torsdag den 27. december 2012

Surhedsgnomer

Nu jeg er gået i gnom-tema: Signe Parkins har også lavet gnomer. Den slags gnomer, som kun kommer frem, når man er sur:

(kilde: Signe Parkins)

Jeg er helt vildt enig med hende: surhed er en overset dyd. Faktisk er de fleste "grimme" følelser oversete og udskældte i de her positiv psykologi-tider, hvor man hele tiden skal se glasset som halvt fyldt. Det går jeg slet ikke ind for. Ikke at man skal se det som halvt tomt. Man skal se begge dele: halvt luft, halv vand. Halvtomt og halvfyldt på samme tid. Og man må gerne være sur og muggen. Så sur, at gnomerne kommer frem fra sukkulenterne. Der er nemlig grænser for, hvor længe man kan være sur, så når man har fundet ud af, hvorfor man var det, bliver man glad igen. Smart.  

Oh, det jeg egentlig bare ville skrive er, at Signe Parkins er en af de sejeste tegnere, jeg kender, så kig lige ind hos hende.  

KH
tina

PS. Illustrationen er et lovlink bragt med tilladelse fra Signe Parkins.


hæklede gnomer





Det er i sidste øjeblik, men de skal lige nå med i år: jeg har lavet julegnomer. Faktisk har jeg lavet dem på en gammel inspiration fra Hvad bier tænker, som startede en gnom-bølge sidste år.

Jeg har ikke været så meget rundt i blogland på det sidste, men så var jeg lige på strejftur den anden dag og opdagede, at der lige præcis er mini-gnomer mange steder - blandt andet her hos lutter idyl.

Det kan godt være verden er lille og vi alle kender hinanden i sjette led. Men blogverdenen er altså endnu mindre :-)

KH
tina



mandag den 24. december 2012

Overlevelsestip til juleugen

Lige et hurtigt fif til alle som er lidt ekstra sårbare i juletiden, eller som bare er ganske almindeligt julesky:

(kilde)

Jeg vil anbefale at stikke hånden ud i ny og næ og gribe et stykke konfekt eller (min personlige yndlings) marcipan-snekugle.

Glædelig jul til alle jer fantastiske folk, som følger med herinde.

KH
tina

PS. Til jer der kender mig IRL: min mobil satte ud her til morgen, jeg kan slet ikke tænde den. Men alt er godt, og jeg er på min mail (undtaget når jeg holder time-out under de hæklede tæpper).


tirsdag den 18. december 2012

Hæklede limelight stjerner


Sikke en masse dejlig respons på min hæklede halsedisse i går - både her på bloggen og på yarnfreaks facebookside. Der havde sneget sig en hæklet stjerne med i indpakningen, og dem har jeg faktisk lavet ret mange af.

Hvis du også vil lave dem, så har jeg brugt opskriften hos foothillhomecompanion. Jeg har lavet to styk stjerner, lagt dem med vrangsiden mod hinanden, og så hæklet dem sammen i yderste maskeled hele vejen rundt, fyldt dem med fylderi og vups, det var så det...

I øvrigt er stjernerne på billedet hæklet i en af mine nye nye yndlingsfarver fra Filcolanas Peruvian garn: limelight (selvfølgelig købt hos min All Time Yndlings Lokale Garnpusher Sanne i Rasmilla). Og lur mig, om det ikke er lidt samme farve, som MyminMy har malet en dør i? Lækker er den!

Update: Se, hvor fine stjerner, der er kommet ud af dette indlæg. Hos Når genbrug bliver guld  gange to og indtil flere steder hos tyrkiske gulenmutfak, bla her, og så hos Ditte Menneskebarn.  Her er der også en rigtig fin version med perler, så fint hos begyndmeddesserten.

KH
tina



mandag den 17. december 2012

En klassiker forlader hjemmet


Jeg hækler ikke ret meget på bestilling. Men når min frisør kunne huske en hæklet halsedisse og bestille den et år efter, at hun har set den, så går jeg igang.

Jeg lavede nogle stykker sidste år, men i år har jeg justeret lidt på kanten og efter kyndig rådgivning fra Camilla i yarnfreak om nye garnfarver brugt en meleret grå i stedet for en ren grå. Jo jo, fornyelse af en klassiker ;-) (Ja, det føles som en klassiker, når min veninde og jeg skulle ud og se på kolonihavehus til mig, og vi så begge troppede op i samme hæklede bybo-camping-cowl med et strejf af pang...)

Update: Mønster på stjernen / star pattern.

KH
tina

Follow me on bloglovin'