Udenfor sæssonen

Bikini, solhat - vinterstøvler og luffer. Alt sammen ting som er rare at have på den rigtige årstid. Men de kommer for det meste bag på mig. Årstiderne.

Så står jeg der, med håret under en alt for lille hat, i en bikini, hvor overdel og underdel intet har til fælles - udover ikke at sidde ordentligt. Eller endnu værre: jeg josker rundt endnu en vinter med uldsokker i mine gummistøvler med mine iskolde fingre dybt begravet i en tynd uldjakke, som knap kan spændes over min sweater, alt i mens jeg stadig hører butikassistenternes forundret sige, at den vare jeg efterspurgte for længst er udsolgt, men at næste årstids varer er ovre på hylderne henne ved rulletrappen. Jo tak.

Men nu er det slut. Jeg har allerede købt mig et par luffer* til vinteren - og hæklet mig en sommertaske. Sidstnævnte til næste sommer vel at mærke:

Denne sommer var jeg så meget ude og nyde solen og dagene, at det samlet vil kunne stå bag på et frimærke. Tanker, stilstand, ensomhed, ubehag og helt nye sider af mig selv og mit syn på verden kan til gengæld fylde en række telefonbøger. Men dem er der jo ingen der bruger længere. Og det er dumt at skrive bagpå noget, som andre alligevel slikker på.

Så næste år tager jeg revance. Jeg er klar med pakket strandtasken. Bare kom an med sommer og sol og køer på græs.

* Jeg ved godt, at det er totalt tabu herinde at købe sine luffer. Men psst: jeg går helt kold (tø hø) og i stå bare ved tanken om at skulle lave tomlen. Eller endnu værre: alle fingrene i fingervanter!

In case of emergency - breakdance

Det kan godt være, at der kan findes sandheder på tyske tryklåse.

Men det kan der altså også i korsstingsbroderi. I hvert fald når de er lavet af Cross Stitch Junkie.

Er der nogen, der kan fikse, at den bliver hængt op i folketingssalen?

Jeg tror de har brug for den, for tiden...


Sorry, the blog seems to be closed now. But you can find Cross Stitch Junkie on Facebook. 

Stor, hæklet kurv

Som den opmærksomme læser ved, er min garn-karriere ret ny. Men der gik ikke lang tid, før garnnøglerne lå overalt og teede sig så umuligt, at jeg måtte tage affære og skaffe dem et hjem:

Kanten

Bunden

Selvom jeg har hæklet den i knyttegarn, er den noget lirevoren (ja, det siger vi, der hvor jeg kommer fra). Så jeg overvejer at stive den af med pinde i siderne. På den anden side (hø hø), så længe der er garn i den, går det fint...

Desværre tog jeg den raske beslutning, at tømme kurven for garn, da jeg fotograferede. Hrmp. Kan ikke anbefales: 

Varm kaffe

Jeg savnede en kaffevarmer. Nu har jeg helt sikkert nok:

 

Kaffevarmerne har egentlig været meget tæt på færdige længe. Men de skulle lige have de sidste rækker kærlighed, dampes og have syet perler i. Det er de detaljer, som gør den store forskel (synes jeg). Samtidig er det virkelig også den del af processen, hvor jeg med det samme føler mig som verdens mest utålmodige 5-årige og får lyst til at råbe på min moooar, vil du ikke lige hjælpe?

Ps. En særlig tak til Find Holgers Hemmelige Ven: træk-op-sneglen

Jeg har fundet en sandhed

Jeg tror ikke på, at man hører sandheden fra hverken børn eller fulde mennesker. Eller toppen af gajolpakken. Men måske fra tyske producenter af tryklåse?

Die Mode wechselt - der Drukknopf bleibt! Så sandt, så sandt. Tak, Zukunft Druckknopf, for at sætte modeverdenen i perspektiv.