Så jeg er gået i gang med endnu en pind-9 sweater. Denne gang i blå, islandsk uld.
Sweater-mønsteret hedder egentlg A three movie sweater og er udarbejdet af Handarbeiteren. Det der med, at den kun skulle tage tre film holder ikke herhjemme. Fx sad jeg og så serier. Det betød, at jeg pludselig havde et ærme, hvor jeg havde lavet så mange udtag på så kort tid, at jeg ville kunne bruge det til hoolahop. Så trevle, trevle, trevle.
Nu er den næsten færdig. Men sidst jeg lavede sweateren, syntes jeg, at ribben blev noget dum. Denne gang droppede jeg den og ville hækle den på i stedet for. Så kunne jeg få noget farve på uden at kunne strikke flerfarve. Lige nu er projektet dog gået helt i stå. Alt for mange muligheder. Hæklet rib. Eller stangmasker. Eller væve-hækling. Og skal jeg lige skaffe nogle andre farver og videre i den dur.
Alle gode erfaringer eller links til projekter med hæklet kant tages imod med kyshånd!
Til gengæld kan du få lov at se en peberfrugt som sommeren kastede af sig. Ikke drivhus-dyrket. Næh, ren friland. Det var sådan noget som 2013-sommeren kunne!
Rigtig dejlig mandag og ugestart til dig!
KH
tina
Find mig på facebook, på bloglovin, på pinterest - mulighederne er mange.
