mandag den 14. maj 2012

Min første strikkede næsten-bluse

Det er mandag, og jeg har taget mit næste skridt i at kunne overleve på en øde ø: 

Jeg har strikket både forstykke og bagstykke til en bluse!

Det har jeg aldrig gjort før. 


Ja, det er en vrangmaske, som har sneget sig ind i retstrikken på det nederste billede. Det er det der bevis på, at det kun er skaberen, som er ufejlbarlig ;-)

Det har også taget uendelig lang tid - for der er godt nok lang vej fra den ene ende af pinden til den anden. 
Nu skal de to stykker samles. Det er jeg næsten mere nervøs for, end jeg var over, at gå i gang med projektet.   

Måske også fordi den snart er færdig så. For tænk nu, hvis den er lige så uklædelig, som det sidste stykke tøj jeg lavede? Det var mens jeg stadig boede hjemme og havde sat min mors symaskine op i køkkenet, klippet i et brunt lagen (jamen, det havde man altså dengang) og syet en bluse. Freestyle. 


kh
tina

1 kommentar:

JUHU! Skriv endelig løs - intet er for lidt eller for meget!

Hvis ikke du kan kommentere herinde, så er du altid meget velkommen til at kommentere inde på min facebook-side i stedet for (søg efter tichtachen - hvis du LIKER siden, får du også besked når der er nyt på bloggen). Du kan også finde mig på Instagram som @tinatichtach

KH
tina