Viser opslag med etiketten Workshop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Workshop. Vis alle opslag

lørdag den 14. juni 2014

En helligdag i kreativt selskab


Okay, gæt typen af arrangement hvor der løber garn fra samtlige kurve og tasker? 

 

Det var en meget tidlig helligdagsmorgen, da jeg sad i metroen og blev fragtet afsted til Kreativt Selskab. Da jeg stod på, havde jeg spottet en anden, som havde med en kurv fyldt med garn. Men vi stod ikke af samme sted. Dels forundret dels utrolig glad for, at jeg ikke var den eneste krea-nørd på færde sådan en tidlig helligdagsmorgen, gik jeg hen mod Rock'n'roll Hausfrau for at mødes med en håndfuld andre IG/blog-folk. Men he, hun var der selvfølgelig - vi var bare stået af på to forskellige stationer. Og det var nu også dejligt - så må jeg vente på World Public Knitting Day på at se garn overalt. Også tidligt om morgenen i metroen. (Og hey, eventen starter faktisk i dag og foregår i Haderslev, Grindsted, Hillerød, København  - og sikkert mange flere steder. YAYH!). (Og hey hey, når de skriver "Knitting", så mener de selvfølgelig også hækling. Og broderi. Og knipling. Alt med garn).


Knipling og broderi er præcis grunden til, at jeg var begyndt at følge Rock'n'roll Hausfrau - og altså pludselig var tilmeldt en omgang Kreativt Selskab. Selvom jeg har blogget i over 3 år, så har jeg aldrig været til blogtræf. Faktisk havde jeg indtil for nyligt kun mødt andre bloggere, når de tilfældigvis befandt sig hos min lokale yndlingsgarnpusher Rasmilla. Det er ikke særlig krea-blog-agtigt at være sådan stavnsbundet til sin sofa og ikke hele tiden være til blogtræf. Men nu er tiden faktisk kommet, hvor jeg er blevet så standhaftig, at jeg godt kan se mig selv være til et arrangement med mange folk, uden at skulle ind og lure den på sofaen eller simpelthen bare knalde panden i bordet af træthed og overstimulation efter et par timer.

Så totlat succes på så mange punkter. Et par af dagens højdepunkter: Piratnissen (som ikke er blogger. Endnu) kunne ikke hækle, da hun kom. Jeg satte hende igang og lærte hende de mest basale teknikker - og wrrrooooom, siden har hun ikke set sig tilbage og det er væltet frem med hækling på hendes Instagram-profil. Ret vild og fed oplevelse. How To Do Fashion kunne virkelig godt hækle - tjek lige det nederste foto. Hun var ved at lave hynder til haven. Awra, et lækkert mønster!

Men altså, bordet rundt lavede folk de fedeste ting - og det var så lækkert at snuse rundt i Rock´n´roll Hausfraus broderier og kniplerier. Super inspirerende. Hvis du ikke allerede kender dem, så får du lige et link til alle deltagernes blogs: howtodofashiondenlillaelefantkreahjoernetbrombaerstrikpiratnissenbymissberniepoetenogstinemorsyslerier OOOG selvfølgelig dagens skønne vært:  Rock'n'roll Hausfrau.

TAK!

KH
tina

fredag den 28. februar 2014

Så var jeg pludselig til Kreativ Salon

Se, nogen gang skal man bare skrive om noget, så sker det. I tirsdags skrev jeg om Mühlbach&Clemmensens Kreative Saloner. Og wuuups, i går kl 17 opdagede jeg en mail: der var frafald, så de var nået til mig på ventelisten. Jeg sad i en lejlighed, som var absolut kaos og ville være virkelig dejlig at komme lidt væk fra. Og jeg var frisk, så jeg dansede rundt og hoppede op og ned ved tanken om mig til Salon med portvin i krystalglas og papir overalt. Så yayh, mig afsted til Christianshavn.

Så pludselig sad jeg til en Kreativ Salon arrangeret af to af de første bloggere, jeg begyndte at følge. Faktisk var Christine Clemmensens hæklede kaffeugle noget af det første jeg faldt over af hækling, som jeg syntes var mega fedt og kvali-agtigt. Som gav mig lyst til mere. Men egentlig er hun meget mere sådan en som blogger om collager/art journals - og det med en udpræget æstetisk bevidsthed. Og Pernille fra Illustrafil skriver så fantastisk og tegner som en drøm - og så rammer hun mig altid så jeg ender med at trille rundt af grin.. Tjek dem ud, hvis ikke du allerede kender dem.


Tusind tak til Pernille, Christine og jer andre for en helt igennem skøn aften. Jeg er slet ikke færdig med at bearbejde al den inspiration og input jeg fik. Der er så meget jeg har lyst til. Og jeg synes det var så fedt, at der bare blev delt af goodies på kryds og tværs af bordet. Nørderi og deling af allerbedste skuffe. Ja tak.

I øvrigt brugte jeg det første kvarter på at jodle rundt af jubel: vi var hos Hofdamerne. DE hofdamer! Dem, som har sendt breve ud til fiktive tema-adresser. Jeg har været kæmpefan længe, og så pludselig var jeg der, hvor alle brevene hang med stempler og det hele. Hjamen. Se hele kollektionen her.

I dag er i øvrigt en stor dag. Lige nu er det fredag formiddag, og her er helt stille. Men det varer ikke længe. For lige om snart kommer der en flyttebil med min kæreste og nogle stærke mænd og alle hans ting. Stilhed før storm.

KH
tina


søndag den 19. januar 2014

Workshop i linoleumstryk



I slutningen af sidste år tilbragte jeg en aften med linoleumstryk. Det var i Atelier Prag 61, hvor min gode ven Jeppe Worning bød velkommen med plader og ruller og snittegrej og maling. Og nybagte ingefærsmåkager. Halleluja. Jeg havde helt glemt, at linoleumstryk bliver lavet på, ja, linoleum. Lugten gav mig instant-flash-backs til formningslokaler og skolegange. På den lækre måde. 

Det kan ikke undre, at jeg selvfølgelig snittede rodfrugter - direkte med inspiration fra kolonihaven :-)

Om ikke alt for længe får jeg forhåbentlig taget nogle fine billeder af det færdige resultat, som jeg er ret begejstret for. Indtil da er der også nogle flere fotos på Instagram

Dejlig søndag til dig!

KH fra tina 
- som i øvrigt har brugt dagen til den skønneste reception på Rachel Søgaards nyeste bog Ti Trøjer. Superfin udgivelse som ligger og smiler til mig lige nu. Du kan se alle modellerne af de 10 strikkede cardigans inde på Rasmillas hjemmeside.