Viser opslag med etiketten Collager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Collager. Vis alle opslag

fredag den 28. februar 2014

Så var jeg pludselig til Kreativ Salon

Se, nogen gang skal man bare skrive om noget, så sker det. I tirsdags skrev jeg om Mühlbach&Clemmensens Kreative Saloner. Og wuuups, i går kl 17 opdagede jeg en mail: der var frafald, så de var nået til mig på ventelisten. Jeg sad i en lejlighed, som var absolut kaos og ville være virkelig dejlig at komme lidt væk fra. Og jeg var frisk, så jeg dansede rundt og hoppede op og ned ved tanken om mig til Salon med portvin i krystalglas og papir overalt. Så yayh, mig afsted til Christianshavn.

Så pludselig sad jeg til en Kreativ Salon arrangeret af to af de første bloggere, jeg begyndte at følge. Faktisk var Christine Clemmensens hæklede kaffeugle noget af det første jeg faldt over af hækling, som jeg syntes var mega fedt og kvali-agtigt. Som gav mig lyst til mere. Men egentlig er hun meget mere sådan en som blogger om collager/art journals - og det med en udpræget æstetisk bevidsthed. Og Pernille fra Illustrafil skriver så fantastisk og tegner som en drøm - og så rammer hun mig altid så jeg ender med at trille rundt af grin.. Tjek dem ud, hvis ikke du allerede kender dem.


Tusind tak til Pernille, Christine og jer andre for en helt igennem skøn aften. Jeg er slet ikke færdig med at bearbejde al den inspiration og input jeg fik. Der er så meget jeg har lyst til. Og jeg synes det var så fedt, at der bare blev delt af goodies på kryds og tværs af bordet. Nørderi og deling af allerbedste skuffe. Ja tak.

I øvrigt brugte jeg det første kvarter på at jodle rundt af jubel: vi var hos Hofdamerne. DE hofdamer! Dem, som har sendt breve ud til fiktive tema-adresser. Jeg har været kæmpefan længe, og så pludselig var jeg der, hvor alle brevene hang med stempler og det hele. Hjamen. Se hele kollektionen her.

I dag er i øvrigt en stor dag. Lige nu er det fredag formiddag, og her er helt stille. Men det varer ikke længe. For lige om snart kommer der en flyttebil med min kæreste og nogle stærke mænd og alle hans ting. Stilhed før storm.

KH
tina


lørdag den 18. maj 2013

Instant Comfort


The Instant Comfort Pocket Box. Et DIY-kit fra hollandske Kim Welling. De er ligesom altid sejere, de der hollændere. Kim Welling laver selvfølgelig også det fineste porcelæn. 

Nå, håber de lige giver dig en ordentlig skovlfuld instant comfort.

Det var bare det. Jeg er nemlig forgabt og væk i kolonihaven. Noget med noget skvalderkål, stirren på ting der gror og sol på græs i knæhøjde.  

Men vi ses på den anden side. Imens kan du stadig deltage i min giveaway med selvstrik. Totalt skønt at så mange allerede er med. Mini-fest på bloggen!

KH
tina


PS. Pille har den fineste, gamle hækleplakat til salg fra hendes blog. Hvis det var noget...



søndag den 1. juli 2012

Halvårsdag med min taknemmelighedsdagbog


Så blev det juli.

Jeg har dermed været i gang med min taknemmelighedsdagbog i over et halvt år. 

WOW!

Jeg må sige, at successen er meget større, end jeg havde regnet med - fordi jeg får skrevet i den. Selvfølgelig ikke hver dag, men tit. 




Da jeg lavede bogen besluttede jeg, at temaet skulle være havens blomster og afgrøder (ok, meget mærkeligt ord). Jeg havde nemlig ingen ide om sæson-fødevarer udover sådan jordbær=sommer, kål=vinter.

Men tænk engang. Siden da har jeg lavet min første hyldeblomstsaft og hyldeblomstmarmelade. Jeg har allerede spist et par kilo friske krydderurter mere, end jeg gjorde sidste år. Jeg har jord under neglene og drømmer om kansas-tøj og jeg ved, at i juli er spinat og stikkelsbær i sæson.

KH
tina

PS. Du kan se flere klip fra bogen: fra begyndelsen til januar og februar og april.




mandag den 4. juni 2012

Mit liv fortalt i atlas



Jeg er faldet over et Lademanns Rejseleksikon over Danmark. 

Vi havde et magen til i famliens Mazda 626, da jeg var lille. Er min far mørkhåret med skæg? Ja. Kan min mor tale i timer om fortrinligheden ved højhalsede bomuldstrøjer? Ja. Havde jeg en gul regnjakke? Tja, det kan jeg faktisk ikke huske, men som du kan se på billedet, så har jeg en nu :-)

Jeg har spraymalet en bunke rammer, som jeg har fået af min mormor for snart mange år siden. Min plan er, at indramme dele fra danmarkskortet, som har betydning for mig. Sådan en slags familievæg med atlas i stedet for fotos. 


KH

mandag den 21. maj 2012

Fun and Relaxation

Et lille pip fra mig, og se så, hvad der pludselig lå i min postkasse:


Følte jeg mig som en heldig kartoffel? Det tror jeg nok lige, at jeg gjorde! 

Jeg gik straks i gang med at tegne sammen med en meget kreativ halvandenårig. Drønhyggeligt :-) Og jeg tror faktisk, at hun er lige så fascineret af maskineriet, som jeg er.

Nogle dage i forvejen var der en anden, meget uventet gave - også fra Sabine fra Sisterbrandt

Der er kun to ting at sige: Tusind tak til Sabine. Og: to be continued...

kh
tina


søndag den 1. april 2012

Taknemmelighed i April

Min taknemmelighedsdagbog er blevet færdig helt uden, at jeg har fået det fortalt. Eller, den er selvfølelig ikke udfyldt endnu, det er jo meningen, at jeg skal skrive i den dagligt. 

Men jeg har fået illustreret hver måneds begyndelse. Selvom begge mine hold bedsteforældre havde så store køkkenhaver, at jeg kunne blive væk i dem, så kan du stadig ikke vække mig om natten og afhøre mig i sæsonens grøntsager. Jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at jeg aldrig vil få læst en havebog fra ende til anden. 

Så jeg besluttede at give hver måned sin egen forside, som er illustret med udklip fra en havebog og hvad den sagde, var månedens grøntsager. (At det så betyder, at denne måned skulle byde på porrer og agurker, det kan jeg faktisk ikke helt tro på, men ok, det går nok). 

Om ikke andet, så ved jeg nu, at man kan dele purløg og vintergækker i april. Totalt god know-how på 3. sal :-)






kh
tina


Taknemmelighedsdagbog - vinteren der gik

En lille opdatering på årets første månederne i min taknemmelighedsdagbog 2012:


Januar


Februar


Marts



Queen of Night. 

Der må være en lille poet gemt i en del af biologerne.

kh
tina 


søndag den 19. februar 2012

Photo Challenge #19: Something you hate to do

Jeg hader at kæmpe med kafkaske systemer som kommunen og psykiatrien. Men det rækker min kreativitet ikke til at illustrere en søndag eftermiddag.

Så derfor har jeg valgt noget andet: at afslutte projekter, som har mistet nyhedens interesse. Eller mere korrekt: at starte op på at afslutte dem. Fx har jeg min taknemmeligheds-dagbog. Faktisk skriver jeg i den næsten hver aften. Men jeg kan simpelthen ikke få den lavet færdig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil hygge mig med det, når jeg beslutter mig til at gøre det. Men der er altid lige et afsnit Paradise eller en hækleprøve, som får første prioritet.

Sådan ser den ud pt:


Heldigvis kan jeg sagtens skrive i den. Det er det vigtigste og det bedste.

I temaets ånd bliver jeg nødt til at nævne Søren Ulrik Thomsens: "Det værste og det bedste":

... Det værste er at få et kærlighedsbrev
fra en kvinde man aldrig kan elske

Fald aldrig i søvn omkring klokken sytten
for det er de værste drømmes tid
hvor din ungdoms by genopstår i en stejl tåge
i hvis kløft du råber din kærestes navn og finder en sko fuld af blod

At jeg simpelthen aldrig bliver så fuld at jeg glemmer selv mit mindste problem er det værste… (kilde)

Aldrig at falde i søvn omkring klokken sytten har bidt sig fast i mig som en sandhed, så jeg gør det stort set aldrig :-) Sys Bjerre har læst digtet og skrevet sit eget:


... at være så alene at jeg bliver i tvivl
om jeg eksisterer
er det værste

det bedste er 
lego, lyserød champagne og
lyden af toget jeg har ventet på ...
(kilde)

Det værste. Et meget bedre ord end "at hade". At hade er så forskelligt fra at synes, at noget er det værste. Det vil jeg kunne skrive meget om. Men nu er det vist på tide at stoppe søndagens associationer. Hvad er det bedste og det værste for dig?

kh 
tina


Photo Challenge Feb 2012:

torsdag den 26. januar 2012

Kuvert på vrangen

Jeg fortsætter med at vende vrangen ud på de kuverter, som jeg modtager. Nogle af dem har de skønneste overraskelser. Fx denne kuvert fra min mormor, som jeg nu har sendt videre til min veninde i Tjekkiet.


I øvrigt har jeg nu fået lavet en opslagstavle til den broderende selvhjælpsgruppe. Yepeyah! Du kan se den her.


Rigtig dejlig dag til dig.
kåhå 
tina


tirsdag den 24. januar 2012

Opfindelse af stof

Jeg er begyndt på mit januarbroderi:


Siden jeg er en blank novice ud i freestyle-broderi, tænkte jeg, at jeg da ville sy i papir i stedet for stof. Det ville være meget nemmere, for så behøvede jeg ikke at hæfte på bagsiden. Det slog mig ikke et sekund, hvorfor der i tidernes morgen var nogen som fandt på at brodere på stof, og er blevet ved med det siden. Men ak, jeg må sande, at jeg ikke er den bedst tunede broder-knallert på kajen. Det var super besværligt at sy i papir - og man kan ikke lave om på et sting uden at efterlade et hul.

Tja, al begyndelse er svær, og om ikke andet er der en virkelig effektiv læringskurve, hvor jeg allerede er blevet 100% klogere og nu fx forstår, hvorfor broderistof er opfundet. Sådan er der så mange fordele ved at bevæge sig ud på et nyt felt.

I øvrigt er jeg kommet i tanke om, at jeg da har broderet før i min voksentid. Jeg har sågar blogget om det. Jeg ved ikke hvad den slags broderi hedder, men det er lidt ligesom at hækle - eller som at male i en malebog, hvor alle felter skal fyldes ud. Men jeg vil i stedet gerne lære nogle forskellige typer af sting, sådan at jeg på sigt kan skitsere/jamme/free-style/improvisere eller hvad det nu hedder på brodersk. (Hvis du også gerne vil være med til at brodere, så vær med i min virtuelle, broderende selvhjælpsgruppe. Den har kun eksisteret et døgn, så vi (aka jeg) er ikke kommet særlig langt i pensum. Faktisk kun til at det er en fordel at brodere i stof).

Nå, efter at have overlevet et møde i jobcenteret i dag, har jeg klart fortjent en kop kaffe og noget hækling (ja sorry, men jeg slapper endnu ikke af med at brodere).

Kåhå
tina