Viser opslag med etiketten Hæklet Tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklet Tøj. Vis alle opslag

onsdag den 10. december 2014

Reception: Hækleværk



I skal da lige have nogle fotos fra bogreceptionen på Sidsel Sangilds nyeste hæklebog Hækleværk. Den blev afholdt den 27. november 2014 i Sommerfuglen, København. Der var bobler og skønne mennesker - og ja, den sejeste kage ever. Hvis vi selv skal sige det.

Du kan stadig nå at deltage i min give away, hvor du kan vinde dit eget eksemplar af Hækleværk - signeret und alles, hvis du vil. Du deltager her.

KH
tina



mandag den 3. februar 2014

Lovelink: Hæklede overdele fra Phildar



Jeg elsker hæklet tøj. Måske fordi det er lidt sværere at få hæklet tøj til at lykkedes, end det er med strik. Strik er elastisk og let. Hækling bliver hurtigt fast og uelastisk. Men især fordi, at når hækling så lykkes, så er det så ekstremt lækkert. 

Derfor er der også lidt ekstra skattejagt over at finde flotte, hæklede modeller. Sådan nogle der ikke er en hæklet kæmpe-granny med stropper eller et rent flæsehav. Faktisk er det en af mine største passioner er at finde designs og designere, som holder 100% og som rammer mig. I låve it! 

Her er et af mine nyeste fund. Det er Phildar Design Team, som har nogle ret sprøde modeller. 

Billede 1: Veste n°7 Phildar



Lige en detalje fra den øverste trøje: 


Billedet er lånt hos Phildar og viser, hvordan kombinationen af forskellige stingtyper gør hele forskellen. Yummi.

Der er meget mere fra Phildar Design Team på ravelry. Via linket overfor kommer du direkte til deres hjemmeside. Phildar er helt nyt fra mig. Og jeg har desværre absolut ingenting at tilføje. For alt er på fransk - inklusive opskrifterne. Ak og suk. Der går nok et par år, før der er fransk-kurser kun målrettet hækling. Sådan nogle kurser, hvor man helt springer over at lære at købe en croissant ved bagen og en steg hos slagteren, men hopper direkte til halve stangmasker og bobler. Men når det kommer, så er jeg den først tilmeldte.

Du kan finde meget mere inspiration og mønstre på min pinterest opslagstavle, som er helt spækket med lækre fund på hæklet tøj

KH
tina

PS. Dette indlæg er ikke sponsoreret og er et rent lovelink, fordi jeg ikke kan lade være. 

PPS. Der er stille her på bloggen for tiden. Af flere grunde. Det kommer I til at høre mere om. Men for nu havde jeg mere lyst til at dele nogle fede fund end at skrive om mig selv. 


fredag den 18. oktober 2013

Fredagsfund: Hæklet jakke


Halli-halløj! Jeg er altid på udkik efter lækkert hæklet tøj. Det er ikke sådan, at jeg er helt udmattet af fede fund. Jo, mange tø-hø fund fra 70'erne. Men ikke mange nutidige. Så lige nu sidder jeg og hopper og ned. Du har allerede selv set hvorfor. En hæklet jakke med figur-detaljer. Hjamen!

Det er Cat Goldin fra bloggen Slugs on the Refrigerator som har designet. Hun er hverken fra Finland eller Holland. Hun er fra England.

Er der nogen i ekspertpanelet (ja, dig og dig og dig) som ved, hvor jeg kan købe det engelske magsin Inside Crochet? Jeg tænker at det må være muligt at finde det her i KBH et sted - og det er her opskriften gemmer sig.

Herlig fredag til jer!

KH tina, som lige om lidt skal spise en stor bøf. Jep, jeg er ikke længere vegetar. Nye tider.


PS. Nu jeg er ved engelske hæklere. Måske har jeg nævnt det før, men en af mine største inspirationskilder er også engelsk og blogger på One Sheepish Girl. Hun er en skøn blogger og har en meget inspirerende historie, fordi hun har brugt bloggen til at bringe sig ud af sin generthed og ind i en verden af interaktion og selvværd.

PPS. Hvis du vil følge med i, hvad jeg finder af hæklet tøj, så find mig på pinterest.

PPS. Husk også at finde mig på facebook. Det er så hyggeligt! Lige nu linker jeg fx til en QUIZ. Den er mega-svær. Og mega-sjov - hvis du altså synes, at strik/hæklet-design er sjov - men hey, hvem i alverden gør ikke det? Og så kan du vinde bogen Mange Masker, som jeg skrev om den anden dag.