Måske kender du hende allerede. Yokoo. Hun er en af dem, som kan leve af at have en etsy-butik, hvor hun sælger sine egne designs, som alle er hæklede. Det er i sig selv ret sejt.
Hun har sådan en fin og poetisk video om sig selv og hendes måde at arbejde på. Den har jeg lyst til at dele med jer i dag. Både fordi mange af jer var så glade, for den film jeg lagde op med Sara Becker i går. Og fordi dagen i dag er endnu mere indendørs end i går. I dag er der nemlig udgangsforbud og orkan-varslet er ved at leve op til forudsigelserne. Udenfor er der er fløjet stykker af taget fra bygningen overfor. Så jeg tænder et lys mere. Drikker mere ingefær-the. Hækler lidt og lytter lidt. Og nu byder jeg altså med indenfor til at se denne lille, inspirerende film om en meget kreativ sjæl:
Yokoo har et verdenssyn og en poetisk sans, som jeg føler mig meget hjemme i. Citat fra filmen: "I think we should create ourself a sub-world to protect us". Og videre: "You've been giving your live to life, not just to exist". Det lyder som en kliche. Men når du hører hende på videoen er det tydeligt, at det ikke er en kliche. Det er en sandhed, som giver så stor mening i netop hendes tag på verden. Så jeg vil ikke citere mere her. Jeg vil ikke tage det ud af kontekst. Men som du nok har opdaget, vil jeg anbefale dig at se filmen.
Du kan læse meget mere om yokoo hos The New York Times (hvor der i øvrigt er bunkevis af kommentarer, som er rigtig rar læsning om at drive kreativ virksomhed).
Update: Så opdagede jeg lige et interview med Yokoo på etsy fra september 2013. Det skal I da også have fornøjelsen af.
KH
tina
- hvis du ikke allerede har gjort det, så find mig på facebook. Hvis du tør.
Sarah Becker er sej. DR har lavet en lille men super-inspirerende film, hvor man følger hendes arbejdsproces med at lave broderi. Der er virkelig meget nål og tråd og paillet og skitse. Og lidt livshistorie. Perfekt til en sløv søndag.
Mit yndlingscitat fra filmen er: "Dyr er lidt sindssyge" og "I virkeligheden kan jeg ikke brodere på den rigtige måde. Det skal kunne holde. Det er et godt broderisting for mig. ... Jeg tænker ikke over stinget. Jeg tænker over stemningen og udtrykket".
Ved at klikke her, kan du se filmen via Skals Haandarbejdsskole, men du ryger du af bloggen, sorry. Jeg har taget et screenshot fra filmen. Så måske får jeg så stor en bøde, at jeg må gå fra hus og hjem. Eller kommer i fængsel for evigt. Eller også er der ikke nogen der opdager det. Hvis nu jeg kommer i fængsel for evigt, så tror jeg også, at jeg vil begynde at sy insekter. De er SÅ fine, dem Sarah Becher laver. På sådan en crazy måde. Men ellers er der nok ikke nogen chance for, at jeg kommer til at brodere igen lige foreløbig.
Der er flere inspirerende film med kunsthåndværkere på Skals hjemmeside.
For mellem 100 og 999 kroner er Kathrine Ærteberg illustrationen ovenfor din. Samtidig er du med til at sikre, at asylhaverne bliver en realitet.
Asylhaverne er et projekt, som skal bygge haver ved asylcentrene, som skal hele og forebygge traumatiserede, stressede og fejlernærede asylansøgere.
Du eller din virksomhed kan også købe et jordlod eller en aktie - som tak kan du vælge mellem forskellige fotografier. Fx af Michael Bothager
Alle har ret til helende rum.
Men det er ikke alle som er så priviligerede, at de af egen hånd kan skaffe det. Så hey, jeg synes du skal overveje at smide en skilling eller en hel guldkalv. Alene eller som virksomhed. Der er mange muligheder. Du kan også starte deres din egen hatten-går-rundt indsamling på arbejdspladsen. Læs mere her.
At jeg reklamerer med Ærteberg og fotokunst er ren lokkemad, fordi rigtig mange af mine læsere elsker billeder og billedvægge (jo, I gør, jeg har luret jer) og vups, her kan vi få feel-good med i hatten og hjælpe mennesker, som har det svært.
Jeg har ikke nogen form for anpart i projektet. Men jeg har sådan en JA-selvfølgelig-følelse i hele kroppen, når jeg læser om det. Jeg ved, hvad det betød for mig, da jeg pludselig fik adgang til min egen byhave på et tidspunkt, hvor jeg ikke var mange potter p.. værd. At jeg har kunne up-grade til kolonihave er helt fantastisk. Men jeg tror faktisk aldrig det var sket uden mine første jordede negle ude i byhaven. Og da slet ikke hvis jeg var traumatiseret flygtning. Det er jeg heldigvis ikke. Lige præcis derfor, er der rigtig god grund til at støtte, dem der er.
Derfor: Følg Asylhaver på facebook - like og del. De har brug for al den omtale, de kan få.
Sidste år hæklede jeg et cover til en ipad. Men det blev for stort. Så jeg gjorde det endnu større, så det passede til min computer. Der skulle bare nogle knapper i også. Det er endelig sket. Det fejrer jeg lige med et blogindlæg: mit yarnfreak coozie til min kære computer er færdigt. Yayh!
Og så en lille sang, fordi videoen er så fin en historie:
Uh, og så har bloggen igen fået sig en facebook-side. Den er ikke færdig endnu, men du kan nå at være med helt fra start. Du kan også nå at være den allerførste fan.
Jeg er træt. Træt med træt på og så lidt mere træt. Eller nok nærmere udmattet. Udsplattet.
Så jeg vil bare lige linke jer til en rigtig fin film. Jeg kan ikke lægge den herind på siden, men du kan se den via linket. Den hedder Ich Bin Kein Berliner - danske kunstnere i Berlin og er lavet af Ane Schjødt Koch - som også kalder sig Ane Kulturknokler. Den rammer også meget, hvad Berlin er for mig. Smuk og grim. Venlig og let.
Hvorfor har jeg så lagt GIF-billeder op, som ikke har noget at gøre med filmen? Fordi de er helt vildt sjove! Mænd med opsat hår. WUHU! Se mange flere billeder af Guys With Fancy Lady Hair - fra The Bold Italic. Så fint. Og det har egentlig ikke noget at gøre med, at der er Copenhagen Pride i dag. Men det har da klart noget at gøre med, hvad køn er.
Såeh, værsgod. To meget forskellige bud på underholdning til din lørdag.
ÅH! Jeg har lige set en halv times paneldebat om strik hos HUFFPOST LIVE: "Knitting a New Generation Of Traditions".
Der er seje folk med. Fx forfatteren til en af de strikkebøger, jeg har på hylden, som jeg overhovedet ikke har fået læst endnu - hrmph, ok, sorry, ikke ligefrem need-to-know. Anyways. Du kan se med lige her, så grib noget garn og nogle popper:
På hjemmesiden er der nogle ret fine kommentarer til programmer. Min yndlings er den her fra Mary_Betowt "Don't forget crochet! I love crochet, its a great way to meditate and stay in-the-moment...I can save money on housewares, bedding and gifts. The possibilities are unlimited! Best of all when the world ends I will have the skills to make almost anything I need out of yarn/string".
Præcis!
Sjov nok sad jeg netop i går og lavede lister over det bedste og værste ved at hækle. Denne udsendelse kan lige være en kickstart. Så kommer de her på bloggen senere. Måske.
Men jeg kan da løfte sløret for, at jeg synes, at noget af det allerbedste er, at der er lidt som fodbold. Eller at spille guitar. Man har venner over hele verden, som taler samme sprog.
Men til de kære engelsktalende folk i udsendelsen, som siger, at Ravelry er facebook for strikkere. Jo tak. Måske. Men facebook kan man udtale. Ra-vel-ry. Umuligt. Der mangler bestemt et kaldenavn - som fjæset. Men-øh, nogen bud?
Hedder det måske allerede noget andet på dansker-engelsk, som jeg bare ikke har hørt? Lad mig i det hele taget endelig høre, om der er noget, som udsendelsen får dig til at tænke på? Jeg bliver i hvert fald totalt inspireret og får lyst til bare at lave mere og være endnu mere med til at ændre verden. For den måde bloggeren bare svarede JADA til det spørgsmål, gik lige i hjertet på mig.
Såeh, hej hej fra tina.
PS. Jeg er endu ikke lykkedes med at finde ordnli gode strikke-potcasts. Men mange fine strikke-videoer efterhånden. Især får jeg lyst til at gense videoen med den islandske fyr, som laver tunesisk hækling og lige tager maskulinitetsbegrebet under behandling samtidig. Den er her på siden et sted. Tænk "Find Holger", så bliver det sjov at finde den ...
Jeg laver yogaøvelserne dagligt. De er super-simple og fungere fantastisk for mig. Og nå ja, så er musikken ret mandagmorgen-agtig.
(HER var der engang en video, men den er ikke offentlig længere, så jeg har fjernet den igen).
Jeg satser på god blog-energi i ugen der kommer. En boganmeldelse skulle gerne blive færdig. Derudover har jeg mange ting i kø, som er færdige eller undervejs, men som aldrig er blevet ført til log. Det bliver der jo ikke nogen logbog udaf. Såeh, jeg kender én, som lige må se at få lavet sin morgenyoga og komme i gang.
Den her lille film går ud til de skønne kommentarer til mit blogindlæg i forgårs. Myminmy kom med den helt perfekte løsning: jeg skal da have mit eget får!
Så kan den gro mit helt eget garn. Så er jeg pludselig ikke længere en ond, materalistisk mer-vil-have-mer-type, når jeg udvider mit garnlager. Så er jeg bare god mod dyret i sommerheden! Der står slet heller ikke noget i vedtægterne om, at jeg ikke må holde får her i lejligheden. Der står kun noget om katte og hunde og den slags.
Fåretankerne mindede mig om filmen Back to the Start. Den er totalt yndlings! Se den, se den, se den:
Og hav så en dejlig søndag. Og husk, det er aldrig en skam at være en smule fåret. Tøhø.
KH
tina
PS. Altså, i virkeligheden synes jeg alle skal støtte vores kære garnbutikker. Alle. Bare engang imellem. De gør verden til et bedre sted. Seriøst. Det er mere princippet jeg er ude efter, jo.
De sidste par dage har jeg været helt opslugt af spillet Botanicula.
Jeg opdagede spillet, før det gik op for mig, at det er mit tjekkiske yndlingsband DVA, som har lavet lydsiden. Det bliver spillet kun endnu mere underskønt af.
Jeg vil lige prøve at finde et par billeder frem fra en af DVAs koncerter. Min erindring fortæller mig, at de fik skabt universer, som minder rigtig meget om den verden, som er skabt i spillet.
Det er kunstnerisk integritet, der vil noget.
Jeg er meget imponeret og giver mine absolutte anbefalinger.
Sidste år blev jeg opfordret til at blogge om guerilla gardens. Og med foråret udenfor, kan jeg godt starte op. Jeg lægger ud med The Pothole Gardener. En supersej person fra England ved navn Steve, som faktisk er blevet sådan lidt youtube-kendt på det sidste. Og ikke uden grund:
Hans første video er pt utilgængelig på youtube, men så kan du passende se den video, hvor han fejrer foråret i stedet. Gør dig selv en kæmpe tjeneste og se den. Du kan højst risikere at blive glad i låget og forårskåd:
Zelda Kaplan døde i går. Til hendes minde skriver Advanced Style bla:
"Zelda had a zest for life. She loved dancing and was a regular at New
York's hottest clubs where she could be spotted dancing the night away
in her brightly colored suits and matching hats."
På gaden i NYC - om at leve det gode liv
Læs meget mere om hende via linket til bloggen ovenfor - der er også fotos, hvor hun er dressed up til sin 95 års fødselsdag.
* * *
Nogle planlægger at sove når de bliver gamle. Jeg planlægger at gå i store hatte og alt andet end beige. Og så vil jeg danse. Hele natten. Er der ikke nok nogle, som vil være med? Jeg håber altså ikke, at alle andre på plejehjemmet bare vil sove til den tid?
Jeg mener, i dag er klokken lidt over 20 og jeg er allerede gået i seng. Med en kage i den ene hånd og min computer i den anden. Og mit hækletøje i den tred... nå-ja. Men anyways, jeg er så træt. Ristet og træt, som var jeg lige kommet hjem fra en uges Roskilde Festival. Men jeg er bare kommet hjem fra første dag på hospitalet (aka den psykiatriske dagshøjskole), efter at jeg har ligget syg en uge.
Når jeg på et tidspunkt bliver mere frisk og vågen igen og den der depression ikke er ud over sit hele med sit konstante krav på søvn og søvn og opladning, så håber jeg altså, at alle andre ikke er begyndt at sove helt vildt ovenpå deres søvnløse baby-nætter og byture. Jeg håber, at der er nogle, som vil være med til at gøre kvinder som Zelda Kaplan kunsten efter, dresse up, på med læbestiften og danseskoene og så holde en fest. Ellers må jeg dælme flytte til NYC.
Altid huske, aldrig glemme: "One must be interested in the world not only in own's self" (Zelda Kaplan).
Det er fredag og tid for en lille fredagsfilm. Og det er en ekstra god en.
Det er egentlig bare en simpel tunesisk hækling-DIY. Alligevel er det min absolutte yndlings krea-film med en absolut yndlingsmand i.
Det er altså ikke hver dag, at jeg sådan deler ud af yndlingsmænd, så tag nu godt imod ham:
"Halló, this is Iceland. It is true that my men are very manly, and sometimes have names that are hard for you to say. This is Þórgnýr Thoroddsen, whose name is very hard to say, but he makes up for it by being a very good (and manly) knitter. If you see him on one of my streets, and would like him to give you some advice on how to do knitting like an Icelandic man, just call out “Halló, Icelandic man with a difficult name who knits! Stop and show me how!” He will not mind at all."
Se filmen ved at klikke her (jeg kan ikke finde ud af at lægge den op på bloggen, beklager).
Glædelig fredag til alle manly knitters og alle andre godtfolk herinde og derude.
I går var jeg ret kæk og mente, at hvis du pludselig står i en nødsituation, så er løsningen at tage sig en rask omgang breakdance! Men hey, hvad nu hvis du ikke er i humør til breakdance? Eller ganske enkelt har fået ondt i ryggen af alt for meget limbodans? Så er løsningen en rask lille bookcase dance:
Det er også et glimrende eksempel på, at man sagtens kan have en fredag aften, som lyder lidt tam, når den bliver genfortalt - men som i virkeligheden var den største fest.