TichTach fylder 3 år

3 års jubilæum!

Jeg har talt efter flere gange. Hver gang er jeg landet på 3 år. Men det undrer mig egentlig, for Tich Tach føles som en ældre dame. Mindst 70. Men hun er altså kun 3 år.

Jeg har tænkte meget over, hvordan jeg skulle fejre hende. Jeg gad godt at gøre alt muligt - lave årets lækreste konkurrence med sprøde gevinster til mange. Eller en event. Et eller andet. Men sagen er den, at vi nu har ramt den sidste dag i august, så hvis jeg skal nå at fejre jubilæet før måneden er helt omme, så er det nu. NU. Også selvom festen bliver fejret alene med mig selv med pulverkaffe og en kagerest fra i forgårs og udsigt til et tørrestativ og tanken på de kommentarer jeg ikke har besvaret. Egentlig er det jo i fremragende forlængelse af hele ånden herinde. Det behøver ikke være så uendelig perfekt, bare fordi det er hæklet. Eller strikket. Eller tegnet. Faktisk tværtimod. Så hermed: en helt uperfekt fejring.

Der er i øvrigt en virkelig god nyhed: Jeg har slet ikke blog-krise. Det havde jeg sidste år på denne tid. Men ikke i år. Jeg har tusind ideer og fotos parat og tekster og hemmelige projekter og alt muligt. Det eneste der mangler er bare, at det hele lige skal summe lidt mere, før det begynder at pible ud igen. Sådan plejer det at være, og sådan kommer det til at være igen.

Til slut vil jeg bede dig om en tjeneste. Det er lidt grænseoverskridende at spørge - men det er faktisk kun dig, som kan svare. Måske er du en af dem, som har været med lige fra start. Måske er du først lige kommet til. Men uanset hvad, så har jeg vildt meget brug for noget inspiration.

Vil du fortælle mig, hvordan du oplever Tich Tach? Du kan gøre det, ved at skrive de første tre ord der falder dig ind. Eller noget helt andet. Bare noget som beskriver Tich Tach for dig. Det vil være den bedste gave, jeg overhovedet kan forestille mig.

Kæmpe krammer og tusind smækkys!
tina

2 år!

"TICH TACH - en kreativ logbog" har jubilæum i dag. TO ÅRS JUBILÆUM.

VILDT!

For lidt over to år siden spurgte en psykiater mig, hvad jeg egentlig havde af interesser? "Hm, mine venner", svarede jeg. Helt tørt kom svaret: "Det er ikke en hobby".

OKAY. Point taken.

Så var det jeg starede min blog. Min helt egen elektroniske logbog.

Og nu er jeg sådan en, som uden at blinke kan svare, at jeg interesserer mig for alt det, jeg laver på min blog [indsæt selv: hækling, strik, illustration, fotografi, kolonihaveliv - og alt det rundt om med blogging, opstøvning af kreative personligheder og finurlige kreationer, kreative fællesskaber usw]. Vigtigst af alt er mit æstetiske øje kommet i træning igen. Jeg har fundet ud af, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide. Det havde jeg fuldstændig mistet føling med.

Så 2 år forsinket er mit svar. Jeg er vild med min nye have, hvor jeg i dagens anledning samlede alt, der kunne spises derude til den vildeste jubilæumsmiddag (SHYSH jer typer, som har vildt mange afgrøder i jeres jord, lidt har også ret, selvom det er så lidt, at der skal en tændstikæske (totalt yndlingsfund fra skuret, i øvrigt, den har den der helt old-school lugt af svovl) til at vise deres egentlige mini-put-format):



Og så er jeg vild med alt med garn. Så vild med garn at andre har opdaget det og min skønne veninde har købt en hel favnfuld uldgarn med hjem fra Island til mig. Og hey, WHAT? neongarn i 100% tyk uld? JEP!

Tak til alle jer, som læser med! I er for seje og gør mig vildt glad med alle jeres sjove, rørende og ærlige kommentarer. Det er stadig så vildt at opdage, at når jeg har været væk fra bloggen, så er I der stadig, vips, når jeg pipper igen. Det er jeg vild med!

KH
tina

PS. Jeg har en give away parat til jer. Den er bare ikke samme sted som mig lige nu, så det må vente lidt.

PPS. Tusind tak for al jeres feed-back på mit indlæg i går. Jeg er også vild med det mønster og vild med, at I er vilde med det :-D

1 års jubilæum!

(kilde)

For et år og en dag siden havde jeg ikke en blog. Men så opfandt jeg tichtach, lavede mit første blogindlæg og pludselig var alt forandret:

(kilde)

Det er jo helt vildt sjovt og givende at blogge - det har virkelig overrasket mig! Det er pænt absurd, at netop jeg er blevet så glad for det - for jeg har totalt angst for Det Totale Overvågningssamfund Maskeret Som Sociale Medier. Jeg reagerer stadig som en, der lige er vågnet op i DDR den 10. november 1989, hvis nogen skriver noget på min fjæs-væg. Men blogs? Pfh, ingen problem, for her er alle bare smaddersøde, og min eventuelt kommende chef har godt nok adgang til alt, men til gengæld kan jeg vinde give aways. What's not to like?

Det allerbedste er mine fantastisk, trofaste læsere - jeres kommentarer gør hele forskellen. Uden jer var jeg nok ikke kommet frygtelig meget længere end mit første hækleprojekt.

Nå, men første år er gået og fremover kommer jeg faktisk til at få mere tid. Så jeg går og grubler over, hvordan jeg skal gribe det an, og hvordan det skal påvirke bloggen. Hvis man kan have blog-identitetskrise, så har jeg det. I starten gjorde jeg det bare, bloggede. Nu er det sværere.

Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du bedst kan lide ved bloggen. Hvad vil du gerne se mere af? Og hvad kan jeg godt pakke sammen med?


kh
tina

PS. Jeg har ikke lige kunne overskue at flikke en give away sammen, men det kan jo være det kommer - så eventuelle ønsker modtages med kyshånd.