Viser opslag med etiketten AdBlock. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten AdBlock. Vis alle opslag

tirsdag den 22. maj 2012

AdBlock - verdens billigste reklamerengøring



Sidst jeg havde et hjertesuk, medførte det en gave

Forrige gang jeg kom med et hjertesuk, anbefalede Super Py mig at bruge AdBlock

Jeg kan ikke takke nok!

Se hvor fin og ren min bloglovin nu er blevet:





Det betyder helt vildt meget for mig. For mit indlæg om reklamerne på bloglovin bunder ikke (kun) i bitterhed. Godt nok har reklamer altid kunne få mig op i det røde felt, hvor jeg med røde kinder og skinger stemme råber op og ned om kapitalismens rædderlige æstetik og dens kolonisering af vores intimsfære og hist op og her ned.

 Men det handler også om, at reklamerne suger af min energi. Jeg kan ikke bare lukke øjnene - så skulle jeg i hvert fald udvikle sådan nogle meget selektive skyklapper. Min lille visuelle hjerne suger indtryk, farver og budskaber til sig, som en jordbærkage tiltrækker bier og bliver i løbet af nulkommadut overstimuleret, hvis der er for mange modsatrettede indtryk.

Da jeg brændte ned for halvanden års tid siden, kunne jeg ikke bruge min computer flere måneder efter. Bare jeg åbnede lågen for at tænde den, føltes det som om, at min hjerne smeltede sammen (og jeg overdriver ikke!). Jeg fik hjertebanken og kvalme bare af at tænde den. Heldigvis har jeg det ikke sådan længere.

Men siden jeg stadig har ret begrænsede energiressourcer, vil jeg meget hellere, at min energi går til spændende blogs, lækker inspiration og gode grin - i stedet for alt for brune damer fra H&M (selvom de godt nok også er ret (ufrivilligt) morsomme. 


kh
tina

PS. Køb AdBlock her 
(og ja, det er gratis, men hvis du betaler, så hjælper du familien, som laver det, med at få grød på bordet).



tirsdag den 15. maj 2012

Bloglovin - hvorfor har du forladt mig?


Åhr nej! Nu var jeg lige så glad for bloglovin - den samlede alle mine yndlingsblogs, nemt og rart. 

Men nu er den blevet til en side med reklamer ud over det hele, så det næsten ikke er til at få øje på indlæggene for bare bling-bling og bare damer: 



Er der i øvrigt ikke nogen, som kan sige til H&Ms grafiker, at kvinder med vestlige ansigtstræk ikke har den hudfarve, med mindre de er blevet farvelagt af en femårig, hvis "hudfarvede" tusch er blevet væk?

kh
tina