Mandagssmil: Strikkesangen

Jeg strikker en sok, så jeg ik' går fuldstændig amok.

KH og god glædelig mandag til dig!

tina

Blomkålshjerne og voodoo-suppe

Jeg står med et blomkålshoved i den ene hånd og læssevis af regn udenfor vinduet og kommer i tanke om, at jeg skrev en blogpost om blomkålshoveder sidste vinter. Jeg udgav den aldrig. Men den er stadig relevant. Og nu er det blomkålssuppe tid igen. Og altså også tid for voodoo. For jeg synes, jeg er kommet langt. Men ikke længere end at jeg stadig har godt af en omgang voodoo-suppe fra tid til anden. Hvad er sammenhængen? Læs bare videre. For nu får du den tekst, som jeg ikke udgav sidste år. Here goes.

Jeg har en indre B.S. Christiansen. Det troede jeg egentlig ikke. Jeg mener, udenpå ser jeg ret tilforladelig og meget lidt militant ud. Han råber heller ikke højt, ham BS. Han løfter bare et øjenbryn, og så makker jeg ret.

Jeg opdagede det i lørdags. Jeg var til yoga. Læreren sagde, at vi kunne tage en pølle til at hvile hovedet på. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Det giver tryghed, sagde hun så. Nå nå, tænkte jeg. Det har jeg ikke brug for. Jeg er nemlig mægtig god til yoga og har bare brug for at gå smadderdybt i strækket.

Så kom jeg hjem. Jeg satte mig med mit strikketøj og ville øve mig i at strikke mønsterstrik. Jeg startede på det (sådan for alvor) i sidste weekend, hvor Rachel Søgaard holdt strikkeworkshop. Jeg var dårlig. Som i virkelig dårlig. Jeg har en strikkefasthed som en indebrændt dolf, så det kunne slet ikke fungere.

Nu sad jeg der i min sofa, og jeg genhørte Rachels ord: Du kan lige bruge sådan en maskemalle (ved ikke hvad den hedder, sådan en lille dut, som viser hvor du er nået til i din omgang). Hun gav mig også en post it, så jeg kunne holde øje med, hvor jeg er i mønsteret. Jeg vidste godt, at sådan en maskemalle fandtes. Men jeg har altid syntes det var noget pjat. At man var sådan en lille svag en, hvis man brugte den. Ikke andre, selvfølgelig. De må bruge en mellem hver evig eneste maske, hvis de har lyst. Men ikke mig. Det er der ingen grund til.

Pludselig opdagede jeg det. Det var BS! En lille blå gnom. En militant type som bestemmer. Jeg ved godt, at jeg arbejder med en hel masse i mit liv. Med at få mere ro og selvværd - og mindre myldertanker og udbrændthed. Alligevel bliver jeg overrasket, hver gang jeg ser de store udfordringer i de helt små ting. De kan være svære at opdage, fordi de netop ikke genkendes på at de er højtråbende og larmende. De irettesættende tanker behøver bare at rømme sig, løfte et øjenbryn - eller bare sende d´t der blik.

Så nu sidder jeg her i mit køkken og skriver. Jeg er ved at lave mig en blomkålssuppe. Til min blomkålshjerne. Den skal indgå i et meget helligt ritual. Det ser nok ikke så helligt ud for udeforstående, men tag ikke fejl. Det er ren magi der foregår, mens jeg sidder der i sofaen foran flimmerkassen med dampende blomkålssuppe og siger nej til BS og ja til mere tryghed. For jeg ved det jo godt. At tryghed og støtte giver ro til at gå videre og være sejere og bedre ved sig selv og alle andre.

Nu deler jeg opskriften på en blomkålssuppe, som er en voodoo-suppe mod de tanketyper, som skal forsvinde og fordampe og slet ikke eksistere mere - de gør krigere udmattede og gør selv de bedste helt ulidelige at være samen med. Både for dem selv men også for andre. Så altså: voodoo-suppen:

Basis
2 løg
5 fed hvidløg
1 Blomkål
1 Fennikel
1 liter bullion (herbamare)
1 dåse kokosmælk
- Alt det skal hakkes og steges og koges og blendes.
Før servering: Skal og saft af en citron

Ekstra niceness der giver smag (suppen virker også uden, så det er bare hvis du har)
Citrongræs
Ingefær
Chili
Lidt muskat
Lidt vaniljepulver
Lidt æblecidereddike

(kilde: everybody has a brain )

Har du også sådan nogle indre, løftede øjenbryn, som siger nej, hvis du vil gøre noget lidt lettere eller rarere for dig selv? Og har du gode råd til, at få ham til at tie stille?

KH
tina (og BS)

Depression som tegneserie

(Hyperbole and a Half )

Se nu her. Hvis du klikker på linket kommer du til den fineste, tegnede stribe om depression. 

Hvis du ikke har den fjerneste idé om, hvordan sådan en omgang føles, så lærer du måske lidt. 

Hvis du er en af dem, som har gennemlevet det eller stadig lever med den dagligt, så kan du (måske) få den bedste følelse i verden. Du ved: "Yayh, det er nemlig lige præcis sådan det er, og når der er én der har tegnet det, så er der i hvert fald mindst én anden i verden, som har haft det på samme måde som mig. Yayh. Jeg er ikke en taber-freak"-følelsen. 

Den absolut bedste følelse i verden.

KH 

tina (som netop har færdiggjort sin sweater, hæftet flere steder og sådan noget. Men passer den? Næh, ærmerne er for løse og kroppen er for kort og potentielt for stram. Hjamen. Måske jeg skulle lave en tegneserie om det. Eller trevle op. Eller begge dele.)

Hook to Heal

Der er lige dumpet et nyhedsbrev ind hos mig. Faktisk er jeg slet ikke fan af nyhedsbreve. Men det har fangede min interesse, så jeg kopierer og deler lige lidt tekst med jer:

“Do you have a desire to explore your creativity but also a fear of calling yourself an "artist"? Do you wish you were more creatively fulfilled but fail to take time for yourself to just create? Are there emotional issues blocking your creative side? Crochet can help! This simple and easy-to-learn craft can be used in unique ways to get in touch with your inner artist, explore and eradicate your deepest creative fears and restore balance to your personal life.” The Hook to Heal project is a project that will help to make this happen. 

Popular crochet blogger and author Kathryn Vercillo has just announced her newest project, Hook to Heal. The project, which is a book and corresponding set of online classes, is receiving overwhelming support from funders on Indiegogo. Crochet lovers, artists and makers of all kinds are donating to the cause because they believe in the value of crochet as a tool to access creativity and improve total wellbeing and quality of life. Crochet is more than just a craft; it is a path towards a better self.

Kathryn Vercillo blogger om mindfull hækling, om hækling som terapi og nu også om hækling som kreativt værktøj.

Læs mere om den nye bog, on-line kurser og meget andet her.

KH
tina

Garnrevolutionen

Ottesen har lavet sin helt egen version af mit halsrør. Det er så fint og fedt at se noget, som jeg har designet, få sit eget liv i hænderne på en anden hækler. Og så ovenikøbet en hækler, som forstår at sætte ord på hæklingens terapeutiske effekter og som arbejder for en garnrevolution. Det er så meget lige i min ånd.

Skynd dig ind og se kreationen og læs meget mere om hendes tanker lige her.

Min oprindelige version kan du se her.

Hvis du netop kommer fra Ottesens blog: velkommen til mit lille univers. Snus endelig rundt. Her er altid plads til én til.

Hep hep for garnrevolution!

KH
tina

Forvandlingskugle

Jeg har lavet en forvandlingskugle af en masse garnrester. 

Imens har jeg tænkt en masse på forandring og forvandling og vendepunkter.

Har du en begivenhed, et særligt menneske eller en sætning, der har medført en forvandling i dit liv? 

kh

tina