torsdag den 19. december 2013

Hæklet mistelten og juleskilt


Sidste år vandt jeg julegaver fra skønne bloggere. De skal da på bloggen. Hæklet unika-mistelten lavet af Christine Clemmensen og et håndskåret jule-skilt fra Jette hos no21

Jeg er knus-vild med begge to og det var så dejligt at hænge dem op i år igen.

KH
tina


Blød vævestrik og stramstrik



Jeg er stadig forgabt i vævestrik. Charlotte Kaae anbefalede mig at få fingre i Vævestrikskompendiet og gosh altså, hvor er det fedt. Jeg faldt straks over yin&yang-mønsteret. Nok fordi jeg beskæftiger mig meget med netop yin og yang for tiden. I den kinesisk medicinske forståelse. Og hvordan den også findes i ayurveda. Det er helt vildt spændende. Så nu sidder jeg og forholder mig til alt det, mens jeg strikker. Nice. 

Totalt-meget-mindre-nice, når man taber masker i vævestrik. Jeg siger det bare. Hækling er bare tusind gange nemmere, når det kommer til at rette sådan noget. I hvert fald for mig. 


Til gengæld er jeg vild med forskellen på merinould og almindelig hardcore-uld. Merino-nøglet bliver en lille blød sky, jo mere man bruger. Høj nuttethedsfaktor. 

  
Jeg har også gået i gang med en strikket Lene Holme Samsøe-cardigan. Men jeg bakser med at finde den rigtige spænding på mine masker, når jeg strikker glatstrik. Mine vrangmasker bliver konsekvent for løse. Og så for stramme. Og så for løse. Jeg har altid været stramstrikker. Men nu vil jeg være mere loose. Og det betyder øvelse, øvelse, øvelse. Siger Sanne fra Rasmilla. Jeg tror på hende. Jeg orker bare ikke at være hende, der gør det. Så i stedet sidder jeg mest og strikker rundt og rundt på mit vævestrik. I ret. Ah!

I aften skal jeg til workshop i linoliumstryk. Jeg håber, at Dea Trier Mørk også kommer.

Tilbage har jeg kun at sige: Instagram! WUHU! Jeg kan slet ikke få armene ned. Det skriver jeg mere om senere.

KH
tina


fredag den 13. december 2013

WUHU! Instagram, here I come!


Sååååådan. Nu er jeg der. På Instagram.

Jeg har allerede lagt et foto op. Det tog 15 minutter for mig at taste en tekst. Men så er der også et hashtag. Jo jo.

Så hey, hvis du har lyst, så find mig. Jeg hedder selvfølgelig tinatichtach (Der var en anden, som hed tichtach - say whaaat!?).

Hvis der er en app, som jeg bare skal have, så giv lyd. Lige nu har jeg BÅDE blogger OG instagram. Yayh!

KH
tina

lørdag den 7. december 2013

I storm og blæst


Jeg er på vej ud i kolonien. Der har været to storme, uden jeg har tjekket op på den. Faktisk har jeg slet ikke tjekket op på den, efter vi lukkede den ned til vintersæsonen. På facebook er der beskrivelser af  hele gavle, drivhuse, flagstænger, tage og æbletræer, som ligger rundt omkring.

Så nu er det vist på tide, at jeg flytter mig selv nogle kilomenter og tager tilstanden i øjesyn. Og håber på det bedste. Strikketøjet er pakket til busturen. Så kan det ikke gå helt galt.

Dejlig weekend til dig derude.

KH
tina


onsdag den 4. december 2013

Retro-juleværksted og iPad


Så er jeg landet i Verdens Bedste Julepyntsgruppe. Vi skal udveksle retro-julepynt. Retro. Jeg går og tygger lidt på den. Retro er vel noget, som er gammelt uden at være So Last Year men også uden at være klassisk. Hm. Jeg gætter på, at jeg free-styler, når jeg først kommer i gang.

Jeg fyldte 35 år i sidste uge. Wow! Når jeg er dobbelt så gammel er jeg 70! 

I er flere som har hørt mig jodle op og ned om, at jeg vil give mig selv en iPad i fødselsdagsgave. Den skal have 3G. Det ved jeg (for hey, den skal jo også fungere ude i Verdens Bedste Kollonihavehus). Det skal være en Air-udgave. Fordi den findes. Men hvor stor hukommelse skal den have, når den både skal kunne kapere en hel del fotos og blog-aktivitet? Min egen fornemmelse siger 32GB. 

Hvor stor er din? (For jeg gætter faktisk på, at jeg er en af de sidste "i verden", som ikke har en endnu. Jeg går helt kold i det, fordi jeg hele tiden kommer til at tænke på jordens ressourcer og på familier, som bor på skrot-lossepladser for at udvinde dem igen fra al vores elektroniske skrot. Så tænker jeg på min egen lyst til også at være på instagram og poste billeder af kaffe og hækling. Og det sidste vinder. Sådan er det bare. Jeg har heller ingen smartphones (fordi jeg aldrig ville kunne lægge den fra mig). Så jeg har slet ikke tilgang til apps. Det må kunne defineres som en ny slags fattigdom. Der er økonomisk, kulturel og social fattigdom. Nu også app-fattigdom. Så ja, jeg vil have en device, så jeg kan være med på instagram, læse Inside Crochet online og måske selv blogge på en lettere måde. Så jeg vælger at se det sådan, at jeg holder hjulene i gang og familierne på skrotpladserne skal jo også have noget at rive i. Øh.

Nå, men kære du. Hvis du har en iPad, og hvis du ligesom jeg er glad for at fotografere og blogge, hvor mange GB vil du så anbefale? Og hvad er Retro egentlig for noget?

Nå. Jeg går jo helt i selvsving. Måske fordi jeg skulle havde været i biografen. Men jeg er simpelthen for træt og flad. Men ikke for træt til at taste, åbenbart.

KH
tina