Hækling er den nye hund

Hækling er den nye hund. Hvis du hækler offentligt, er der ret stor sandsynlighed for, at nogen nikker indforstået, smiler til dig eller ligefrem falder i snak. Omvendt er det også en god mulighed for at sidde lidt for sig selv, hvis man er ude blandt andre. Hvis al voksen-kedlig-snakken bliver for meget, kan man altid lege lidt med hunden, lege gemme med børnene eller ja, hækle.

Til fejring af hæklingens lyksagligheder har jeg derfor startet tagget #herhæklerjeg. Brug det frejdigt når du er ude på de vilde vover med hæklenålen. Jeg kan slet ikke vente med at se, hvor i verden du og andre finder på at nørkle. Det er nemlig ikke så få steder, har jeg en fornemmelse af. Fx så jeg for nyligt den gode Astrid fra rocknrollhausfrau, havde haft gang i garnet på musikfestivalen Copenhell. Det er da så ROCK - og får mig til at tænke på finsk metal-hækling. Det vender jeg lige tilbage til.

Først skal der nemlig lige være plads til nogle kolonihaveglimt fra juni:

Og nu er juli så landet og sommeren danser sin søde dans med mig. Det er så skønt. Det betyder også, at jeg for det meste har jord over det hele og er i gang med at lave endnu et nyt bed ude i kolonihaven (selvom jeg godt ved, at få nye bede giver mere sikker succes - men hey, nu sad jeg på mine hænder hele sidste år, så nu kan jeg altså ikke stoppe igen).

Og nu tilbage til sammenhængen mellem metalmusik og hækling. Måske har du læst med herinde før og kan huske, at jeg skrev om den finske hækler Molla Mills? Hun blevet en stor star …. på et black metal online magasin inferno. Artiklen lå i starten af året længe nummer 1. Wihiii, to meget nørdede verdener mødes. Molla Mills hækler simpelthen metalmusik-logoer og arbejder på at få mænd til at hækle. Og i det hele taget på at bruge hæklingen til at rykke vores opfattelser af æstetik.  

Du kan se den finske artikel med fotos på inferno (fotoet er Molla Mills eget - og her er hendes blog).

Okay, jeg stopper nu før jeg associerer ud af endnu flere tangenter. Men en sidste ting: taaaaak for jeres skønne kommentarer og spørgsmål her og på instagram. Jeg læser dem og smiler og klukker - de gør mig altid glad-i-låget (også selvom jeg ikke altid får svaret)! Hvis du har konkret brug for hjælp - fx til at knække koden på harlekinshåndklæder, så er det smartest at hoppe ind på Instagram og poste dit spørgsmål der. Lur mig om der ikke er nogen i samme knibe som dig. Jeg kan ikke huske opskriftens tal og detaljer. Men det er der mange andre mere talkløgtige folk som kan!

Hav nu en rigtig sødmefyldt sommer! Håber du vil dele med mig og alle andre, hvor du har fragtet dig og dit hækletøj hen med tagget #herhæklerjeg. Ses vi på tagget?

KH
tina

Kolonihavesang og farmer-drømme

Dommedagstrommerne har længe spillet: instagram får blogs til at ligge øde hen. Men jeg er slet ikke enig. Instagram gør det bare sjovere at være blogger. Mere dynamisk. Men app-spillet Hay Day! OH MY! Seriøst. Det er det fedeste (men nu er jeg heller ikke typen som slår mig op på at have en sofistikeret spil-smag). Jeg er ikke sådan helt sikker på, at jeg nogensinde rigtig får tid til at blogge igen.

Mens jeg høster korn og venter på at den virkelige kolonihave-farm-sæson starter igen, har jeg fundet kolonihave-udgave af strikkesangen. Det er det sjoveste - hør den, hør den:

Nu må jeg løbe. Jeg skal både nå at lave aftensmad, malke køer OG se X-faktor. Uh, perfekt fredag aften… Hav en god en af slagsen.

KH

tina

Mandagssmil: Strikkesangen

Jeg strikker en sok, så jeg ik' går fuldstændig amok.

KH og god glædelig mandag til dig!

tina

Cozyness

Sidste år hæklede jeg et cover til en ipad. Men det blev for stort. Så jeg gjorde det endnu større, så det passede til min computer. Der skulle bare nogle knapper i også. Det er endelig sket. Det fejrer jeg lige med et blogindlæg: mit yarnfreak coozie til min kære computer er færdigt. Yayh!

Og så en lille sang, fordi videoen er så fin en historie:

Uh, og så har bloggen igen fået sig en facebook-side. Den er ikke færdig endnu, men du kan nå at være med helt fra start. Du kan også nå at være den allerførste fan.

KH
tina

Amar' er nummer 1

Den her sang går ud til alle dem, som elsker Amager. Også dem, der er flyttet fra Amager. For Amager bliver bare indeni. Sådan er det. For Ama'r er nummer et.

Tak til Rockers By Choise. De havde stil. Og meget ens joggingtøj.

KH
tina

Grønne hørebøffer og agurkeliv

I dag er en hestebønne og en agurk kommet til verden i min vindueskarm.

I dag er jeg også for træt til at tage til min gode vens kandidatfest. Selvom der er mange sociale arrangementer, som jeg ikke kommer til, så synes jeg stadig, at jeg har nogle helt vildt seje venner, som får uddannelser, børn, villaer og ægteskaber i vildskab de her år. Som er i GodaftenDanmark og ALT for damerne og bare seje i deres eget liv. Jeg hepper helt vildt. Også selvom jeg ikke altid selv har overskud til at være der, når der skal fejres.

Jeg kan snildt blive ramt af nag og mismod, når jeg godt kan blogge, men ikke orker at bevæge mig til fysiske, sociale begivenheder. Men der er virkelig stor forskel på at tale med en ny agurk og skrive lidt om det fra sofaen og så være i et rum med mange nye og gamle bekendtskaber. Skriver jeg mest til mig selv. For mine venner og familie ved det godt. Det er migselv, som kæmper den kamp fra tid til anden. Men hvis jeg ikke var på bloggen af dårlig samvittighed over godt at kunne det, men ikke kunne socialisere som jeg kunne engang, så var det først for alvor surt.

Jeg sidder og får lyst til, at der fandtes stille-fester. Sådan nogle fester, hvor man ikke snakker sammen. Men bare er der og danser og spiser og smiler og griner. Måske må nogle gerne larme. Men det skal også være okay at have neon-grønne hørebøffer på, som lukker al lyd ude. Sådan nogle som babyer har på, når de tager på festival. Måske skal jeg bare have mig sådan et par. Og så et skilt på maven: "Jeg er ikke sur eller baby. Jeg har bare brug for ro".

Nå, men I kan lige hilse på de små, nye, grønne tingenoter. En bønne, en agurk og en fjeder. Hvor agurket er det ikke. Agurke-fjedere. Jeg er vild med dem. Virkelig. Også selvom jeg er en skurk, der gør livet svært for agurkerne, fordi de ikke får noget at slynge deres fangarme omkring. I stedet bliver de darlings på bloggen. Det er da også en slags agurkliv. Here goes:

Nok om planter. Nu til musik. Alle sange fra 90´erne holder big time. Voldhørte jeg dem dengang, elsker jeg dem stadig. Sådan er det bare. Især i regnvejr. Fx den her, som jeg lige har klippet ind til jer. Do not read beauty magazines, they will only make you feel ugly. Hvad andet har man brug for at vide?

Egentlig skulle jeg trække nogle vindere i dag. Men spændingen trækkes lidt endnu, så du kan stadig være med, indtil jeg får taget mig sammen til at lege lykkens materalistiske pamfilius.

KH
tina

CC #19: Beige

Hov. Jeg troede, at jeg skulle blogge om noget strikket. Men så kom jeg i tanke om, at jeg er med i en Creative Challenge, hvor jeg blogger om farver. Så okay. Det gør jeg så. Khaki, okker og beige.

Jeg tænker khaki-shorts og Karen Bliksens Afrika. Og okker-gokker. Og så lige beige. Farven der ikke klæder nogen. Undtagen dem, som kan bære naturfarver helt så naturligt, som de bor med kandelabre.

Og så er der migselv. Som har en mellemting af khaki og beige som baggrundsfarve i mit soveværelse. Gennem to år. Jeg kan ikke lide farven. Men jeg prøver at fortælle mig selv, at farven giver jordforbindelse. Og at det er godt. Selvom jeg hele tiden har ville have et dybblåt soveværelse. Men nu er der gået så lang tid, at jeg vil have det rosa. Alt imens hænger der gamle nodeark og kys fra sisterbrandt og lyser op i et landskab af beige.

Apropos beige så lavede bandet Er de Sjældne en udgivelse, som hed "Lyserød lyserød beige" for nogle år siden. Sangen, hvor de synger om beige, er ikke min favorit (men måske er den din, så den er da lige her).

Min yndlings fra beige-pladen er den her:

Det var nok beige for nu. Men jeg tæppebomber lige, for dagens farve er orange, og det er vi slet ikke kommet til endnu.

Så hæng på, der kommer snart livsvigtigt nyt!

KH
tina

en stemme i natten

(Ólafur Arnalds cover - lånt her)

En stemme i natten var titlen på en tv-serie, som kørte da jeg var meget yngre. En mand sad i sit radiostuide og løste lytternes problemer. Ligesom David Silver i BH90210. Bare omgærdet af nattens mystik. Så nok mere som Tine Bryld (RIP) og hendes tværsprogrammer, som jeg troligt lyttede til hver søndag aften i mange, mange år.

Natten kan noget. At høre andres historier kan også noget. Derfor bliver jeg også så rørt over de kommentarer, der er landet ind på mit forrige indlæg. Fordi så mange af jer deler noget af jer selv. Det er så fint.

Og her er så lidt musik af Ólafur Arnalds, som er rigtig godt til natten. Smukt med smukt på. Jeg kan slet ikke få nok.

Sov godt derude.

KH
tina

Bedstemor med Bowie-kat

(Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat)

Nogle gange begynder jeg at tro på, at menneskers værd, er dets konstante og høje bidrag til BNP. Nogle gange tror jeg på, at mere er bedre og at mennesker skal knokle i en sky af iTingenoter og buzz og informationer og fremdrift og konstant hyber -aktivitet for at gøre sig fortjent til livet.

Men så ser jeg fotos af en bedstemor og hendes kat og husker, at det er tossede tanker, som ikke har noget med den virkelige og vigtige virkelighed at gøre.

Og ja, selvfølgelig er indlægget her også en hyldest til Hr. Bowie, som bare bliver ved og ved og lige har udgivet sit 14ende studiealbum. Jeg så ham spille i Paris for efterhånden mange år siden. Han dansede rundt og var så übercool.

(kilde)

Se mange flere fantastiske fotos af Misao the Big Mama and Fukumaru the Cat via linket ved billederne.

Og hav så en fremragende dag fyldt med blomster og musik. Og nå ja, bunkevis af sne. 

KH
tina

Morgengriner

Og så er jeg ikke engang fan af star wars. Men smerten kan jeg genkende ;-)

Hav en dejlig lørdag.

kh

tina

ps. Hvis du har glemt videoen som den oprindeligt er med Gotye, så postede jeg den her.

Den fineste verden - Botanicula

De sidste par dage har jeg været helt opslugt af spillet Botanicula.

Jeg opdagede spillet, før det gik op for mig, at det er mit tjekkiske yndlingsband DVA, som har lavet lydsiden. Det bliver spillet kun endnu mere underskønt af. 

Jeg vil lige prøve at finde et par billeder frem fra en af DVAs koncerter. Min erindring fortæller mig, at de fik skabt universer, som minder rigtig meget om den verden, som er skabt i spillet. 

Det er kunstnerisk integritet, der vil noget. 

Jeg er meget imponeret og giver mine absolutte anbefalinger.

kh 

tina

YEHA!

Mandagsmysterier

#Mandagsmysterium 1#

Hvordan kan det være, at ligegyldigt hvor grundigt jeg rydder op, så ser min sofa altid sådan her ud, når jeg rejser mig? Hvad er der galt med at lægge tingene på det helt tomme bord i stedet? Og hvorfor er der altid (mindst) to hækleprojekter i gang i stedet for fx eet?

#Mandagsmysterium 2#

Hvorfor er det lillebitte dyr, som lige er kravlet ned under W-tasten på mit tastetur, ikke kommet op igen? Har det bygget hus dernede? Er det i virkeligheden det og dets familie, som blokkerer for ASDFG-knapperne, så de ikke virker? Er det slet ikke kaffens skyld alligevel, at jeg skal sidde her med eksternt tastetur (som heldigvis ikke er lige så skabet som computerens tastetur: det har ikke sagt et kvæk til, at jeg har smuldret croissant ned i det fx, (ok, sorry Jacob))?

#Mandagsmysterium 3#

Findes der mon nogle, som har større mysterier end jeg på sådan en højhellig mandag?

Svaret kan vist kun findes med lidt mandagsluftspade:

Et hint - og lidt musik til årets sidste dag

I går lavede jeg det billede, som er mit eget indlæg til min nytårschallange (som du i øvrigt sagtens kan nå at være med i). Lige da jeg var færdig, gik jeg hen til min computer, hvor en playliste på youtube spillede. Det her billede, var det første jeg så :

 

Det er faktisk meget, meget sjov, hvis man ved, hvad der er på mit 2012-karma-foto. Men, det er jo ligesom kun mig der ved det - endnu. Men jeg lader hintet stå.

Imens kan du høre en anden sang af kunsteren, som også ligger musik til ovenstående klip. En total ørehænger:


Det er Gotye featuring Kimbra. Jeg er pjattet med sangen og det super simple set-up. Sjovt nok bruger de trekanter i malingen. Er det bare mig, eller er der piblet trekanter og harlekinstern frem på alle slags design? Jeg har diskuteret det med en af mine venner. Jeg sagde, at trekanterne er den nye ugle. Men han mente nu ikke, at en trekant er et dyr. Og det har han jo helt ret i.

Og til 2011 har jeg kun at sige: Soon you are just somebody/ that I used to know...

Hemmelige sweatere og Top 3 Sweater-sange

Jeg er åbenbart i sweaterhumør. Først videoen, som jeg bloggede i går. Og nu er jegså begyndt at strikke sweatere. Men ikke helt almindelige sweatere. Lige nu kan jeg kun løfte sløret for, at de er varme, og at nogle af dem inkluderer hønsestrik og neon. Et smugkig:

Til regnvejret udenfor hører selvfølgelig, at jeg sidder i min oplader (aka sofaen) med en stor sweater på og uldgarn i massevis, mens jeg hører klassikere fra min tidlige ungdom.

Her er min top 3 over sweater-sange:
Nummer 1: Hele Molokos album: Do you like my tight sweater fra 1995. Ok, indrømmet. Et helt album kan ikke være nummer et, så her bare en enkelt derfra.

Nummer 2: Undone - The Sweater Song af Weezer fra 1994 (som jeg godt ved, at de ikke vil have bliver associeret med sweatere. Men den sag har de tabt for længst)

Nummer 3: Ned i tempo igen med Tori Amos: Mr Zebra 1996:

Hm, er det egentlig bare mig, som stadig sidder fast i min ungdomsmusik - eller bliver der bare slet ikke lavet sweatersange mere?

Sweaterstrikkende tanker herfra