Viser opslag med etiketten Kugler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kugler. Vis alle opslag

torsdag den 24. november 2011

Massevis af hæklede julekugler med opskrifter

Jeg har droppet det med kun at klippe et julehjerte i pap i år.

For det kan da ikke passe, at jeg det sidste halve år har fået det halve af min lejlighed pakket ind i hæklerier - men at min julekasse er helt uden hækling?

Nix. Så i går aftes var jeg i gang med bomuld, neon, mursnor og perler.



Farvegengivelsen er helt hen i vejret, men midterstykket er i grøn neon. Men så er det jo heldigt, at der kun er et par uger til, at det igen er lyst og muligt at fotografere uden alt bliver helt uldent og ensfarvet. Eller nåh-nej.

Anyways. Jeg har snuset rundt efter hæklede kugler og har samlet dem, som jeg bedst kunne lide.

De to første er lavet med en lidt forskellig teknik. Den første kugle (fra The Puk Project) er lavet omkring en flamingokugle fra start. Den næste (fra Søstrene Grenes blog) er fyldt ud med vat til slut. Det er den opskrift, jeg selv har brugt - og den er altså virkelig god! I modsætning til mange andre opskrifter, så bliver kuglen rent faktisk rund. Det er vist nok Karen Klarbæk, som har udviklet den, men jeg er faktisk ikke sikker.

Jeg linker til opskrifterne under billederne.

Lånt hos The Puk Project
Lånt hos Søstrene Grene 


Lånt hos Balema-badutski


Lånt hos Kangaroothreads


Foto lånt hos Maryse på ravelry - mønsteret er lavet af Kj Hay og hedder Have a ball. Det er grannies som er hæklet sammen om en ballon og så stivet. Fed ide!
Foto lånt hos attic 24
 Og så de allersidste - som godt nok ikke er kugler - men de er da alt for fine og er et soleklart bevis på, at ja, hippier fejrer også jul!

Link endelig til andre gode kugler - jeg er ikke færdig med samleriet, kan jeg mærke.

Og ja, det er da også fordi, at jeg selv er lidt af en kugle.  Det er så dejligt med nogle artsfæller :-)

KH Tina