Det var en højdramatisk dag i går. Mine forældre og min kære mormor var lige kørt afsted mod det nordjyske, og jeg gjorde klar til at sidde sådan her:
Eller, selvfølgelig ikke helt sådan. For jeg skulle også have selskab af en croissant og min computer. Så vi satte os alle tre i sofaen. Samtidig. Et halvt sekund senere var der en kvart kop kaffe udover min bærbare computer. Men man skal jo ikke græde over spildt mælk (med kaffe), så jeg fik fjernet det værste og skrev videre. Lige indtil, at alle tasterne gav op samtidig. Godt nok har jeg sådan en her:
Den kan både skrive med sort og rødt. Og holde underboen vågen. Men den kan ikke gå på nettet. Så pludselig kunne jeg hverken få mit daglige blog- eller pinterest-fix! (Forestil dig skriget).
Heldigvis kom Heltinde Troelsen ind i billedet og redede mig og mit blodsukker med hjemmelavet vege-burger,
Helten Hebsgaard lavede fiksfakserier med rensebenzin, afmontering af taster og systematisk fejlfinding, og da også
Lyshastighedsmesteren Schultz Carstensen havde været på banen og på loftet, så det hele meget lysere ud.
Så nu sidder jeg her bag skærmen på min alt for tørstige computer med et eksternt tastetur. Du må frygtelig gerne være med til at krydse fingre for, at tastaturet på selve computeren kommer til at fungere igen, når den er tørret helt (for det tager altså en uge siger Helten og Lyshastighedsmestereteren).
Hvad kan man lære af det? Ifølge Helten Hebsgaard kan man lære, at man slet ikke skal have en computer men en (product-placement fjernet af red.). Er man lige så old-school som jeg, så kan man lære, at der er (mindst) 6 fejl på billedet nedenfor. Kan du finde dem?
Selvfølgelig har jeg også lært (igen igen), at uden mine gode venner, så kan jeg ikke engang drikke en sjusket kop kaffe, uden min verden vælter. Såeh: Tak!
KH
tina
illustration 1 by Hallo Heute - illustration 2 by ceridwendesign