Viser opslag med etiketten Sokker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sokker. Vis alle opslag

fredag den 6. juli 2012

Hosebinder og fårehyrde

(Johan Fr. Vermehren: En jysk fårehyrde på heden (1855) Kilde)

En vaskeægte hosebinder. 

Ham er jeg ret fascineret af, og han får mig til at tænke over vores historie og vores nutid, kvinde- og  mandearbejde, stres og mindfullness.

Mød Mikkel Holstener:
"En af de skrappeste hosebindere i sidste halvdel af forrige århundrede var Mikkel Holstener. Når han gik til mølle med en sæk på nakken, så gik han og bandt. Han købte også smør op, og det kørte han til Viborg på sin trillebør og solgte. 
Mens han trillede ind over heden, gik han og bandt på sin hose. Det lyder ret utroligt, men hemmeligheden var den, at han havde et stykke reb over nakken fra trillebørens arme, og så kunne han godt køre og styre børen uden at holde på den." (Hønsestrik af Hofstäter, Kampbjörn og Troet 1973).
Lige nu regner det, og jeg skal afsted. Det regner helt vildt. Hvad mon Mikkel Holstener ville gøre? Han ville nok tage sin iPod med lidt ambient og fjedre ud over heden alligevel.

kh
tina


mandag den 23. april 2012

Og jeg gentager: Ta-da!


Det første par blev lidt for korte i foden, og de her blå er vist liiidt for lange. Så jeg er straks gået i gang med det rosa/grå par :-)

Jeg har taget jeres kommentarer til mig - og jeg kan faktisk slet heller ikke lade være: neonkanten har næsten hæklet sig selv på. Jeg tror jeg ender med at være enig med Rikke og Helle, så det bliver grøn der vinder kant-kampen på det rosa/grå par. 

Tidligaftensol fra tina


lørdag den 21. april 2012

Ta-da: hæklede sokker

Så blev de færdige...


Men jeg skal have justeret lidt på modellen, så jeg har købt ind til flere:


Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er lidt for 2011 med neon-kanten, eller om det stadig holder? Og hvis det gør, hvilken farve jeg så skal vælge til den sort/grå/rosa-sok. Nogle gode tanker derude?


fredag den 20. april 2012

En lakmusprøve: sokkehækling

Jeg hækler sokker!

Jeg har kæmpet med at finde en opskrift, som inkluderede hæklenål i stedet for 4 strikkepinde.

Rigtig mange forsøg og omveje har nu ledt til, at jeg er i gang:



Hvis det lykkes, kan jeg endelig overleve på en øde ø.

Jeg har stor respekt for hjemmestrikkede sokker. Det er for mig meget vildere end plaider, trøjer, snoninger, you name it.

Har du også en kreativ lakmusprøve? Noget som du vildt gerne vil kunne, og derfor næsten er bange for at gå i gang med?

Fredagshilsener fra
tina