Viser opslag med etiketten Tryk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tryk. Vis alle opslag

søndag den 19. januar 2014

Workshop i linoleumstryk



I slutningen af sidste år tilbragte jeg en aften med linoleumstryk. Det var i Atelier Prag 61, hvor min gode ven Jeppe Worning bød velkommen med plader og ruller og snittegrej og maling. Og nybagte ingefærsmåkager. Halleluja. Jeg havde helt glemt, at linoleumstryk bliver lavet på, ja, linoleum. Lugten gav mig instant-flash-backs til formningslokaler og skolegange. På den lækre måde. 

Det kan ikke undre, at jeg selvfølgelig snittede rodfrugter - direkte med inspiration fra kolonihaven :-)

Om ikke alt for længe får jeg forhåbentlig taget nogle fine billeder af det færdige resultat, som jeg er ret begejstret for. Indtil da er der også nogle flere fotos på Instagram

Dejlig søndag til dig!

KH fra tina 
- som i øvrigt har brugt dagen til den skønneste reception på Rachel Søgaards nyeste bog Ti Trøjer. Superfin udgivelse som ligger og smiler til mig lige nu. Du kan se alle modellerne af de 10 strikkede cardigans inde på Rasmillas hjemmeside.



tirsdag den 5. marts 2013

Den har lynende travlt

(Linoliumstrykket er lavet af Melanie Wickham - tjek hendes etsy-butik for linoliumstryk på stof og papir. De er SÅ lækre)
Cute! Den står og pisker rundt på stedet!

Linoliumstryk holder virkelig hundrede!

I øvrigt rundede jeg et magiske tal i går: for hundrede gang glemte jeg den gær, jeg lige havde købt. Sådan føles det i hvert fald. Den er simpelthen for lille, gærpakken. Eller den laver sprinteren og får lynende travlt med at hoppe af båndet, så snart den er blevet bippet. Jeg ved det ikke.

Normalt går jeg meget ind for emballagereduktion. Så meget, at jeg selvfølgelig i glansbilled-teorien foretrækker flyvgær. Men når jeg nu ikke lige har den der surdej oppe og køre. Eller 3 døgn til at få en flyvgærs-dej op at gå, så er almindelig gær nu meget rart. Hvis de altså kom i så store pakker, at de var til at få øje på på rullebåndet.

Fremover vil jeg gerne have mit gær i skotøjsæsker. Tak. For stadig at minimere emballagespild, kan der bare følge et par sko med i købet. Det er fint. 

KH
tina


mandag den 9. juli 2012

Stem på mig og farmor?

Min farmors broderede pude er kommet med i en afstemning om at vinde kunsttryk hos by.bak:

(Kristina Dam)
Den havde farmor i himlen nok ikke lige set komme. 

Jeg vil jeg blive megaglad for din stemme, som du kan give lige her

Du kan læse mit bidrag her.

kh 
tina




tirsdag den 3. juli 2012

DNA


Er den ikke fin?!

Jeg har lige genfundet den.

Den lå i et inspirationsarkiv, som blev lavet, da jeg for efterhånden lang tid siden arrangerede en workshop i linoliumstryk sammen med Frøken Heidi og Jeppe Worning

Arrangementet workshoppen skulle være med i blev aflyst - og det var før pinterest, så jeg ved ikke, hvem der har lavet hvad, men nu deler jeg lige alligevel, fordi jeg synes, at den går lige i hjertet :-)

kh
tina 



tirsdag den 31. januar 2012

Boghylden, gaver og yndlingsfarver

Allerede dagen efter, at jeg havde vundet MyminMys konkurrence, lå der en kuvert til mig i postkassen:

Og ved du hvad? Det var lige præcis det tryk, som jeg havde håbet på! Trykket er mere neon-pink, end billedet viser, og det er for tiden min absolutte yndlingsfarve, så jeg er SÅ glad. Sammen med gaven lå der det fineste kort, som også var et tryk (som altså også er meget mere pink IRL):


Kortet var signeret og nummereret og med den sødeste hilsen. Jeg skal klart have det rammet ind, og så skal det op og hænge i mit soveværelse sammen med mit Anne Nowak tryk:


Tusind tak til Camilla Maria :-)

* * *

Nu jeg er ved gaverne, så havde jeg dagen før besøg af min fantastiske faster, som havde "Til Kaffeslabberas"-bogen med som gave under armen. Et par opslag:


Den bog havde jeg længe ønsket mig. Men den er tusind gange mere inspirerende end jeg havde drømt om!

Nu havde jeg så fået gave søndag og mandag, så i dag tirsdag skulle ikke være en undtagelse: min mormor havde sendt mig et par hjemmestrikkede sokker! Virkelig skønt. Det varmer simpelthen så meget med gode gaver. Og om lidt skal jeg lige en tur i opladeren til en lille lur, og så kommer min skønne ven Jeppe og laver aftensmad til mig.

Sikke en heldig kartoffel jeg er! 

kåhå
tina


søndag den 29. januar 2012

Jubii!

Jeg har vundet konkurrencen hos MyminMy! Hun har været på workshop hos Anne Nowak her i weekenden, og har trykt på livet løs. Så nu skal jeg bare vente på, at hun vælger hvilket et, at jeg skal have!

(Billedet er lånt fra MyminMy)
Se dét var faktisk lige hvad jeg havde brug for sådan en lørdag aften, hvor jeg meget hellere ville være et andet sted, hvis jeg havde haft cirka 14 gange mere energi, end jeg har her til aften. Men nu kan jeg glæde mig i stedet for at side her og surmule og hækle i halvmørket og to timer for sent få garnet ud i rigtigt lys og opdage, at jeg er startet på at hækle en bluse i en rød, som jeg vil komme til at ligne en lille, grim gris i.

Nu vil jeg gå i seng og drømme om tryk i farver og en gave på vej.
tina