En hæklende tegneseriefigur

Stinestregen hækler (og har gemt fotoet som "hæklemutter" - muuuha, det er sjøv - kluddermutter/hæklemutter - same same!). Stinestregen hækler på en rokokopude. Stinestregen linker til artikel om, hvordan hækling er meditation for hjernen og booster hæklerens dopamin-niveau.  

I'm loving it!

Det gav mig også lyst til at skrive alt muligt. Og jeg kom i tanke om en blogpost, som jeg ville lave færdig. Da jeg ledte efter den, opdagede jeg, at jeg har 149 blogposter, som jeg har lavet og aldrig udgivet. Wooow.  

Så jeg smutter igen. Jeg skal ind i bagkataloget og rode. 

KH

tina

Facebook og strikkestreger

Wooohoo - jeg har lige opdaget, at vi er i 2013, og at der er noget, som hedder facebook. Faktisk er jeg også på twitter. Der sidder jeg også i skjul og foretager mig absolut INTET! (Lige indtil i går hvor jeg vist blev hacket).

Men altså, facebook. Måske bliver siden en supportgruppe til, når man har det sådan her:

Eller også bliver det sådan et sted, hvor jeg får linket til noget af alt det, som jeg bliver ved med at finde hele tiden, men ikke lige får lagt på bloggen. Men måske får jeg det gjort på facebook. Fordi det er lettere. Lettere er godt. Det der med altid at tage gærdet, hvor det er højst, er dybt overvurderet.

Fx har jeg aldrig fået vist jer et par sider fra Hueys - the new jumper af Oliver Jeffers:

Nu fik jeg så faktisk blogget om det. Men du ved hvad jeg mener.

Don't be a stranger - kom med ind på min facebook-side.

KH

tina

Depression som tegneserie

(Hyperbole and a Half )

Se nu her. Hvis du klikker på linket kommer du til den fineste, tegnede stribe om depression. 

Hvis du ikke har den fjerneste idé om, hvordan sådan en omgang føles, så lærer du måske lidt. 

Hvis du er en af dem, som har gennemlevet det eller stadig lever med den dagligt, så kan du (måske) få den bedste følelse i verden. Du ved: "Yayh, det er nemlig lige præcis sådan det er, og når der er én der har tegnet det, så er der i hvert fald mindst én anden i verden, som har haft det på samme måde som mig. Yayh. Jeg er ikke en taber-freak"-følelsen. 

Den absolut bedste følelse i verden.

KH 

tina (som netop har færdiggjort sin sweater, hæftet flere steder og sådan noget. Men passer den? Næh, ærmerne er for løse og kroppen er for kort og potentielt for stram. Hjamen. Måske jeg skulle lave en tegneserie om det. Eller trevle op. Eller begge dele.)

Våfå æ du ek meå lisåm maj?

(heltaeligt)

(heltaeligt)

(heltaeligt)

Hjarmen - tak til heltaeligt for at gøre min tirsdag meget sjovere (Har du ikke fanget teksten i taleboblerne, så giv det lidt mere tid. Det betaler sig så meget).

Og tak for alle jeres hilsener - mega rart at I stadig er der, selvom bloggen har ligget underdrejet.

Men hende der skriver den, er ret så fladmast og orker ikke at fifle indlæg om sit eget habengut sammen - og er åbenbart lige blevet til tredjeperson. Nå, men anyways (som dem på 30+ siger), så er det smart med de sjove streger -   for så er jeg allerede i gang med at blogge igen. Og så plejer resten at komme af sig selv.

kh

tina

Den fineste verden - Botanicula

De sidste par dage har jeg været helt opslugt af spillet Botanicula.

Jeg opdagede spillet, før det gik op for mig, at det er mit tjekkiske yndlingsband DVA, som har lavet lydsiden. Det bliver spillet kun endnu mere underskønt af. 

Jeg vil lige prøve at finde et par billeder frem fra en af DVAs koncerter. Min erindring fortæller mig, at de fik skabt universer, som minder rigtig meget om den verden, som er skabt i spillet. 

Det er kunstnerisk integritet, der vil noget. 

Jeg er meget imponeret og giver mine absolutte anbefalinger.

kh 

tina

Hrallo søndag, kom bare an

(kilde: Lizzystewartdiary)

I dag skal jeg øve mig i at være en, som absolut ikke får noget ud af dagen, absolut ikke springer ud af fjerene, og slet overhovedet ikke gør nogen som helst form for samfundsnytte.

Overhovedet. 

Basta.

kh

tina

PS. I dag er sidste chance for at deltage i  min give away.

Om ensomhed, chokolade og en rød pandadragt

Smukt. 

Jeg er vild med tegnede hverdagsblogs. Mange har en skrøbelighed og ærlighed, som gør dem meget smukke, sjove og livsnære. Det gad jeg godt, at jeg turde. Og kunne. Men på den anden side, hvorfor egentlig, når Lizzy Stearts Diary gør det så fantastisk.

Og husk, der er ikke noget, der er så slemt, at chokolade og en rød pandadragt ikke hjælper en lille bitte smule. Siger jeg ligeså meget til mig selv.

Glædelig fredag.

kh

tina