Viser opslag med etiketten Amager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amager. Vis alle opslag

tirsdag den 6. august 2013

Røgsignaler



Puf, puf, puf.

Skysignaler fra Amager. 

Jeg er her stadig. Der er ikke noget som helst med, at jeg har lagt al min aktivitet over på instagram. Men der er noget med, at jeg har lagt al min aktivitet på et lille stykke græs - enten med rüfen i vejret eller nede i en liggestol. 

Selvom bloggen er stille er der nyt på garnfronten. Fx er jeg helt kulret og nyforelsket i et nyt hæklemønster. Og min plaid er blevet færdig. Men mit kamera er til reparation, så der er ingen billeder, før jeg får taget mig sammen og starter op med mit lånekamera. Ja, Photografica har simpelthen lånt mig et Canon PowerShot G1X i ventetiden. God stil. Og ren nostalgi - for det er tæt på en model, jeg tidligere har haft. 

Men faktisk var der også en solskinsdag eller to sidste sommer, hvor billederne er fra. Den her 2013-sommer er for vild. Den lille kolonihave har meget tit gispet voldsomt efter vejret og græsset er så tørt, at det næsten stikker at gå på det. Det er fedt! Det absolut bedste år at starte ud som kolonist.

Jeg håber du nyder sommeren!

KH
tina  


mandag den 22. juli 2013

Amar' er nummer 1



Den her sang går ud til alle dem, som elsker Amager. Også dem, der er flyttet fra Amager. For Amager bliver bare indeni. Sådan er det. For Ama'r er nummer et.

Tak til Rockers By Choise. De havde stil. Og meget ens joggingtøj.

KH
tina


torsdag den 9. maj 2013

Guld-fugl og andre kup



Samlet pris? Treogtredive danske kroner.

Jeg har været til loppemarked på et torv lige ved min nye kolonihave. 

Egentlig var det hele lidt for uoverskueligt. Meget hyggeligt. Med snobrødsbagning og boder overalt. Men også ret støjende og overvældende. Så jeg gik mere uopmærksomt rundt end jeg normalt ville. Indtil der var en Holmegaardsvase, som jeg lige måtte have op. Men jeg ville ikke betale dyrt for den, så jeg satte den igen. Lige indtil damen sagde: "Du kan få den for en 5´er". 

Okay, så. Og så var jeg ligesom i gang.

For lang tid siden så jeg porcelænsfugle som den på det øverste billede og blev helt forelsket. Så jeg blev mega-glad, da den lå og pippede i en af boderne. Manden ville også sælge mig nogle hæslige ællinger til en ti´er stykket. Han syntes de passede sammen. Sådan nogle sælgere elsker jeg. De aner ikke, at der mellem alle deres "helt ens fugle" er guld-fugle, som jeg raskvæk ville betale 100% mere for. Jeg håber, at jeg kan finde guld-fuglen en mage!

Den visne hortensia blomst har jeg ikke købt. Den kom flyvende en dag. Jeg blev så glad, og jeg købte mig en levende. 

Men nattefrosten tog Hr. Tensia. RIP.

KH
tina



torsdag den 11. april 2013

CC #9: Melon


Melon. Dagens farve for et par dage siden. Så jeg har fundet lidt melon frem.

Melonfarve i et computer-cover med mønster fra yarnfreak. Som jeg lavede for lang tid siden. Egentlig er mønsteret til en iPad. Men det har jeg ikke. Så jeg lavede coveret lidt længere og lavede en flap, så der ikke kommer to-go-kaffe ind i computeren, når man er ude. Men jeg har faktisk aldrig min computer med nogensteder hen. Så deeeet...

Melonfarve i et vejmaleri som blev malet her på Amager som del i et byfornyelsesprojek et par uger før, at der kom nogle byfornyelsesmaskiner, som skrallede melon-asfalten af og lavede skråparkering.

Melon i mit hoved i dag. Træt med træt på. I nat drømte jeg, at jeg skulle i krig. Men jeg kunne ikke finde min sovepose og kunne ikke få pakket. De andre havde bare en lille håndtaske, hvor alle deres ting var. Jeg havde alt for meget, jeg skulle have med. Og så kom der en usynlig person ind i min lejlighed og gik rundt, indtil han gik ind i soveværelset og kvalte mig. 

There you go. Mine indre temaer serveret på et blog-fad flankeret af hækling. Jo jo.

Halvmugne-melon-hilsener
tina


torsdag den 15. november 2012

mænd fryser ikke





Det sagde han. Ham manden, som stod foran en amagerbodega sammen med sin kæreste.

Før jeg overhørte bodegamanden, stødte jeg på ham her. De er i familie, tror jeg:



Jeg gik og fnes hele vejen hjem og så kom der en lille tegning ud.

KH
tina


torsdag den 24. maj 2012

søndag den 13. maj 2012

Grønt kvarter



Jeg var forbi Grøn Dag i dag. Planter til plantning, en ny rosenhave, et sommerfuglespot, popcorn over bål, et nybeplantet kontor, kaninen bob, byhavehøns og sol på en bænk, jeg kunne hækle på

 Så er det, at jeg bliver sådan her: 

(Den skønne: whatshouldwecallme)
I min taske var et brev, som jeg fik sent ud i verden.


kh
tina

søndag den 25. marts 2012

Ommer

Det holdt ikke. Det med at blive i sengen. Jeg blev nødt til at stå op. Faktisk stod jeg så meget op, at jeg tog løbesko på for første gang i år, og løb en tur i solen.

På alle bænke på græsplaner sad der grupper af mennesker. Og par på kantstene. Vi kan godt lide den, solen. For os med depression er det selvfølgelig også rart med sol på kroppen. Men uha, foråret bringer også forventning om florlette kjoler, bobler i glas og smil og glade dage  med godt og højt humør. Ikke den nemmeste årstid når man som jeg har rigtig meget brug for alenetid og eftertænksomhed. Men det skal nok gå. Jeg tager bare skyklapper og solbriller på.




Billederne er fra den første forårsdag i år. Det var samtidig en af de første dage i år, hvor jeg gik ud, ikke for at tage på hospitalet eller for at handle. Men fordi jeg skulle ud og bare være, og fordi jeg skulle ud og se på et jordlod med en af mine venner.

På vejen dertil sad vi ved vandet. Et sted i det fjerne, var der en, som spillede trompet, så lyden blev båret over vandet. Jeg er sikker på, at det var en hilsen fra min onkel, som sidste år blev ramt af en hjerneblødning, og stadig kæmper med genoptræning og opbygning af en ny hverdag. Han spiller trompet. Jeg ved det faktisk ikke, men mit gæt er, at han ikke kan gøre det lige nu. Men det er heller ikke det vigtige i den her sammenhæng. Det vigtige er, at vinden bar tonerne med og sendte mig en hilsen fra ham og mindede mig om, at de bedste stunder er dem der kommer, når man mindst planlægger dem.



kh
tina