Alt godt kommer til den, der venter. Siger de. Men det passer slet ikke. I hvert fald ikke, hvis det gode er en kolonihave. Så hjælper det slet overhovedet ikke at vente. Så hjælper det kun, hvis man har en gulvkalv eller har været skrevet op på helt hemmelige lister de sidste 25 år. Mindst.
Så jeg er sur. Ked af det. Vred og helt vildt skuffet. Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at afreagere. På sådan en meget 30+-agtig måde:
Ja, jeg har lavet rababerkompot. Og nej, jeg gider ikke at fjerne gamle etiketter. Jeg gider kun have en kolonihave. Eller en nyttehave. Eller et bed. Eller en lillebitte altan.
Eller et kamera der virker. Det satte nemlig ud, da jeg stod og kogte rabarber. Der lugtede ellers vildt rart af både farmors, mormors og mors køkken på én gang. Men bam, så satte det ud.
Men hvad, alt godt kommer jo til den, der venter. På kolonihave og et kamera der virker. Eller noget.
Er jeg den eneste der venter på noget, som synes helt uopnåeligt?
kh
tina
(ps. jeg ved godt, at jeg skal være glad for, at jeg lånte en kolonihave sidste måned og skal holde en uges sommerferie i en anden. Jeg ved det godt.)
ØV ØV ØV, men en guldkalv hjælper måske mere i dette tilfælde end en gulvkalv ;-)
SvarSletJeg venter også på uopnåelige ting..
Håber at kolo og kamera er på vej i din retning!
Kh. Mette
Harh! Jammen så er det jo DERFOR! Hold nu op, hvor er der lang vej igen, når jeg ikke engang kan stave til gulvkalv. Jeg mener guldkalv ;-)
SvarSletOg så igen, tror virkelig at en gulvkalv ville gøre livet så meget sjovere!!
SvarSletJeg håber at ønsket går i opfyldelse engang.
SvarSletJeg har også i mange år ønsket mig et stykke jord, måske med en lille kolonihave eller bare et lille bitte sommerhus på.
I dag er jeg så glad for at vi aldrig har haft råd. Vi stod så sent som i går og snakkede om det, min mand og jeg. Vi ville simpelthen ikke have tid til at komme afsted. Vi har altid aftaler og arrangementer i weekenderne, børnene skal til træning og kampe.... Og min veninde sukkede i tirsdags, da vi var i biografen, at hun havde dårlig samvittighed over at de ikke havde været afsted i sommerhus, i næsten en måned. Græsset måtte været tårnhøjt...
Men at sylte kan jeg ikke undvære, så jeg er altid på jagt i andres haver;))
P.S. skønne armbånd du forresten har lavet.
Kh. Stine
Kære Stine
SvarSletJeg har faktisk gået og gumlet lidt på din kommentar de sidste dage. For du har virkelig ret i, at en kolonihave er et kæmpe arbejde. Og at plukke frugten i andres haver er en fantastisk ide :-)
Så lige nu slår jeg mig til tåls med status que, og så må havedrømmen vente, til jeg får et hus med have - i stedet for at have to huse.
KH
tina
PS tak
Ja alt godt kommer til den der venter...og nogle gange NOT ;-)
SvarSletJeg håber virkelig for dig, at du finder det du søger. Du kender sikkert alt til kolonihaveforbundet, men vil alligevel anbefale dem og voreskolonihaver.dk - en super portal for alle os der leder og ejer en ;-) God jagt og tro på det...så løser det hele sig på den ene eller anden måde. God aften til dig ;-)