Til min fødselsdag fik jeg en rulle zpagetti-garn i rød. Jeg har kun det ene nøgle, så jeg har trisset lidt rundt om den, for at finde den bedste måde at bruge den på.
Jeg er endt på at hækle et lille gulvtæppe til mit soveværelse i form af et hjerte (og her er det så en stor fordel at være den eneste bestemmer på matriklen :-).
Jeg har ledt og ledt og ledt efter et godt hæklemønster på et hjerte. En efterforskning som faktisk startede helt tilbage fra før jul. Endelig fandt jeg et mønster, som jeg har brugt. Jeg fandt det (selvfølgelgi) på pinterest (linket er desværre dødt, så nu viser jeg det uden at kunne sætte link på det - dårlig stil, sorry):
Men der er virkelig ikke meget garn i sådan en rulle zpagetti, når nålen først kommer i gang. Så jeg har arbejdet på at gøre mønsteret mere luftigt:
Det er helt klart vejen frem, men mit eget design fungerede ikke rigtig. Heldigvis har jeg igen-igen fundet et nyt mønster, som jeg skal prøve mig med. Så jeg skal igen trevle op. Men det skal nok lykkes - også selvom hjertet måske ikke ender med at blive større end en gulvmåtte. Eller en bordskåner.
En ting har jeg dog opdaget på vejen. Det min mor kalder danserindeben, virker supergodt som sådan en dims, der markerer hvor hver omgang starter. Man kan købe dem "i dyre domme", men danserinden gør altså arbejdet til kryds og bolle:
Nu jeg er gået i rødt, bliver jeg nødt til at slutte med en af mine doodle-yndlinge: Flora Chang. Hun laver de skønneste ting og har hver måned et nyt, gratis wallpaper på bloggen
Happy Doodle Land. Her for denne måned:
Hvilken farve har din fredag?
kåhå
tina