torsdag den 28. november 2013

Historisk fin e-bog på dansk - og australsk e-magasin


Maja Hansen har nemlig udgivet en hel samling af opskrifter på sine legendariske, historiske figurer. Hele 21 små, hæklede amigurumier som ikke er nuttede (meget atypisk amigurumi), men som mimer folk som Marx, Darwin, Mandela, Gandhi og Kleopatra, Pocahontas, Jomfru Maria, Monroe (endnu mere atypisk amigurumi). Læg mærke til hvordan baggrunden til personerne passer helt perfekt til deres personlighed. 

Du kan hente hele Maja Hansens e-bog Historiske Hæklerier helt gratis (åbner som PDF). 

De er så fine de figurer. Jeg ville eksplodere, hvis jeg selv skulle hækle dem. Det er simpelthen så småt. Men de fortjener virkelig en deling her på bloggen, så der er nogle af jer andre, som kan lave dem. 

Stod det til mig, skulle der havde været flere kvindelige, historiske personligheder med i bogen. Ovenfor nævnte jeg faktisk alle de fire, som er med ud af bogen 21 figurer. Hvad med Hildegard af Bingen, Dronning Victoria, Marie Antoinette, Jean D'arc. Oh, og jeg får også lyst til en hel bog med galleriet af de danske dronninger - sådan en slags antologi over Maria Hellebergs persongalleri med kvinder som Anna Sophie Reventlow og Magrethe den første. Uh, og helt nutidigt vil jeg rigtig gerne have en Tine Bryld (RIP). Hele danmarks frelsende engel.

Maja Hansen skriver i bogen, at man gerne må sende billeder af alternative figurer, som hun så viser frem på hendes blog Håndarbejdsom

Så bolden er givet op! (Ej, skrev jeg det? Nå, jeg orker ikke at finde en ikke-boldsmetafor med garnnøgler. You get the point (som giver dobbelt op på kvalme for dem, som hader billig sportsmetaforik OG dansk/engelsk-sprogblanding. He).

Anyways (ooops, I did it again): Hvem vil du gerne hækle som gave eller påmindelse?


KH
tina

PS. Nu jeg er i gang med reklame for gratis e-bøger med hækling: Pip Lincolne er netop udkommet med sit e-magasin The Good Stuff Guide: Issue 3. Blandt andet med gaveideer til bloggere ;-) 



PPS. Der er meget fuss om sponsorater og skattekroner blandt bloggere lige nu, så jeg er lidt ekstra tydelig med det for tiden (selvom loven faktisk kun tilskriver, at man skal gøre opmærksom på det, hvis indlægget er sponsoreret). Helt grundlæggende: Hvis jeg har sat etiketten Lovelink på mine blogposter er de altid u-sponsorerede. Jeg kan så godt lide at finde goodies rundt omkring og dele dem med jer. Det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, selvom der er fare for, at det virker som skjult reklame.

PPPS. Alle fotos af Historiske Hæklerier er bragt med tilladelse fra Maja Hansen // Håndarbejdsom.


mandag den 25. november 2013

Mandagssmil: Caveman Family Meeting


Så er det mandag igen. Vær søde ved hinanden derude. 

KH
tina

PS. Animationen hedder Caveman Family Meeting og er bragt med tilladelse af kunstneren: Anna Hrachovec // mochimochiland



lørdag den 23. november 2013

Kolonihavefolk og status på garnprojekter

 

Mens jeg stadig kun drømte om kolonihaver, tegnede jeg de arketyper, som jeg forestillede mig fandtes sådan et sted.

Jeg har lyst til at rentegne den. Så det her er lige en reminder til mig selv! Jeg glemmer nemlig at få mine tegninger lagt på bloggen.

Sommerens forsvinden har manifesteret sig. Jeg har gang i garnnøglerne igen. Først et nyt projekt, så et gammelt flerfarvet strikke-projekt, som jeg har været ved at dåne over. Nu bliver det til vævestrik /Yiiiha/. Og så den hæklede trøje, som har været så længe undervejs, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg havde lavet forsiden, da jeg kom til bagsiden. Men nu mangler jeg kun montering.


Hvis du er på Amager i dag, så kan du kikke ind til MyMinMy hos Smukt Brugt på ruten i danmarks største juleoptog på Amagerbrogade. Selvom, udenfor skinner solen som om at det var september. Crazy. Tror jeg vil skynde mig ud i det, før det pludselig er væk igen. Juleoptog eller ej.

KH
tina


fredag den 22. november 2013

Walk & Knit



Knit and Walk - det må da være den nye form for Walk And Talk. Jeg ser det for mig. Strikkecaféerne går tilbage til rødderne. De rykker ud af caféerne og strikkebutikkerne. De tager deres stash på ryggen, drikker den sidste tår kaffe, snører støvlerne og begiver sig i hobetal ud i de danske gader. 

Jeg har lånt fotoet inde hos annekata, som linker til en artikel, hvor du kan lære at gå mens du strikker: How Do You Knit While Walking? !!!

Hermed: rigtig god og gående fredag til dig!

KH
tina


onsdag den 20. november 2013

Når spam er sand




Nogle gange har spam-robotterne jo bare uendelig ret i deres kommentarer. 

KH
tina