Lille fregnede Louise fra Karise. Den sang har jeg ikke hørt meget, meget længe. Men i går var der fest på plejehjemmet i nabobygningen.
Det lille år jeg har boet her, kan jeg ikke huske mange weekender, hvor der lydmæssigt har været den mindste forskel på hverdag og weekend. Den rødnæsede ovenpå hoster lige meget og babyen nedenunder holder fest hver dag.
Efter så meget stilhed var det helt absurd med et meget stort telt, hvor det bragede ud med fællessang, band (med ham der synger om Louise fra Karise, har en stærk mistanke om, at han er kendt), kædedans, råben og viften med servietter.
Selv stod jeg og brændte kartofler på til kartoffelmos og lagde hestebønner i blød til forspirring.
Sådan endte det med, at bedste her gik sent i seng, fordi de gamles fest var utrolig tæt på mit soveværelse.
I dag er bønnerne blevet lidt mere klar til jord, og jeg har syslet lidt med at gro hvidløg, porer og ingefær i min vindueskarm:
Søndagen rundes med flødeskumskage og kaffe af blomstret kop.
Hvem sagde, at hvem kunne sove, når de blev gamle? og Hvem skal lade være med at kaste med flødeskumskager, når de selv bor i ældrebolig?
kh
tina
Synes det er skræmmende at du allerede er nået til søndag! Vidste ikke tidsforskellen var så stor over brogaden!
SvarSletDet er også ret vildt! Heldigvis går vi over til forårstid i morgen, og så er vi et par uger helt synkroniseret med reste af øen :-D
SvarSlet