh

tina

Om håb, lyserøde boller og Georg Michael

Det er efterhånden et års tid siden, at jeg flyttede ind i den lejlighed, jeg bor i nu. Normalt flytter jeg rigtig hurtigt ind og gør stedet til mit eget. Men der er ikke ret meget, som har været normalt det sidste år, så jeg prøver at finde ro i, at det går langsomt.

Men Store Bededag var så dagen, at jeg tog hånd om et lille hjørne af lejligheden med lampeskærm, hav-pudsede grene fra strandbreden på Lesbos, pink muresnor, blå hørsnor og CD-covers:

Jeg er stadig i en limbo omkring mine cd'er. Halvdelen har mistet ders box, og er kommet i plastik. Men den sidste halvdel har fået særstatus og står i et skab. Jeg har godt hørt om det der MP3, men jeg elsker stadig at sætte et album på. I går genhørte jeg fx "Fuld af Løgn" af Østkyst Hustlers. Det er mange dage siden sidst. For pludselig opdagede jeg, at ham der prøver at ligne Georg Michael jo er dén Georg Michal (udtalt på engelsk). Jeg har altid hørt det som Georg (som Georg i Anna og Lotte) Mikael (som på dansk - som Mikkel og Mette og Mikael). ..

Men det var en rar dag. Ellers er alt andet drøn-hårdt lige nu. At gå fuldtid i terapi er lidt ligesom at få fjernet fodvorter 24-7. Eller altid at have tømmermænd. Eller få skiftet vinduer døgnet rundt. Man ved det bliver godt og bedre bagefter, men nøj hvor er det hårdt, grimt og irriterende undervejs. 

Og så var der den anden morgen, hvor jeg rent faktisk nåede at få morgenmad. Men hvor min bodumkande valgte at gylpe kaffegrums og kogt vand ud over min morgenmad:

I dag gik det lidt bedre. Jeg holdte gårdsdagens pink tema i hævd og lavede en dej med rødbedesaft i:

Og se, så kom der kanelsukker på, så det blev en klid-kanelsnegl, som meget mere lignede et rigtigt ih-hvor-har-jeg-da-selvfølgelig-overskud-til-at-bage-mine-egne-grove-boller-blogindlæg. 

Åh-ha-ja.

Håber du nyder solen derude. Det er rart at være tilbage med et indlæg - jeg har savnet det.

kh

tina

Challenge: Top 3 (To pin and never do)

Der er billeder/links, som jeg konsekvent "pinner" på pinterest, som jeg samtidig med allerstørste sandsynlighed aldrig kommer til at lave eller bruge. Men den er helt sikker. Haps! Jeg re-pinner så snart, bestemte billeder kommer forbi min snude.

Jeg har lavet en top 3 over dem.

1. plads

(Kilde)

Who am I kidding? Totusindeethundredeogseksogfyrre hæklemønstre? På min computer? Jeg er vild med tanken om et hav af mønstre. Men jeg ender altid med at bruge et mønster i en af mine bøger. Du ved, sådan en med sider i. Da ikke et af de 2146, 345 eller 138 mønstre, som jeg har pinnet.

2. plads

(Kilde)

Min andenplads er besat af alle mulige og umulige former for upcycling af elpærer, glas osv. Jeg er sågar begyndt at lægge elpærer til side ... til bunke, nok nærmere. Er det ikke i virkeligheden lidt som batterier? Noget man ikke skal prikke hul på? Jeg er i hvert fald ikke tryg nok til at prøve, men min indre rebel (tø-hø), synes det ser så fint ud, så stakken vokser langsomt.

3. plads

Kilde

Jeg har en "words"-opslagstavle fyldt helt op med et sammensurrium af talemåder, leveregler og citater. En del af dem modsiger hinanden, den anden del efterlever jeg stort set aldrig.

Kan du kende det?

Hvis ja, har du så lyst til at vise, hvad der er din top 3?

kh
tina

In case of emergency - breakdance

Det kan godt være, at der kan findes sandheder på tyske tryklåse.

Men det kan der altså også i korsstingsbroderi. I hvert fald når de er lavet af Cross Stitch Junkie.

Er der nogen, der kan fikse, at den bliver hængt op i folketingssalen?

Jeg tror de har brug for den, for tiden...


Sorry, the blog seems to be closed now. But you can find Cross Stitch Junkie on Facebook.