Den anden dag faldt jeg over en stak doilies, som nu ligger og kigger på mig.
Jeg pusler lidt med en ide om at lave dem til et ekstra sengetæppe.
Men der er ikke helt nok. Så enten skal jeg hækle nogle ekstra til mellemrum, eller også skal der være ret store huller. Måske er det heller ikke lige de farver, jeg vil have i mit soveværelse.
Årmh, jeg er træt af det soveværelse. Det er malet kaffelatte-farvet. Dem, der godt kan lide farven, kalder den sandfarvet. Men jeg insisterer altså på, at det er kaffelatte-farvet. Som skældsord.
Følgende læses med I Hegnet-stemme: Jeg vil bare gerne have et soveværelse som Ranvita La Cour. Sådan et, der dufter af æteriske olier, og hvor der er levende lys, der blafrer og ægte krystallysekrone og tekstiler hentet ind fra alle mine eksotiske udenlandsrejser. Jeg gider sgu da ikke have såden et kaffelatte-farvet rum med mørklægningsgardin og sengetøj, der skulle havde været skiftet i sidste uge og en arkitektlampe som natlampe, som mangler to fjedrer og derfor hænger helt vildt meget med mulen, og ikke kan lyse de rigtige steder hen. Det gider jeg da ikke.
Hm.
Under alle omstændigheder kommer min doily-inspiration her fra - selvom jeg personligt ville undlade dem, der er alt for grydelap-agtige:
 |
| From 'Hekleglede' (Joy of crochet) by Frida Pontén (source) |
kh
tina
