Walk & Knit

Knit and Walk - det må da være den nye form for Walk And Talk. Jeg ser det for mig. Strikkecaféerne går tilbage til rødderne. De rykker ud af caféerne og strikkebutikkerne. De tager deres stash på ryggen, drikker den sidste tår kaffe, snører støvlerne og begiver sig i hobetal ud i de danske gader. 

Jeg har lånt fotoet inde hos annekata, som linker til en artikel, hvor du kan lære at gå mens du strikker: How Do You Knit While Walking? !!!

Hermed: rigtig god og gående fredag til dig!

KH

tina

Meget stressende slow-tv

Så holdt vi os vågne hele natten i går, fordi vi skulle se slow-tv, hvor nordmændende skulle slå australiernes strikkerekord.

Og vi hujede og grinede og lærte norsk og hyggede i hele optakten. Men så kom selve konkurrencen, som startede klokken tolv (midnat) med at fåret Guri blev klippet og lavet til garn.

Og så blev det helt vildt stressende at se på. De strikkede heeeelt-viiiildt-laaaangsomt. Seriøst, jeg sad i stue med indtil flere, som strikkede i dobbelttempo af kvinderne på skærmen. Og det siger jeg ikke for at være sur over, at de ikke slog verdenskonkurrencen. Det er bare et faktum.

Vi kan gøre det bedre i Danmark. Jeg siger det bare. Vi må tage arven op fra vores stolte strikkeophav - som fx vendelboen Mette Sofie Larsdatter fra 1834: 

Så du også NRK i går nat?

KH

tina

PS. Jeg har lånt fotoet af Mette Sofie Larsdatter inde hos den historiske-strikkeblog knit forwards understand backwards

Super Bowl for strikkere

I aften vil norsk national-tv NRK slå verdensrekorden i strikning. Rekorden er australsk og er på 4 timer og 51 minutter - fra ulden stadig sidder på fåret til sweateren er strikket færdig. 

"NRK producer Rune Moeklebust said Friday that ‘it’s kind of ordinary TV but very slow, although they’ll be knitting as fast as they can" (The Mary Sue).

Jeg skal mødes med skønne folk fra strikkeklubben og nørde igennem her til aften. Det hele starter vist 19.30 og varer så hele natten. OH MY! 

Jeg går og dimler mellem, om jeg skal starte op på et nyt strik (som jeg hverken har garn til lige nu og heller ikke har noget får, jeg lige kan ribbe), eller om jeg skal hækle. Ikke noget let valg! Et eller andet skal jeg i hvert fald lave, mens jeg ser det. Det hører sig til. Og her har vi nok den helt store forskel mellem at se Super Bowl og NRK-strik hele natten. Jeg har endnu ikke hørt om nogen, som selv spiller imens de ser Super Bowl.  

Skal du også se det? Og har du et forslag til, hvad jeg skal strikke, hvis jeg skal strikke? Det skal være nemt.

Update: Du kan stadig nå at se NRKs strikkeprogram.

KH

tina

PS illutrationen hedder Knitting Sheep og er lavet af Popmarleo

Måske var de slet ikke så sure?

Kilde: retronaut.co

Hosebinder og fårehyrde

(Johan Fr. Vermehren: En jysk fårehyrde på heden (1855) Kilde)

En vaskeægte hosebinder. 

Ham er jeg ret fascineret af, og han får mig til at tænke over vores historie og vores nutid, kvinde- og  mandearbejde, stres og mindfullness.

Mød Mikkel Holstener:

"En af de skrappeste hosebindere i sidste halvdel af forrige århundrede var Mikkel Holstener. Når han gik til mølle med en sæk på nakken, så gik han og bandt. Han købte også smør op, og det kørte han til Viborg på sin trillebør og solgte. 

Mens han trillede ind over heden, gik han og bandt på sin hose. Det lyder ret utroligt, men hemmeligheden var den, at han havde et stykke reb over nakken fra trillebørens arme, og så kunne han godt køre og styre børen uden at holde på den." (Hønsestrik af Hofstäter, Kampbjörn og Troet 1973).

Lige nu regner det, og jeg skal afsted. Det regner helt vildt. Hvad mon Mikkel Holstener ville gøre? Han ville nok tage sin iPod med lidt ambient og fjedre ud over heden alligevel.

kh

tina

Photo Challenge #4: Knappenåle og de fremmede

Dagens fototema er "a stranger". Det kommer vi til.

I sidste indlæg fiffede jeg om danserindeben. I dag er der også et fif. Fiffet hjælper til at holde de tidligere omtalte kludder-smølfer lidt i skak. Mine garnnøgler har det med at filtre sig fuldstændig sammen det sekund, jeg har brugt lidt af dem. Det bliver hurtigt et uendelighedsprojekt at holde styr på dem. Men nu har jeg opdaget knappenålen. Den er perfekt til at sætte fast på snorenden og så - vupti - holde styr på garnnøglerne. Ta´ den, kludder-smølfer:

Nu nærmer vi os "en fremmed", som er dagens tema i februars fotoudfordring. For en fremmed er lige præcis, hvad der er udenpå min æske til knappenåle. Faktisk er det mere præcist en eksotisk anden:

Mine synåle holder også til på samme tema. De hænger nemlig ud på en nålepude, som er broderet af en ældre, fremmed kvinde i den lillebitte ungarnske by Tàkos:

"De andre" var også temaet i danmarksindsamlingen i går. Coop havde (til stort publikumsbifald) samlet ind ved at sælge plastikposer ved kassen til de handlende. Ja, der var såmænd kunder, som havde købt flere, end de havde brug for, bare for at støtte det gode formål. Men ved at købe plastikposer?? Det er jo ikke som om, at Afrika indtil nu har haft stor fornøjelse af den vestlige overproduktion af emballage. Så kære coop, vil I ikke nok sælge æbler ved kassen næste år i stedet?

Hvem er din nærmeste fremmede i dag?

Skøn lørdag til dig fra 

tina

Flere dage fra Photo Challenge Feb 2012:

Love Links in a Smål wårld

Den kreative verden blev gigantisk fra den ene dag til den anden. Jeg blev blogger og fik en pinterest-profil. Pludselig havde jeg direkte adgang til så store mængder af kreativitet, idéer og inspiration, at jeg helt ærligt var bange for at blive slugt, gnasket på for så til sidst at blive spyttet ud. Som jeg så lå der, ville jeg være helt drænet for kreativ energi og have mistet al føling med, hvad der var min stil, hvad der inspirerede mig - og hvad der ikke gjorde.

Men faktisk er jeg blevet bekræftet i det absolut modsatte. Jeg er faktisk blevet endnu mere sikker på, hvad jeg knus-inspireres af helt ind i hjertet, og hvad jeg bare synes er nå-nå, ja-ja. Det har vist sig, at i stedet for hele tiden at komme på mærkelige afveje, så går jeg tit i ring - på den gode måde.

Har lyst til lidt inspiration fra nogle af mine nye, virtuelle-darlings? Så tag med på tur rundt til mine pitstops i den gigantiske web-verden. 

* * *

Jeg blev fra første sekund helt forgabt i Anna Venturas poetiske univers. Jeg havde set et glimt af hende på pinterest, men jeg kunne ikke finde hendes hjemmeside.

Via google fandt jeg hende hos bloggeren Rauschmittel og kom ind på hendes portfolio, hvor jeg har lånt et par billeder ovenfor. Jeg følte mig med det samme hjemme hos Rauschmittel. Siden var tysk (og jeg er lidt af en germanofil) og så linkede hun udover til Anna Ventura også til en artikel om truckere, som hækler.

Jeg havde længe haft en ide om, at jeg skulle skrive noget om de truckførere som hækler, strikker og laver patchwork i deres lastbiler. Men artiklen fra The Wall Street Journal var blevet væk fra mig. Men der var de så igen. Hvis du klikker på linket kan du også se en video med et portræt af en af truckførerne.

Efter det glædelige gensyn lurede jeg i Rauschmittels blogliste. Jeg klikkede på det navn, som tiltalte mig mest: Domestic candy. Det viste sig at være dem, som designer de her smykker i træ:

Det var sjov, for jeg har faktisk været så betaget af halskæden i øverste højre hjørne, at jeg ikke pinnede den i pinterest, fordi jeg var bange for, at den ville blive udsolgt for snuden af mig (yeahr, rigtig dårlig pin-stil, I know, men nu har jeg indrømmet det, og så lover jeg aldrig at gøre det igen).

Nå, jeg snusede videre. Og hvem står så bag Domestic Candy-smykkerne? Jo, det gør snyg selvfølgelig :-) Og ja, Snyg er dem med de skønne knager, som jeg linkede til for et par dage siden, fordi jeg er så vild med alt hvad de laver - jeg viste bare ikke, at det var dem, som laver Domestic Candy.

Hjamen altså! Min verdensturne var landet hjemme hos mig selv igen.

Går du også hele tiden i ring i en kreativ Smål wårld? Eller kommer du ud i helt ukendte gyder og markeder? 

kh

tina