Surhedsgnomer

Nu jeg er gået i gnom-tema: Signe Parkins har også lavet gnomer. Den slags gnomer, som kun kommer frem, når man er sur:

(kilde: Signe Parkins)

Jeg er helt vildt enig med hende: surhed er en overset dyd. Faktisk er de fleste "grimme" følelser oversete og udskældte i de her positiv psykologi-tider, hvor man hele tiden skal se glasset som halvt fyldt. Det går jeg slet ikke ind for. Ikke at man skal se det som halvt tomt. Man skal se begge dele: halvt luft, halv vand. Halvtomt og halvfyldt på samme tid. Og man må gerne være sur og muggen. Så sur, at gnomerne kommer frem fra sukkulenterne. Der er nemlig grænser for, hvor længe man kan være sur, så når man har fundet ud af, hvorfor man var det, bliver man glad igen. Smart.  

Oh, det jeg egentlig bare ville skrive er, at Signe Parkins er en af de sejeste tegnere, jeg kender, så kig lige ind hos hende.  

KH

tina

PS. Illustrationen er et lovlink bragt med tilladelse fra Signe Parkins.

hæklede gnomer

Det er i sidste øjeblik, men de skal lige nå med i år: jeg har lavet julegnomer. Faktisk har jeg lavet dem på en gammel inspiration fra Hvad bier tænker, som startede en gnom-bølge sidste år.

Jeg har ikke været så meget rundt i blogland på det sidste, men så var jeg lige på strejftur den anden dag og opdagede, at der lige præcis er mini-gnomer mange steder - blandt andet her hos lutter idyl.

Det kan godt være verden er lille og vi alle kender hinanden i sjette led. Men blogverdenen er altså endnu mindre :-)

KH
tina